Skatteministeriet overvurderer markant, hvor meget den danske stat taber på grænsehandel. Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at tabet på nydelsesmidler som slik, sodavand og øl kun er 415 millioner kroner om året – næsten tre gange mindre end ministeriets skøn på 1,16 milliarder kroner.
FAKTA
- Forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet har analyseret grænsehandelens konsekvenser for statskassen i et studie udgivet i The Scandinavian Journal of Economics.
- Forskerne vurderer, at staten taber 415 millioner kroner om året på grænsehandel med nydelsesmidler – mod Skatteministeriets skøn på 1,16 milliarder kroner.
- Analysen bygger på danskernes indkøb under corona-nedlukningerne i 2020 og 2021, hvor grænsehandel ikke var mulig.
- Grænsehandel er primært et lokalt fænomen: Husstande inden for 30 kilometer fra grænsen øgede deres køb af nydelsesmidler i danske butikker med 109 procent, da grænsen lukkede.
Grænsehandel fylder mindre i regnestykket
I årevis har et af hovedargumenterne mod højere afgifter på usunde fødevarer lydt, at dyrere varer i Danmark vil sende flere danskere over grænsen til Tyskland. Men det argument udfordrer nu et hold forskere fra Københavns Universitet, der har undersøgt, hvad der faktisk sker med det danske forbrug, når grænsehandel ikke er en mulighed.
»Det er markant mindre, end hvad de officielle danske myndigheder antager. De antager, at alle indkøb i Tyskland ville være gjort i Danmark, hvis grænsen var lukket. Men det viser vi, ikke er tilfældet,« siger ph.d.-studerende Magnus Munk Bjerg, der er medforfatter til studiet.
En af forklaringerne er, at en tur over grænsen får danskerne til at købe mere, end de ellers ville have gjort. »Når man nu har pakket bilen, traileren og kørt langt, så vil man formentligt være mere tilbøjelig til at købe en masse ekstra ting for at få turen til at gå i balance,« siger Magnus Munk Bjerg.
Mindretab end hidtil antaget
Skatteministeriets beregning bygger på, hvad danskerne køber i de tyske grænsebutikker. Forskerne har i stedet set på, hvad der skete med det danske forbrug, da grænsen var lukket under pandemien. Resultatet viser, at kun en mindre del af grænsehandlen faktisk ville være blevet til køb i danske butikker.
»Skatteministeriet bygger deres beregninger på, hvad danskerne køber i Tyskland. Men når vi vil sige noget om, hvad Danmark går glip af, så bliver vi nødt til at se på, hvad der sker med det danske forbrug. Og det er netop det, vi har gjort,« siger Magnus Munk Bjerg.
| Beregning | Tab på grænsehandel | Datagrundlag |
|---|---|---|
| Skatteministeriets skøn (2019) | 1,16 mia. kr. | Danskernes indkøb i grænsebutikkerne |
| Forskerne, Københavns Universitet (2026) | 415 mio. kr. | Dansk forbrug under grænselukningerne 2020-2021 |
Studiet bygger på data fra YouGov Shopper-panelet, hvor danske husstande løbende registrerer deres dagligvareindkøb, og resultaterne er desuden efterprøvet på et uafhængigt datasæt.
Et lokalt fænomen
Studiet viser, at grænsehandel først og fremmest har betydning tæt på den dansk-tyske grænse. Da grænsen lukkede, steg udgifterne til slik, chokolade, chips, sodavand, øl, vin og spiritus i danske butikker med 109 procent blandt husstande inden for 30 kilometer fra grænsen.
For husstande inden for 150 kilometer steg forbruget i danske butikker i gennemsnit med 21 procent. Men efter 120 kilometer fra grænsen kunne forskerne ikke måle nogen ændring i forbruget.
»Hvis det politiske mål med en afgift på denne slags varer er at tjene flere penge til den danske stat og forbedre folkesundheden, så tyder det på, at de effekter vil have fuld gennemslagskraft for langt de fleste danske husholdninger,« siger postdoc Carl-Emil Pless, der også er medforfatter.
»Det kan godt være, at nogle i grænselandet vil køre endnu mere til Tyskland end de gjorde i forvejen, men det er en relativt snæver gruppe i det store hele. Der er derfor tale om en primært lokal effekt snarere end en national effekt,« siger Carl-Emil Pless.
Konklusion
Forskerne fastslår ikke, hvor høje danske afgifter på nydelsesmidler bør være. Men de mener, at grænsehandel bør tillægges mindre betydning, når afgifter på blandt andet usunde fødevarer bliver diskuteret. Følg flere danske økonominyheder på Watan News’ danske forside.
