LIVE
SENESTE
COP31: Geely lancerer global alliance for bæredygtighed i elbilerKenya fornyer løftet om at stoppe skovrydning inden 2030 ved COP31, mens 23 lande bakker op om Antalya-brandplanenCOP31: Nul affald kan undgå 149 milliarder ton emissioner i 2050, viser ny rapportCOP31-udkast kræver udfasning af fossile brændstoffer og 120 milliarder dollar til tilpasning i 2035Vinterrejser 2026–2027: Fra nordlys i Lapland til vintersol i GolfenTredje amerikansk hangarskib ankommer til MellemøstenUkraine lancerede krigens største droneangreb mod RuslandSpanien går til valg den 29. november – og Frankrig protesterer for fjerde weekend i trækItalien giver Meta bøde på 887 millioner dollar for brug af Android-brugeres billeder uden samtykkeEbola i Congo efter seks måneder: Over 11.200 tilfælde – og næsten halvdelen dør3.645 journalister dækker COP31 – det næststørste pressekorps i COP-historienTyrkiet løber tør for vand, mens COP31 vender sig mod natur og landOver 50 lande bakker op om COP31’s geotermiske ambition for 2050COP31’s sidste uge åbner: Ministre overtager kampen for en aftale i AntalyaKlimaambassadører ved COP31: Hvem de er, og hvad de laver i AntalyaFN’s klimachef på COP31: AI’s farlige kanter skal stumpes – teknologien skal arbejde ansvarligt for klimaetSadiq Khan advarer verdens ledere ved COP31: Klima-desinformation truer planeten og demokratietParlamentarikere indtager centrum på COP31: Lovgivere samles i Antalya og lancerer ny klimaguideCOP31’s første uge slutter med klar fremdrift for konkret handling, siger formandskabetCOP31 lancerer AI- og grøn industripakke med techgiganter bag Antalya AI-pledgeCOP31: Geely lancerer global alliance for bæredygtighed i elbilerKenya fornyer løftet om at stoppe skovrydning inden 2030 ved COP31, mens 23 lande bakker op om Antalya-brandplanenCOP31: Nul affald kan undgå 149 milliarder ton emissioner i 2050, viser ny rapportCOP31-udkast kræver udfasning af fossile brændstoffer og 120 milliarder dollar til tilpasning i 2035Vinterrejser 2026–2027: Fra nordlys i Lapland til vintersol i GolfenTredje amerikansk hangarskib ankommer til MellemøstenUkraine lancerede krigens største droneangreb mod RuslandSpanien går til valg den 29. november – og Frankrig protesterer for fjerde weekend i trækItalien giver Meta bøde på 887 millioner dollar for brug af Android-brugeres billeder uden samtykkeEbola i Congo efter seks måneder: Over 11.200 tilfælde – og næsten halvdelen dør3.645 journalister dækker COP31 – det næststørste pressekorps i COP-historienTyrkiet løber tør for vand, mens COP31 vender sig mod natur og landOver 50 lande bakker op om COP31’s geotermiske ambition for 2050COP31’s sidste uge åbner: Ministre overtager kampen for en aftale i AntalyaKlimaambassadører ved COP31: Hvem de er, og hvad de laver i AntalyaFN’s klimachef på COP31: AI’s farlige kanter skal stumpes – teknologien skal arbejde ansvarligt for klimaetSadiq Khan advarer verdens ledere ved COP31: Klima-desinformation truer planeten og demokratietParlamentarikere indtager centrum på COP31: Lovgivere samles i Antalya og lancerer ny klimaguideCOP31’s første uge slutter med klar fremdrift for konkret handling, siger formandskabetCOP31 lancerer AI- og grøn industripakke med techgiganter bag Antalya AI-pledge
Climate

Nye skove kan øge risikoen for skovbrande med 26 procent, viser global undersøgelse

News Desk 2Offentliggjort 7. november 2026
Nye skove kan øge risikoen for skovbrande med 26 procent, viser global undersøgelse
Share this story

Træplantning er en af verdens mest populære klimaløsninger — men en stor ny global undersøgelse advarer om, at hvor træerne plantes, betyder lige så meget som hvor mange. At omdanne åbent land til plantet skov var forbundet med en stigning på 26 % i, hvor ofte skovbrande brød ud, og 23 % i det brændte areal, ifølge forskning offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS) den 2. november 2026.

Resultaterne kommer, netop som verdens ledere samles til COP31 i Antalya den 9. november, hvor træplantning indgår i topmødets egne planer — herunder en plantningsceremoni i Fredens Skov den 11. november — og mens landene forbereder sig på FN’s årti for skovrejsning og genplantning af skov, som løber fra 2027 til 2036.

Hvad forskerne fandt

Et internationalt hold af forskere fra Spanien, Chile og Finland analyserede satellitdata fra 2001 til 2023, der dækkede 67.248 stykker ikke-skovbevokset land, som var blevet omdannet til plantet skov. Efter at have taget højde for klima, tilgængelighed og områdets størrelse fandt de, at skovrejsning i gennemsnit var forbundet med en stigning på 26 % i brandforekomst pr. hektar pr. år og 23 % i det forventede brændte areal, når brande brød ud.

»Skovplantager ændrer de brændstofforhold, hvor brande starter og spreder sig. Vi ville forstå, hvordan disse ændringer varierer på tværs af landskaber, i stedet for at antage, at træplantning har de samme konsekvenser overalt,« sagde hovedforfatter Irene Repeto-Deudero fra Universitetet i Cádiz og University of Eastern Finland.

Forskerne understreger, at skovbrande også kan undergrave den langsigtede kulstoflagring, som træplantning skal levere. »Efterhånden som klimaet bliver varmere, kan den øgede risiko for skovbrande påvirke plantede skoves evne til at lagre kulstof på lang sigt,« sagde undersøgelsens koordinator, professor Susana Gómez-González fra Universitetet i Cádiz.

Skovforskere undersøger unge fyrretræer i en nyplantet skov

Risikoen afhænger af, hvor træerne vokser

Undersøgelsens gennemsnitstal skjuler store forskelle mellem regioner. I tempererede nåleskove steg brandforekomsten næsten tre gange, og det forventede brændte areal blev omtrent fordoblet — den kraftigste stigning i hele undersøgelsen. I middelhavsområdernes skove steg brandforekomsten med 38 %.

I tempererede løv- og blandingsskove blev brandene sjældnere, men brændte større arealer, når de opstod. I tempererede græsarealer, savanner og buskområder var skovrejsning forbundet med en reduktion på 18 % i brandforekomst uden nogen væsentlig stigning i det brændte areal.

»Disse modsatrettede reaktioner viser, hvorfor lokale økologiske forhold skal styre beslutninger om skovrejsning. Den samme indsats kan have meget forskellige konsekvenser afhængigt af vegetation, klima og det eksisterende brandregime,« sagde medforfatter Alejandro Miranda fra University of La Frontera i Chile.

Hvorfor det betyder noget for klimaplanerne

Regeringer og virksomheder planter træer i rekordstort omfang. Tunesien annoncerede den 3. november en tiårsplan for at genplante 30.000 hektar efter mange års tab til skovbrande, og Republikken Congo indledte FN’s skovrejsningsårti tidligt den 6. november med en masseplantning af omkring 200.000 træer. Watan News har tidligere på ugen rapporteret om Tunesiens plan for genplantning af skov.

Undersøgelsen argumenterer ikke imod at plante træer. »Plantager er i mange tilfælde nødvendige for at producere træ og andre økosystemtjenester, herunder jordbeskyttelse. Deres placering skal dog planlægges omhyggeligt for at undgå utilsigtede konsekvenser for lokale brandregimer,« sagde professor Blas Mola-Yudego fra University of Eastern Finland. »Brandrisiko skal tages i betragtning fra starten, sideløbende med produktionsmål og miljømæssige fordele.«

Forfatterne bemærker, at deres tal er sammenhænge fundet i satellitdataene efter statistiske kontroller — de beskriver et mønster, men beviser i sig selv ikke, at plantagerne forårsagede enhver ændring. Alligevel er undersøgelsens budskab til planlæggere klart: Efterhånden som klimaet bliver varmere og brandvejret mere alvorligt, bør brandudsættelsen for hver ny plantage vejes, før den første frøplante kommer i jorden.

Fakta

  • Undersøgelsen: »Afforestation reshapes wildfire activity across global temperate biomes«, offentliggjort i PNAS den 2. november 2026 (bind 123, nr. 45).
  • Dataene: 67.248 stykker land omdannet til plantet skov, overvåget med satellit fra 2001 til 2023.
  • Hovedtallene: brandforekomst op med 26 % i gennemsnit; forventet brændt areal op med 23 %.
  • Højeste risiko: tempererede nåleskove — brandforekomst næsten tre gange højere, brændt areal omtrent fordoblet.
  • Laveste risiko: tempererede græsarealer, savanner og buskområder — brandforekomst ned med 18 %.
  • Advarslen: skovbrande kan undergrave den langsigtede kulstoflagring, som træplantning forventes at levere.

Konklusion

Træplantning er fortsat et stærkt klimaværktøj — men denne undersøgelse viser, at det ikke er risikofrit. At vælge det rigtige sted, den rigtige blanding af arter og den rigtige brandhåndtering kan betyde lige så meget som antallet af plantede træer, især når verden går ind i et årti med skovrejsning i stor skala.

Ofte stillede spørgsmål

Relaterede historier

Planet og miljø

Klima & bæredygtighed

Nyheder, historier og løsninger, der skaber forandring mod en grønnere og mere bæredygtig planet for kommende generationer.

Supertyfon Champi rammer kategori 5 – samtidig truer en nor’easter USA’s østkyst
Fremhævet historie

Supertyfon Champi rammer kategori 5 – samtidig truer en nor’easter USA’s østkyst

Supertyfonen Champi har igen styrket sig til kategori 5 med vindstød på op til 260 kilometer i timen, efter at den natten til lørdag passerede blot 16 kilometer syd for Guam og slog halvdelen af øens strøm ud. Vejrmyndighederne følger nu stormens bane mod Taiwan og de japanske Ryukyu-øer — samtidig bygger en nor'easter sig

Læs hele historien

GREEN JOURNALISM

Hver handling tæller

Små skridt i dag, stor effekt i morgen.

Udforsk flere historier