LIVE
SENESTE
Kenya fornyer løftet om at stoppe skovrydning inden 2030 ved COP31, mens 23 lande bakker op om Antalya-brandplanenCOP31: Nul affald kan undgå 149 milliarder ton emissioner i 2050, viser ny rapportCOP31-udkast kræver udfasning af fossile brændstoffer og 120 milliarder dollar til tilpasning i 2035Vinterrejser 2026–2027: Fra nordlys i Lapland til vintersol i GolfenTredje amerikansk hangarskib ankommer til MellemøstenUkraine lancerede krigens største droneangreb mod RuslandSpanien går til valg den 29. november – og Frankrig protesterer for fjerde weekend i trækItalien giver Meta bøde på 887 millioner dollar for brug af Android-brugeres billeder uden samtykkeEbola i Congo efter seks måneder: Over 11.200 tilfælde – og næsten halvdelen dør3.645 journalister dækker COP31 – det næststørste pressekorps i COP-historienTyrkiet løber tør for vand, mens COP31 vender sig mod natur og landOver 50 lande bakker op om COP31’s geotermiske ambition for 2050COP31’s sidste uge åbner: Ministre overtager kampen for en aftale i AntalyaKlimaambassadører ved COP31: Hvem de er, og hvad de laver i AntalyaFN’s klimachef på COP31: AI’s farlige kanter skal stumpes – teknologien skal arbejde ansvarligt for klimaetSadiq Khan advarer verdens ledere ved COP31: Klima-desinformation truer planeten og demokratietParlamentarikere indtager centrum på COP31: Lovgivere samles i Antalya og lancerer ny klimaguideCOP31’s første uge slutter med klar fremdrift for konkret handling, siger formandskabetCOP31 lancerer AI- og grøn industripakke med techgiganter bag Antalya AI-pledgeCOP31 sætter klimabevidsthed i centrum med dagens ACE-event om uddannelse og ungeKenya fornyer løftet om at stoppe skovrydning inden 2030 ved COP31, mens 23 lande bakker op om Antalya-brandplanenCOP31: Nul affald kan undgå 149 milliarder ton emissioner i 2050, viser ny rapportCOP31-udkast kræver udfasning af fossile brændstoffer og 120 milliarder dollar til tilpasning i 2035Vinterrejser 2026–2027: Fra nordlys i Lapland til vintersol i GolfenTredje amerikansk hangarskib ankommer til MellemøstenUkraine lancerede krigens største droneangreb mod RuslandSpanien går til valg den 29. november – og Frankrig protesterer for fjerde weekend i trækItalien giver Meta bøde på 887 millioner dollar for brug af Android-brugeres billeder uden samtykkeEbola i Congo efter seks måneder: Over 11.200 tilfælde – og næsten halvdelen dør3.645 journalister dækker COP31 – det næststørste pressekorps i COP-historienTyrkiet løber tør for vand, mens COP31 vender sig mod natur og landOver 50 lande bakker op om COP31’s geotermiske ambition for 2050COP31’s sidste uge åbner: Ministre overtager kampen for en aftale i AntalyaKlimaambassadører ved COP31: Hvem de er, og hvad de laver i AntalyaFN’s klimachef på COP31: AI’s farlige kanter skal stumpes – teknologien skal arbejde ansvarligt for klimaetSadiq Khan advarer verdens ledere ved COP31: Klima-desinformation truer planeten og demokratietParlamentarikere indtager centrum på COP31: Lovgivere samles i Antalya og lancerer ny klimaguideCOP31’s første uge slutter med klar fremdrift for konkret handling, siger formandskabetCOP31 lancerer AI- og grøn industripakke med techgiganter bag Antalya AI-pledgeCOP31 sætter klimabevidsthed i centrum med dagens ACE-event om uddannelse og unge
Climate

COP31-udkast kræver udfasning af fossile brændstoffer og 120 milliarder dollar til tilpasning i 2035

News Desk 2Offentliggjort 16. november 2026
COP31-udkast kræver udfasning af fossile brændstoffer og 120 milliarder dollar til tilpasning i 2035
Share this story

ANTALYA: Forhandlerne ved COP31 har offentliggjort det første udkast til topmødets overordnede aftale, som for første gang sætter en udfasning af fossile brændstoffer og mindst 120 milliarder dollar om året til tilpasning i 2035 på forhandlingsbordet — og straks viser, hvor delte næsten 200 lande fortsat er. Det 18 sider lange udkast blev fremlagt sent mandag den 16. november af Australien, som leder forhandlingerne som forhandlingspræsident i et delt formandskab med Tyrkiet.

Udkastet er kun et udgangspunkt, og ordlyden ventes at ændre sig væsentligt inden fredagens frist. Australiens klimaminister Chris Bowen, som leder forhandlingerne, sagde på et pressemøde, at dokumentet indeholdt punkter, som nogle nationer allerede havde afvist. “Hvis vi ærligt talt kun taler om det, vi alle er enige om … på dette tidlige tidspunkt i processen, ville det blive et ret kort dokument,” sagde han ifølge Reuters. “Vi er nødt til at flytte bolden, hvilket betyder at tage samtalen om de ting, hvor parterne i øjeblikket ikke helt ser ens på det.”

Delegater fra Liberia ved COP31 i Antalya

To formuleringer om fossile brændstoffer

Udkastet indeholder to konkurrerende formuleringer om fossile brændstoffer, den vigtigste kilde til drivhusgasudledninger. Den ene gentager ordlyden fra COP28 i 2023 om en “gradvis bevægelse væk fra” fossile brændstoffer, mens en mere ambitiøs bestemmelse taler om deres “udfasning”. Enten den ene eller begge kan blive fjernet fra en endelig aftale. Udkastet opfordrer også til hurtigere handling for at udfase fossile brændstoffer, en øjeblikkelig omstilling væk fra fossile brændstoffer i energisystemerne og udfasning af ineffektive subsidier til fossile brændstoffer.

“Det er et af de mange elementer, hvor der vil komme stærk feedback. Vil det se præcis ud som i udkastet? Nej. Er det passende, at der er en samtale om fossile brændstoffer i udkastet? Absolut,” sagde Bowen. Udkastet hilser COP30-formandskabets køreplan for omstilling væk fra fossile brændstoffer velkommen sammen med flere frivillige initiativer. Parlamentarikere for en fossilfri fremtid krævede omstillingsplaner med frister for at stoppe udvidelsen af fossile brændstoffer, mål for at lukke eksisterende infrastruktur og forudsigelig offentlig finansiering, der ikke øger udviklingslandenes gæld.

Tilpasningsfinansiering: 120 milliarder dollar — og hullet

Udkastet foreslår at hæve tilpasningsfinansieringen til mindst 120 milliarder dollar om året i 2035, en tredobling af det nuværende niveau. Udviklede lande skulle udarbejde en køreplan for at øge finansieringen med milepæle og ordninger til at følge fremskridtene. Den Stående Komité for Finansiering skulle beregne en baseline for tredoblingen i 2035 ved hjælp af Oxfams metode for tilskudsækvivalenter, og baseline skal behandles på COP32 i 2027. Metoden er vigtig, fordi værdien af et lån som finansiel støtte kan være betydeligt lavere end dets pålydende værdi.

Med henvisning til FN’s Miljøprograms tilpasningsgab-rapport for 2026 anslår udkastet udviklingslandenes tilpasningsbehov til omkring 305 milliarder dollar om året i 2035. Den internationale offentlige tilpasningsfinansiering lå på 28 til 32 milliarder dollar i 2024. Udkastet siger selv, at en tredobling højst ville dække 29 procent af de anslåede behov. Bareesh Hasan Chowdhury fra Friends of the Earth International sagde, at forslaget kunne møde modstand fra udviklede lande, og at en tredobling kun ville dække omkring 30 procent af de reelle behov og “skal være offentlige tilskud for at være effektiv”.

Udkastet opfordrer også udviklede lande til at annoncere tilsagn inden udgangen af 2027 til flere fonde, herunder Tilpasningsfonden og Fonden for Tab og Skader, og foreslår en “Antalya-til-Addis Abeba-køreplan” for at finde forudsigelig offentlig finansiering til tilpasning og tab og skader. Harjeet Singh fra Fill the Fund-kampagnen sagde, at målet på 120 milliarder dollar, fristen for tilsagn i 2027 og køreplanen afspejlede udviklingslandenes centrale krav: “Nu må vi kæmpe for at beholde det i den endelige beslutning og sikre, at disse løfter bliver til rigtige penge i form af tilskud.”

Afrikas kamp for at tredoble tilpasningsfinansieringen var allerede gået i stå før udkastet, og den nye tekst er første gang, at tredoblingstallet optræder i et COP31-forhandlingsdokument. Den sidste uge af forhandlingerne åbnede mandag, da ministre overtog kampen for en aftale i Antalya.

Overskridelse: Opvarmningen vil passere 1,5°C, siger udkastet

Udkastet siger, at den globale opvarmning forventes at overstige 1,5°C over det førindustrielle niveau, og opfordrer til, at temperaturen vender tilbage under denne grænse “så tidligt som muligt i dette århundrede”. Det advarer om, at hvert yderligere trin over 1,5°C vil øge hyppigheden og alvoren af klimarelaterede tab, hvoraf nogle kan være uoprettelige. Chowdhury sagde, at ordlyden risikerede at normalisere et brud på 1,5°C-grænsen, og at det at tillade temperaturen at vende tilbage så sent som ved århundredets afslutning ikke formidler den hast, som sårbare lande står over for.

Udkastet siger, at fuld gennemførelse af de eksisterende nationale klimaplaner ville sætte verden på kurs mod omkring 2,6°C opvarmning, og beder landene om at styrke planerne, hvor det er nødvendigt, inden den næste globale statusopgørelse. Det siger også, at fjernelse af kuldioxid vil være nødvendig sammen med dybe emissionsnedskæringer for at bringe opvarmningen under 1,5°C, med sikkerhedsforanstaltninger for oprindelige folk og lokalsamfund. Om energi beder udkastet landene om at hjælpe med at hæve elektricitetens andel af det globale endelige energiforbrug til 35 procent i 2035 — Tyrkiets “35 i 35”-mål, støttet af mere end 30 lande, herunder Storbritannien, Tyskland og Finland — men markerer uenighed om målet.

Ministre overtager — og nogle stater er imod enhver aftale

Ministrene overtager forhandlingerne fra tirsdag den 17. november, hvor det formelle højniveausegment genoptages for ministre og højtstående embedsmænd, hvis statsledere ikke talte den 11.–12. november. Ifølge UN News vil ministrene samles i en Divan, et osmannisk udtryk for en kejserlig forsamling, for at søge politiske kompromiser om de mest omstridte spørgsmål. Den officielle frist for en aftale er fredag den 20. november, men tidligere FN-klimakonferencer har jævnligt overskredet fristen, nogle gange med flere dage.

Landene er ikke kun delte om udkastets indhold, men også om, hvorvidt en sådan dækkende beslutning overhovedet bør findes. Den Arabiske Gruppe, Rusland og gruppen af ligesindede udviklingslande blokerer for en dækkende beslutning med argumentet om, at der ikke er noget retsgrundlag for den — og uden den er forslagene om fossile brændstoffer og elektrificering sværere at fremme. Climate Action Network advarede om, at dækkende beslutninger kan blive en distraktion fra konkret handling, og kritiserede udkastets forslag om en retfærdig omstilling for at give arbejdere og lokalsamfund en stemme uden at give ressourcerne til. Udkastets baggrund omfatter Belém-Antalya-mekanismen for en retfærdig omstilling, som parlamentarikere opfordrede landene til at gøre fuldt operationel inden COP32.

Selve videnskaben er også omstridt. Landene er fortsat delte om, hvornår Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer skal offentliggøre sin næste store vurdering, hvor sårbare nationer presser på for, at resultaterne er klar i 2028, i tide til den anden globale statusopgørelse. “Vi er nødt til at forsvare videnskaben. Vi er nødt til at forsvare forskerne,” sagde Laurence Tubiana, direktør for European Climate Foundation og en af arkitekterne bag Parisaftalen, på et fyldt videnskabsmøde mandag. Irlands tidligere præsident Mary Robinson tilføjede: “Verden har ikke råd til at undergrave eller miste IPCC.”

Vigtige fakta

  • Udkastet: et 18 sider langt første udkast til COP31’s dækkende beslutning, fremlagt sent mandag den 16. november af Australien som forhandlingspræsident.
  • Fossile brændstoffer: to formuleringer — COP28’s “gradvise bevægelse væk fra” og en stærkere “udfasning”; udkastet kræver også udfasning af ineffektive subsidier til fossile brændstoffer.
  • Tilpasningsfinansiering: mindst 120 milliarder dollar om året i 2035; en køreplan med milepæle; en baseline for tredobling efter Oxfams metode for tilskudsækvivalenter, som skal behandles på COP32 i 2027.
  • Hullet: behovet er omkring 305 milliarder dollar om året i 2035 ifølge UNEP; den offentlige finansiering var 28–32 milliarder dollar i 2024; en tredobling ville højst dække 29 procent af behovene.
  • Overskridelse: opvarmningen forventes at overstige 1,5°C; udkastet kræver, at temperaturen vender tilbage under grænsen “så tidligt som muligt i dette århundrede”; de nuværende nationale klimaplaner peger mod omkring 2,6°C.
  • Energi: udkastet beder landene om at hjælpe med at hæve elektricitetens andel af det endelige energiforbrug til 35 procent i 2035, med markeret uenighed.
  • Hvad sker der nu: ministre overtager i en Divan fra tirsdag den 17. november; højniveausegmentet løber 17.–18. november; den officielle frist er fredag den 20. november.
  • Modstand: Den Arabiske Gruppe, Rusland og gruppen af ligesindede udviklingslande sætter spørgsmålstegn ved, om en dækkende beslutning overhovedet bør findes.

Ofte stillede spørgsmål

Relaterede historier

Planet og miljø

Klima & bæredygtighed

Nyheder, historier og løsninger, der skaber forandring mod en grønnere og mere bæredygtig planet for kommende generationer.

Supertyfon Champi rammer kategori 5 – samtidig truer en nor’easter USA’s østkyst
Fremhævet historie

Supertyfon Champi rammer kategori 5 – samtidig truer en nor’easter USA’s østkyst

Supertyfonen Champi har igen styrket sig til kategori 5 med vindstød på op til 260 kilometer i timen, efter at den natten til lørdag passerede blot 16 kilometer syd for Guam og slog halvdelen af øens strøm ud. Vejrmyndighederne følger nu stormens bane mod Taiwan og de japanske Ryukyu-øer — samtidig bygger en nor'easter sig

Læs hele historien

GREEN JOURNALISM

Hver handling tæller

Små skridt i dag, stor effekt i morgen.

Udforsk flere historier