Et topartsforslag om et permanent forbud mod kinesiske elbiler i USA er strandet i Senatet. The Connected Vehicle Security Act of 2026 skulle forbyde import, produktion og salg af internetforbundne biler med teknologi fra Kina, Rusland, Iran og Nordkorea – men et krav om, at bilproducenter med mere end 15 procent kinesisk ejerskab også rammes, har fået senator Rand Paul til at blokere forslaget i sidste øjeblik.
Lovforslaget er fremsat af republikaneren Bernie Moreno fra Ohio og demokraten Elissa Slotkin fra Michigan og har bred opbakning i begge partier. Men fordi kinesiske investorer sidder på næsten 20 procent af Mercedes-Benz, risikerer den tyske bilgigant – og blandt andre Volvo Cars – at blive fanget af forbuddet.
FAKTA
- Forslaget hedder Connected Vehicle Security Act of 2026 og er fremsat af Bernie Moreno (republikaner) og Elissa Slotkin (demokrat).
- Det vil forbyde import, produktion og salg af forbundne biler, software og hardware med tilknytning til Kina, Rusland, Iran og Nordkorea.
- Bilproducenter med mere end 15 procent kinesisk ejerskab omfattes også af forbuddet.
- Mercedes-Benz har næsten 20 procent passivt kinesisk ejerskab; Volvo Cars er flertalsejet af kinesiske Geely.
- Republikaneren Rand Paul blokerede lynbehandlingen i Senatet; forslaget udskydes nu til efter midtvejsvalget i november.
Hvad vil Connected Vehicle Security Act gøre?
Lovforslaget skal gøre det eksisterende forbud mod kinesisk bilteknologi permanent. I dag er kinesiske bilproducenter reelt udelukket fra det amerikanske marked som følge af en regel fra handelsministeriet under Biden-administrationen fra januar 2025. Det nye lovforslag vil skrive restriktionerne ind i loven og udvide dem, så de bliver sværere for en fremtidig administration at rulle tilbage.
Begrundelsen er både økonomisk og sikkerhedspolitisk: Slotkin og Moreno frygter dels, at tungt subsidierede kinesiske producenter vil undergrave den amerikanske bilindustri, dels at teknologien i forbundne biler kan indsamle følsomme data om amerikanere. Slotkin har kaldt kinesiske biler for »surveillance packages on wheels« – altså overvågningspakker på hjul.
Forslaget blev godkendt enstemmigt i Senatets handelsudvalg i juli 2026 og har opbakning fra både bilproducenter og fagforeninger. Brancheorganisationen Alliance for Automotive Innovation har i et brev til Kongressen bedt om et permanent forbud mod kinesiske forbundne biler, software og hardware.
15-procents-reglen rammer også europæiske bilmærker
Det er især lovforslagets ejerskabskrav, der har skabt problemer. En bilproducent, hvor kinesiske selskaber ejer mere end 15 procent, vil blive behandlet som omfattet af forbuddet – også selv om bilerne bygges i USA.
Det rammer ikke kun kinesiske mærker. Ifølge nyhedsbureauet Reuters har kinesiske investorer næsten 20 procent passivt ejerskab i Mercedes-Benz, mens Volvo Cars er flertalsejet af det kinesiske Geely. Også Aston Martin og Lotus – hvor Geely ejer henholdsvis 17 procent og flertallet – kan blive ramt.
| Bilmærke | Kinesisk ejerskab | Status under forslaget |
|---|---|---|
| Mercedes-Benz | Næsten 20 procent (passivt) | Over 15-procents-grænsen |
| Volvo Cars | Flertalsejet af Geely | Over 15-procents-grænsen |
| Aston Martin | 17 procent (Geely) | Over 15-procents-grænsen |
| Lotus | Flertalsejet af Geely | Over 15-procents-grænsen |
Rand Paul blokerede lynbehandlingen
Senatorerne havde planlagt at vedtage forslaget uden formel afstemning – en såkaldt enstemmig godkendelse, hvor én enkelt indvending er nok til at stoppe processen. Men republikaneren Rand Paul fra Kentucky nægtede at give sit samtykke.
Paul mener, at lovforslaget uretfærdigt rammer Mercedes-Benz, og ifølge Reuters har han sagt, at forslaget kan komme videre, hvis bilproducenten undtages. Onsdag den 30. september strandede forhandlingerne endegyldigt, og ifølge nyhedsbureauet AP vil forslaget nu vente til efter midtvejsvalget i november.
Moreno, der selv tidligere har været Mercedes-forhandler, afviser, at hensigten er at forbyde det tyske mærke: »We’re not going to have the president of the United States sign a bill, nor would he, that bans Mercedes-Benz from the United States of America,« sagde han. Forhandlingerne om, hvordan Mercedes – og Volvo – kan holdes uden for forbuddet, fortsætter.
Trumps blandede signaler
Forløbet kompliceres af, at præsident Donald Trump har sendt blandede signaler. I januar sagde han, at han var åben for, at kinesiske bilproducenter bygger fabrikker i USA, hvis de ansætter amerikanske arbejdere – en holdning han gentog i begyndelsen af september. Det Hvide Hus har ikke svaret på AP’s henvendelse om administrationens holdning til lovforslaget.
Konklusion
Connected Vehicle Security Act har bred topartsopbakning og støtte fra både bilindustri og fagforeninger, men ejerskabsspørgsmålet har vist sig at være forslagets akilleshæl. Når Senatet vender tilbage efter midtvejsvalget i november, ventes tilhængerne at forsøge igen – formentlig med ændringer, der skal holde etablerede mærker som Mercedes-Benz og Volvo Cars uden for forbuddet.
Følg udviklingen i amerikansk politik og flere nyheder fra USA på Watan News.
