ANTALYA: Mere end 35 organisationer har bakket op om en ny plan for at forvandle nogle af verdens travleste skibsruter til “blå skibskorridorer” — ruter, hvor skibe sejler på nul- eller næsten nulemissionsbrændstoffer, og hvor havet beskyttes undervejs. COP31’s erklæring om blå skibskorridorer blev offentliggjort i Antalya den 17. november, på COP31’s dag for have, natur og arealanvendelse.
Erklæringen er udarbejdet af Marrakech Partnership Maritime Stakeholders og ledes i fællesskab af Sustainable Shipping Initiative (SSI) gennem initiativet Marine Biodiversity and Ocean Health Breakthrough. Den opfordrer regeringer til at skabe betingelserne for korridorer, der skærer skibsfartens udledninger og samtidig leverer naturbeskyttelse til havs og i havne.
Hvad er blå skibskorridorer?
Blå skibskorridorer bygger på modellen med grønne korridorer, som skibsfarten har brugt i flere år: redere, havne, brændstofleverandører og regeringer forpligter sig sammen til at afkarbonisere en bestemt handelsrute. Den nye idé føjer havets sundhed til modellen, så en korridor også skal beskytte havets liv og kystvandene.
Mere end 35 organisationer fra skibsfart, havne, finans, videnskab og naturbeskyttelse har bakket op om erklæringen, herunder WWF, World Resources Institute, FN’s Global Compact, Ocean Conservancy, International Fund for Animal Welfare (IFAW), Lloyd’s Register Foundation, Transport & Environment, Jotun, Plymouth Marine Laboratory og GRID-Arendal.
Erklæringen blev lanceret på COP31 den 17. november ved Axis 2-spotlightarrangementet “Placing Nature at the Heart of Climate Action”. Det sker, mens havets sundhed er en central prioritet for COP31, og mens traktaten om det åbne hav — aftalen om at beskytte havets liv i internationalt farvand — nu er trådt i kraft.
Hvad korridorerne skal levere
Ifølge erklæringen skal en blå skibskorridor drive nul- eller næsten nulemissionsskibsfart og levere betydelige naturbeskyttelsestiltag til havs og i havn med en netto positiv effekt på havets sundhed og den marine biodiversitet. Korridorerne skal også give reelle fordele til kystsamfund uden at skade biodiversiteten på land.
Underskriverne forpligter sig til at arbejde med naturpositivt havnedesign, smartere ruteplanlægning, bedre havdata, kompetencer for besætninger og havnearbejdere samt en retfærdig omstilling for fjerntliggende havne. Fremskridtene skal gennemgås hvert år.
“Grønne korridorer har vist, hvad der er muligt, når redere, havne, brændstofleverandører og regeringer forpligter sig til en rute sammen,” sagde Ellie Besley-Gould, administrerende direktør for Sustainable Shipping Initiative. “Blå skibskorridorer tager den model og anerkender, at hvis vi alligevel gentænker disse ruter fra bunden, giver det fuldstændig mening at gøre dem bedre for havet samtidig.”
Hun tilføjede: “Hvad vi har brug for nu, er, at regeringerne skaber betingelserne, så det kan lade sig gøre.”

Hvorfor blå skibskorridorer er vigtige nu
Transport står for omkring 16 procent af de globale drivhusgasudledninger og henter stadig 95 procent af sin energi fra fossile brændstoffer, ifølge SLOCAT, partnerskabet for bæredygtig, kulstoffattig transport. Skibsfarten er en stor del af det billede, og meget af den skade, den forvolder på havet, kan mindskes med tiltag, der allerede findes.
Forskning fra Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) viser, at slim på blot 0,5 millimeter, der dækker op til halvdelen af et skibsskrog, kan øge drivhusgasudledningerne med 20 til 25 procent. Den samme begroning fører invasive arter med sig til nye have. Et rent skrog skærer brændstofregningen og spreder samtidig færre invasive arter.
At sætte farten ned i følsomme områder mindsker undervandsstøj, udledninger og luftforurening nær kysterne og sænker risikoen for, at skibe rammer hvaler. SSI’s rapport Shipping and Ocean Health 2026 viser, at disse tiltag ofte kan beskytte havene med få eller ingen ekstra omkostninger — men udbredelsen er blevet holdt tilbage af begrænset adgang til finansiering, svagt samarbejde på tværs af sektorer og manglen på en klar forretningsmodel. Korridorer, der samler lastejere, havne og finansfolk i samme rum, kan hjælpe med at lukke disse huller.
Erklæringen bygger på Marine Biodiversity and Ocean Health Breakthrough, der sigter mod at mindske skibsfartens negative påvirkning af den marine biodiversitet med 30 procent inden 2030. Den følger også COP31’s skridt for maritim elektrificering: COP31 satte et mål om 20 procent el i skibsfarten i 2035, bakket op af mere end 30 maritime grupper.
Hvad sker der nu
Erklæringen opfordrer regeringerne til at blive enige om en ambitiøs plan og til at give interessenterne mulighed for at skabe de rette rammer for blå korridorer — i havne, i territorialfarvande, i eksklusive økonomiske zoner og i områder uden for national jurisdiktion.
Mens COP31 går ind i sine sidste dage — den 19. november er dagen for at styrke implementeringen, og de afsluttende forhandlinger finder sted den 20. november — er korridorforslaget et af de praktiske resultater, formandskabet kan pege på. Om regeringerne handler på det, vil blive bedømt ved den årlige fremskridtsgennemgang, som underskriverne har lovet.
Vigtige fakta
- Offentliggjort: 17. november 2026 på COP31 i Antalya, Tyrkiet.
- Støtter: Mere end 35 organisationer fra skibsfart, havne, finans, videnskab og naturbeskyttelse.
- Udarbejdet af: Marrakech Partnership Maritime Stakeholders; ledet i fællesskab af Sustainable Shipping Initiative.
- Mål: Nul- eller næsten nulemissionsskibsfart i korridorer med en netto positiv effekt på havets sundhed og den marine biodiversitet.
- 2030-mål: Marine Biodiversity and Ocean Health Breakthrough sigter mod at mindske skibsfartens negative påvirkning af den marine biodiversitet med 30 procent inden 2030.
- IMO-fund: Slim på 0,5 mm på op til halvdelen af et skrog kan øge drivhusgasudledningerne med 20 til 25 procent.























