NADI, Fiji — Arrangørerne af årets FN-klimatopmøde har annonceret en ny taktik for at bryde COP-forhandlingernes dødvande: en “formandskabsbeslutning” — en sammenfattende tekst, de vil forberede på forhånd og sætte til afstemning på COP31 i Antalya, med det formål at holde 1,5-gradersmålet inden for rækkevidde.
Australien og Tyrkiet præsenterede planen torsdag på afslutningsdagen for COP31’s pre-COP-møde i Fiji, hvor tusinder af delegerede samledes i denne uge, og hvor en gruppe fra 30 lande også besøgte Tuvalu — den lavtliggende atolstat, der allerede lægger planer for at flytte sin befolkning på 10.600, hvis havet opsluger øerne.
Hvad formandskabsbeslutningen skal gøre
Australiens klimaminister Chris Bowen, der er COP31’s forhandlingspræsident, sagde, at den på forhånd udarbejdede tekst i teorien ville fastlægge en fast og realistisk dagsorden — og dermed skære de endeløse timers opslidende forhandlinger væk, som ofte dominerer COP-møderne, før der stemmes om de enkelte tekniske punkter.
“Vi mener, at en formandskabsbeslutning giver os den bedste chance for et stærkt og ambitiøst resultat ved COP31,” sagde Bowen. Målet er at sende signalet om at følge videnskaben for at holde 1,5 grader inden for rækkevidde — selv om de videnskabelige beviser tyder på, at verden vil overskride målet; overskridelsen skal blot være “så lille og så kort som muligt,” sagde han.
Ifølge arrangørerne vil beslutningen fokusere på praktiske tiltag som elektrificering — at erstatte teknologier, der brænder fossile brændsler direkte, som dieselbiler og gasfyr, med elektriske alternativer. Det bygger videre på COP31-formandskabets tidligere mål om “35 % elektrificering i 2035”, som blev præsenteret ved et FN-arrangement i New York i september.
Delegerede ved et internationalt klimatopmødes plenarforsamling. COP31-arrangørerne siger, at en formandskabsudarbejdet beslutningstekst kan forkorte de sædvanlige maratonforhandlinger. (Illustrationsbillede)
Kurum: 1,5 grader er “et spørgsmål om overlevelse”
COP31-præsident Murat Kurum, der også er Tyrkiets miljøminister, brugte afslutningspressemødet i Nadi til at advare om, at for mange lande løber fra deres ansvar for at skære ned på udledningerne.
“I dag er en tid, hvor alle løber væk fra ansvar,” sagde Kurum. “Vi har ikke et eneste minut, en eneste dag at miste.”
Med udgangspunkt i sit besøg i Tuvalu tirsdag sagde Kurum, at mødre og børn i den lille østat — tynde landstrimler i gennemsnit omkring to meter over havets overflade — er under stigende trussel fra hver eneste højvande. Han stillede Tuvalus forsvinden op over for NATO-landenes løfter om at hæve forsvarsudgifterne til 5 % af bruttonationalproduktet: “Hvad nytter det at forsvare sine grænser, hvis der ikke er en beboelig verden tilbage?”
Stillehavslandene vil have havene og finansieringen øverst
Stillehavets østater brugte pre-COP-platformen i deres region til at få deres prioriteter ind på COP31’s dagsorden: bedre adgang til finansiering af modstandsdygtighedsprojekter, beskyttelse af havene og at holde opvarmningen under 1,5 grader over førindustrielle niveauer.
Næsten 200 nationer forpligtede sig for et årti siden under Parisaftalen til at forsøge at holde de globale temperaturstigninger under den sikrere tærskel. Forskere er enige om, at opvarmning over 1,5 grader indebærer alvorlige risici, og en FN-rapport fra august fandt, at havniveauet stiger i rekordtempo — drevet af varmere have og smeltende gletsjere — med havstigninger i Stillehavets østater på det dobbelte af det globale gennemsnit. Rapporten advarede om, at op mod 1,2 milliarder mennesker kan blive fordrevet i 2050.
Stillehavets klimaudsending Tina Eonemto indrømmede, at COP-processen er udmattende — “Måden, COP-processen fungerer på, er ikke god, det siger jeg helt ærligt” — men sagde, at Stillehavslandene havde sat deres håb “forrest” og hilste planen om en formandskabsbeslutning ved afslutningen af COP31 velkommen.
Ikke alle var overbeviste. Shiva Gounden, leder af Stillehavet hos Greenpeace Australia Pacific, kaldte pre-COP-resultaterne “en dråbe i havet i forhold til behovets omfang” og advarede om, at det er “som at hælde et glas vand på et brændende hus”, hvis man ikke akut tager fat på udvidelsen af fossile brændsler — rodårsagen til den eksistentielle trussel mod Tuvalu, Fiji og alle Stillehavslande.
Hvad sker der nu
COP31 afholdes i Antalya, Tyrkiet, fra 9. til 20. november 2026, inklusive verdensledernes topmøde. Under den hidtil usete fælles ordning er Tyrkiet vært og formand, mens Australien leder de formelle forhandlinger.
Med en formel dagsorden, der er let på overskriftspunkter, og hvor udfasningen af fossile brændsler stadig ikke er et formelt forhandlingspunkt, tegner formandskabsbeslutningen sig som arrangørernes vigtigste redskab til et ambitiøst resultat. Tyrkiet og Australien har lovet en forudsigelig proces uden overraskelser i sidste øjeblik — et løfte, som Stillehavsdelegerede vil følge nøje i Antalya.
Læs mere om vejen til Antalya i Watan News’ dækning af FN-chef Guterres’ krav om klimafinansiering før COP31 og klimaredaktionens samlede dækning.
FAKTA: COP31’s formandskabsbeslutning
- Hvad: En på forhånd udarbejdet sammenfattende beslutningstekst fra COP31-arrangørerne, som landene skal stemme om i Antalya.
- Hvem: Drevet i fællesskab af Tyrkiets COP31-præsident Murat Kurum og Australiens forhandlingspræsident Chris Bowen.
- Mål: Ambitiøs handling for at holde 1,5-gradersgrænsen inden for rækkevidde, med fokus på elektrificering.
- Hvornår: Annonceret 8. oktober 2026 ved afslutningen af Fiji pre-COP; COP31 afholdes 9.–20. november 2026 i Antalya.
- Stillehavets krav: Beskyttelse af havene, lettere adgang til klimafinansiering og fastholdelse af 1,5-gradersmålet.
