Minimummet for arktisk havis 2026 blev nået den 12. september, hvor isen dækkede anslået 4,6 millioner kvadratkilometer. Det deler 10.-pladsen som det laveste minimum i satellitoptegnelserne, meddeler NASA og det amerikanske isdatacenter NSIDC.
Det 10.-laveste minimum: arktisk havis 2026 i satellitserien
Det amerikanske National Snow and Ice Data Center (NSIDC) ved University of Colorado Boulder meddelte den 23. september, at den arktiske havis sandsynligvis nåede sit minimum for 2026 den 12. september med et areal på 1,78 millioner kvadratmiles – svarende til 4,6 millioner kvadratkilometer.
Minimummet deler 10.-pladsen som det laveste i den næsten 48 år lange satellitserie med årene 2008, 2010 og 2025. De seneste 20 år, fra 2007 til 2026, står for de 20 laveste årlige minima, siden de løbende satellitmålinger begyndte i slutningen af 1978.
“Dette års minimum er endnu et lavt omfang i et forandret Arktis,” siger seniorforsker Walt Meier fra NSIDC. “Det er i tråd med de seneste år, men langt lavere end noget, vi så i 1980’erne, 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne.”
Et mærkeligt år for Arktis
Trods placeringen som “kun” det 10.-laveste kalder NSIDC’s direktør Mark Serreze året usædvanligt: “Det har været et mærkeligt år. Det var kun det tiende laveste omfang, men trods den forholdsvis kølige arktiske sommer var der løs is helt ind til polen.”
Over det seneste årti har øget skydække bremset solens smeltning af isen, forklarer NASA-forsker Linette Boisvert fra Goddard Space Flight Center. Det har givet et relativt stabilt september-omfang i de seneste år. “Vi har nået et plateau, men vi ligger stadig lavt i forhold til den tidligere del af måleserien,” siger Walt Meier.
Antarktis nærmer sig sit årlige maksimum
I den anden ende af kloden nærmer den antarktiske havis sig sit årlige maksimum efter et udsving i august. Her faldt havisen med omkring 300.000 kvadratkilometer i løbet af seks dage, før den begyndte at vokse igen.
Ifølge Walt Meier skyldtes faldet tilsyneladende vejrforhold, som skubbede og pressede den tynde, bevægelige is ved iskanten sammen. “Den slags sker hele tiden,” siger han. “Men omfanget er bestemt usædvanligt.”
Den antarktiske havis varierer mere fra år til år end den arktiske, fordi den – i modsætning til Arktis – ikke er omgivet af land og derfor reagerer friere på vind og vejr. Forskerne er forsigtige med at kalde de seneste års generelt lavere maksimummer for en langsigtet tendens.
| Region | Hændelse | Mål |
|---|---|---|
| Arktis | Årligt minimum 12. september 2026 | 4,6 mio. km² – delt 10.-laveste |
| Antarktis | Fald over seks dage i august 2026 | −300.000 km² – usædvanligt stort udsving |
Sådan måles isen fra rummet
Forskere har fulgt polarisen fra rummet i næsten fem årtier. Den sammenhængende måleserie begyndte med NASA’s satellit Nimbus-7 i oktober 1978, fortsatte med instrumenter om bord på amerikanske forsvarssatellitter fra 1987 og NASA’s Aqua-satellit fra 2002 til 2011. I dag bruges data fra AMSR2-instrumentet, der blev opsendt i 2012 om bord på den japanske satellit GCOM-W.
NASA og NSIDC vil offentliggøre det antarktiske maksimum for 2026, når forskerne har bekræftet, at den sæsonmæssige isvækst er slut. Det sker typisk i slutningen af september eller begyndelsen af oktober. Watan News følger klimaets udvikling tæt – læs flere danske klimanyheder her.
FAKTA
- Arktisk minimum 2026: 12. september – 4,6 mio. km²
- Rang: Delt 10.-laveste med 2008, 2010 og 2025
- Meddelt af: NASA og NSIDC den 23. september 2026
- De 20 laveste minima: Alle i perioden 2007–2026
- Antarktis: Fald på 300.000 km² over seks dage i august
- Satellitserie: Løbende målinger siden oktober 1978
Konklusion
Årets arktiske minimum bekræfter det nye normale: Isen er ikke kommet sig efter de seneste to årtiers lave niveauer, men faldet er fladet ud. At løs is nåede helt ind til Nordpolen trods en kølig sommer viser, at Arktis’ is er tyndere og mere sårbar end nogensinde – også i år uden rekordvarme.
