Ønationer, der kæmper mod stigende hav, sikrede sig onsdag en frisk indsprøjtning af klimafinansiering, da Fiji, Irland, Nederlandene og Danmark lovede omkring 15 millioner dollars til Pacific Resilience Facility ved det præ-COP-ministermøde i Nadi, Fiji. Tilsagnene bringer den ø-ejede fond et skridt videre, men den er fortsat langt fra målet om at rejse 500 millioner dollars, efter COP31 slutter i Tyrkiet i november.
FAKTA: Tilsagnene til Pacific Resilience Facility
- Nye tilsagn: Omkring 15 millioner dollars lovet den 7. oktober 2026 af Fiji, Irland, Nederlandene og Danmark ved præ-COP-mødet i Nadi, Fiji.
- Fonden: Pacific Resilience Facility (PRF) er ejet af ø-regeringer og finansierer klimaresiliens- og tilpasningsprojekter i hele Stillehavet.
- Målet: 500 millioner dollars efter COP31 i november 2026; det endelige mål er 1,5 milliarder dollars. Fonden rummer nu lidt under 200 millioner dollars.
- Sådan virker den: Fonden investerer sin kapital og bruger afkastet — en model med “små tilskud i stor skala” — begyndende med projekter som en kvindedrevet taro-mark på Palau og restaurering af et grundvandsmagasin i Mikronesien.
- Det næste: Stillehavets ledere tager tilsagnskampagnen med til COP31 i håb om, at flere lande slutter sig til.
Ifølge rapporter fra mødet blev tilsagnene annonceret ved en samling med ministre og embedsmænd fra mere end 50 lande — et sidste fremstød fra Stillehavsnationerne for at få deres prioriteter ind i de globale klimaforhandlinger, inden COP31 begynder i Tyrkiet i november.
Hvorfor Pacific Resilience Facility er vigtig
Stillehavsøerne er blandt de lande, der er mest udsatte for klimaforandringer, med akutte risici fra stigende hav og ustabilt vejr. Ø-lederne siger, at de har svært ved at få penge fra de eksisterende globale klimafonde — og argumenterer for, at en fond, de selv ejer og kontrollerer, kan nå udsatte lokalsamfund hurtigere.
“Dette er øjeblikket at investere,” sagde Cookøernes premierminister Mark Brown til de delegerede. “Jeres investering køber os tid.”
Små tilskud i stor skala
PRF’s administrerende direktør Finau Soqo sagde, at faciliteten investerer sin kapital og bruger afkastet på projekter — hvad hun kaldte en model med “små tilskud i stor skala”. Dens to første projekter — restaurering af en mangroveomkranset taro-mark dyrket af kvinder på Palau og restaurering af et grundvandsmagasin fra Anden Verdenskrig i Mikronesiens Fødererede Stater — blev finansieret i de seneste måneder, og 12 projekter mere er fulgt siden. Over tid håber fonden at tiltrække private investorer ved siden af statslige donorer og på sigt låne på de internationale markeder ved at udstede sine egne obligationer.
Omkring halvdelen af de penge, der er rejst indtil nu, er kommet fra stillehavsøernes regeringer, New Zealand og Australien, ifølge Pacific Islands Forum.
Vejen til COP31
Tilsagnene kom dagen efter, at repræsentanter fra omkring 30 lande besøgte ønationen Tuvalu, hvor de så hvidt sand blive gravet op fra lagunen for at skabe nyt land, der kan modstå stadigt højere tidevand.
“Der er brug for mere nu,” sagde Australiens premierminister Anthony Albanese. “Hver investering nu vil gøre en forskel og betyde færre omkostninger til genopretning i morgen og i fremtiden.”
Adspurgt om fonden kunne nå sit mål på 500 millioner dollars under dette års COP-proces, sagde Fijis klimaminister Lynda Tabuya, at hun var optimistisk: “Dette bliver vores budskab til COP31, og vi håber, at vores globale ledere vil bakke op om os.”
Læs flere klimahistorier på Klima.
