Regeringen offentliggjorde 6. oktober 2026 lovprogrammet for folketingsåret 2026-2027 i forbindelse med Folketingets åbning. Programmet indeholder både genfremsættelser af lovforslag, der bortfaldt ved folketingsvalget i marts, og nye initiativer inden for blandt andet skat, kunstig intelligens, arbejdsliv og energi.
FAKTA
- Lovprogrammet for 2026-2027 blev offentliggjort 6. oktober 2026 ved Folketingets åbning.
- Programmet er en plan over de lovforslag, regeringen forventer at fremsætte – ikke vedtagne love.
- Blandt initiativerne er lavere selskabsskat, en national AI-lov, implementering af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv og platformsdirektiv samt nye tiltag på energiområdet.
- På energiområdet genfremsættes blandt andet lovforslaget om havvind med tilslutning til udlandet og en mellemstatslig aftale med Tyskland om Energiø Bornholm.
Skat: Lavere selskabsskat på vej
På skatteområdet varsler regeringen en ændring af selskabsskatteloven med en mulig gradvis nedsættelse af selskabsskatten til 19 procent. Den endelige model afventes, men virksomheder bør ifølge juridiske iagttagere allerede nu vurdere effekterne på forskudsopgørelser og udskudt skat.
Der lægges samtidig op til at justere minimumsbeskatningsloven for at gennemføre OECD-aftalen og at udvide reglerne om begrænset skattepligt for renter og kursgevinster for at modvirke omgåelse. Prissikringskontrakter med en varighed fra tre år, indgået som led i den primære drift, foreslås beskattet efter realisationsprincippet frem for lagerprincippet. Fradragsadgangen for løn til udvikling af software til eget brug forbedres, mens godtgørelsen for selskabers overskydende skat foreslås nedsat.
Lovprogrammet 2026-2027: AI, arbejdsliv og digitale tjenester
På teknologiområdet prioriterer lovprogrammet tre centrale forslag: en national AI-lov med tilsyn og krav til højrisiko-AI-systemer, en særlig hjemmelslov, der skal give offentlige myndigheder et databeskyttelsesretligt grundlag for at bruge AI, samt supplerende nationale regler til EU’s cyberrobusthedsforordning. Hertil kommer et planlagt forslag om en aldersgrænse for unges adgang til visse digitale tjenester.
Inden for ansættelses- og arbejdsretten skal EU’s løngennemsigtighedsdirektiv implementeres i ligelønsloven for at styrke princippet om lige løn for mænd og kvinder. Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af oktober 2026 med ikrafttræden 1. marts 2027. EU’s platformsdirektiv om platformsarbejde og algoritmisk ledelse skal ligeledes implementeres; lovforslaget forventes fremsat i anden halvdel af februar 2027.
Energi: Havvind og aftale med Tyskland
På energiområdet vil regeringen genfremsætte lovforslag L 122 fra folketingsåret 2025-2026, der skal fjerne barrierer for, at dansk havvindmøllestrøm kan eksporteres til nabolandene, og give udenlandske transmissionsselskaber mulighed for at eje og drive visse transmissionsanlæg i Danmark. Forslaget følger op på aftalen om Energiø Bornholm og forventes genfremsat i første halvdel af oktober 2026.
Regeringen vil desuden anmode Folketinget om samtykke til at indgå en juridisk bindende mellemstatslig aftale med Tyskland om Energiø Bornholm. Aftalen skal forpligte landene til at realisere projektet, herunder udbuddet af 3 GW havvind med et nettostøtteloft på 139 milliarder kroner i 2026-priser, og sikre tysk medfinansiering af støtteomkostningerne. Beslutningsforslaget forventes fremsat i anden halvdel af februar 2027.
Konklusion: Lovprogrammet for 2026-2027 tegner konturerne af det kommende folketingsårs lovgivning med planlagte initiativer inden for skat, kunstig intelligens, arbejdsliv og energi. Der er tale om regeringens planer – de enkelte lovforslag skal fremsættes og vedtages, før de bliver til lov.
Læs også: Finansloven for 2027 er præsenteret
