LIVE
SENESTE
Klimaforandringer er det mindst underviste emne i verdens klasselokaler, viser UNESCO-måling17-årige Francisco Vera fra Colombia vinder International Children’s Peace Prize 2026 for klimaretfærdighedPATA viser kystdestinationer, hvordan turisme kan vokse uden at miste naturenStore Søer-regionen har plantet over 57 millioner træer på vej mod 250 millioner i 2033Spild ikke legene: Kampagne vil gøre LA28 til de første OL uden engangsplastikCOP31 udsat til lørdag: Udkast uden fossile brændstoffer, sundhed eller 120 milliarder dollar venter på tredje omskrivningUniqlo og Cecilie Bahnsen lancerer vinterkollektion med fleece i fokus52 millioner dollar skal holde 300.000 børn i skole i Libanon, Myanmar og SydsudanRussiske missiler og drone krydsede ind over Polen – NATO sendte kampfly i luftenKøbenhavnske lejlighedspriser falder for tredje måned i trækFormel 1 i Las Vegas: Grand Prix-weekend med kampen om andenpladsen i centrumUnge i hele Europa strejker: Kræver højere løn, billigere boliger og flere penge til uddannelseSådan dækkede verdenspressen COP31’s sidste dag: Ingen aftale og dommen ‘værste COP nogensinde’COP31’s fødevaresystemer: Landbrugsforhandlinger går i stå, mens nye løfter lanceresCOP31’s vindkøreplan: Fra rekordens 165 GW til 4 TW i 2035COP31’s sidste dag: Klimahandling for 24,4 milliarder dollar, mens aftalen stadig manglerTyrkiets 300 unge klimaudsendinge bringer en generations krav til COP31’s sidste dagCOP31’s klimachampions lukker handlingsagendaen i AntalyaCOP31’s sidste dag: Afsluttende plenum i gang, mens Green Zone holder sine sidste arrangementerCOP31 slutter i dag, men klimabudskabet har stadig ikke nået de fleste menneskerKlimaforandringer er det mindst underviste emne i verdens klasselokaler, viser UNESCO-måling17-årige Francisco Vera fra Colombia vinder International Children’s Peace Prize 2026 for klimaretfærdighedPATA viser kystdestinationer, hvordan turisme kan vokse uden at miste naturenStore Søer-regionen har plantet over 57 millioner træer på vej mod 250 millioner i 2033Spild ikke legene: Kampagne vil gøre LA28 til de første OL uden engangsplastikCOP31 udsat til lørdag: Udkast uden fossile brændstoffer, sundhed eller 120 milliarder dollar venter på tredje omskrivningUniqlo og Cecilie Bahnsen lancerer vinterkollektion med fleece i fokus52 millioner dollar skal holde 300.000 børn i skole i Libanon, Myanmar og SydsudanRussiske missiler og drone krydsede ind over Polen – NATO sendte kampfly i luftenKøbenhavnske lejlighedspriser falder for tredje måned i trækFormel 1 i Las Vegas: Grand Prix-weekend med kampen om andenpladsen i centrumUnge i hele Europa strejker: Kræver højere løn, billigere boliger og flere penge til uddannelseSådan dækkede verdenspressen COP31’s sidste dag: Ingen aftale og dommen ‘værste COP nogensinde’COP31’s fødevaresystemer: Landbrugsforhandlinger går i stå, mens nye løfter lanceresCOP31’s vindkøreplan: Fra rekordens 165 GW til 4 TW i 2035COP31’s sidste dag: Klimahandling for 24,4 milliarder dollar, mens aftalen stadig manglerTyrkiets 300 unge klimaudsendinge bringer en generations krav til COP31’s sidste dagCOP31’s klimachampions lukker handlingsagendaen i AntalyaCOP31’s sidste dag: Afsluttende plenum i gang, mens Green Zone holder sine sidste arrangementerCOP31 slutter i dag, men klimabudskabet har stadig ikke nået de fleste mennesker
Politik

Folketinget godkender Grønland-forsvarsaftale med USA med 109 stemmer mod ingen

News Desk 2Offentliggjort 19. november 2026
Folketinget godkender Grønland-forsvarsaftale med USA med 109 stemmer mod ingen
Share this story

Folketinget godkendte torsdag den 19. november 2026 forsvars- og sikkerhedsaftalen mellem Danmark, Grønland og USA med 109 stemmer for og ingen imod. Afstemningen fandt sted efter anden behandling uden debat, og 109 af Folketingets 179 medlemmer var til stede ved afstemningen.

FAKTA

  • Afstemningen: Torsdag den 19. november 2026 godkendte Folketinget aftalen med 109 stemmer for og ingen imod, uden debat, efter anden behandling. 109 af Folketingets 179 medlemmer var til stede.
  • Aftalen: En sikkerheds- og forsvarsaftale mellem Danmark, Grønland og USA, underskrevet i New York den 22. september 2026.
  • Nye forsvarsområder: Aftalen åbner for to nye amerikanske forsvarsområder ved Narsarsuaq i syd og Mestersvig i øst samt modernisering og udvidelse af Pituffik Space Base i nordvest.
  • Grundlag: Aftalen supplerer og moderniserer forsvarsaftalen fra 1951 om USA’s militære tilstedeværelse i Grønland.
  • Grønland: Grønlands parlament, Inatsisartut, godkendte aftalen i begyndelsen af november med 16 stemmer for, ingen imod og 7, der undlod at stemme.
  • Ikrafttrædelse: Aftalen træder i kraft, når Danmark og Grønland med diplomatisk note meddeler Washington, at de nationale procedurer er afsluttet. Der kræves ingen afstemning i det amerikanske Senat, da aftalen formelt ikke er en traktat.
  • Suverænitet: Danmarks suverænitet over Grønland opretholdes formelt, og det grønlandske folks ret til selvbestemmelse anerkendes i aftalen.

Enstemmig godkendelse uden debat

Godkendelsen i Folketinget var enstemmig. Ingen medlemmer stemte imod aftalen, og der var ingen debat forud for afstemningen ved anden behandling. Det er bemærkelsesværdigt, fordi forsvars- og sikkerhedspolitik om Grønland normalt er et emne, der vækker stor politisk interesse.

At 109 af Folketingets 179 medlemmer var til stede ved afstemningen, og at alle tilstedeværende stemte for, viser en bred politisk opbakning til aftalen. Godkendelsen markerer afslutningen på den danske parlamentariske behandling, efter at Grønlands parlament allerede havde godkendt aftalen tidligere i november.

Hvad aftalen indeholder

Aftalen supplerer og moderniserer forsvarsaftalen fra 1951, som har reguleret USA’s militære tilstedeværelse i Grønland i 75 år. Den nye aftale tilpasser rammerne til nutidens sikkerhedssituation i Arktis, hvor stormagternes interesse for regionen er vokset markant.

Nye forsvarsområder i syd og øst

Aftalen åbner for to nye amerikanske forsvarsområder i Grønland: ved Narsarsuaq i syd og ved Mestersvig i øst. Det betyder, at USA får mulighed for militær tilstedeværelse på flere steder i Grønland end hidtil, og at den amerikanske tilstedeværelse dermed spredes geografisk.

Pituffik moderniseres og udvides

Derudover giver aftalen mulighed for modernisering og udvidelse af Pituffik Space Base i det nordvestlige Grønland. Basen, der tidligere hed Thule Air Base, er en central del af USA’s overvågning og varsling i Arktis og har været i amerikansk brug siden 1951-aftalen.

Golden Dome og strategiske sektorer

Aftalen kan åbne for elementer af USA’s missilforsvarssystem “Golden Dome” i Grønland. Samtidig udelukker aftalen aktører uden for EU og NATO fra kontrol i strategiske sektorer i Grønland. Det er et punkt, der handler om at sikre, at lande uden for den vestlige alliance ikke får indflydelse på infrastruktur og ressourcer af strategisk betydning på øen.

Folketinget i København, hvor forsvarsaftalen om Grønland blev godkendt

Folketinget godkendte torsdag den 19. november 2026 forsvarsaftalen om Grønland med 109 stemmer for og ingen imod.

Grønlands godkendelse og ikrafttrædelse

Før Folketingets godkendelse havde Grønlands parlament, Inatsisartut, godkendt aftalen i begyndelsen af november. Her var resultatet 16 stemmer for, ingen imod og 7 medlemmer, der undlod at stemme. Den grønlandske godkendelse var en forudsætning for, at aftalen kunne behandles færdigt i Danmark.

Aftalen er formelt ikke en traktat, og derfor kræves der ingen afstemning i det amerikanske Senat. Aftalen træder i kraft, når Danmark og Grønland med diplomatisk note meddeler Washington, at de nationale procedurer er afsluttet. Dermed er det nu op til de danske og grønlandske myndigheder at sende den formelle meddelelse til USA.

I aftalen opretholdes Danmarks suverænitet over Grønland formelt, og det grønlandske folks ret til selvbestemmelse anerkendes. Det har været et vigtigt punkt for Grønland, at aftalen ikke ændrer ved den grønlandske selvbestemmelsesret eller ved Grønlands status i rigsfællesskabet.

Baggrund: Måneder med spændinger

Godkendelsen kommer efter måneder med spændinger om Grønlands fremtid. Præsident Trump har gentagne gange presset på for en mulig amerikansk overtagelse af den mineralrige ø, hvilket har skabt uro i både Danmark og Grønland og sat spørgsmålet om øens fremtid højt på den politiske dagsorden.

I den sammenhæng ses forsvarsaftalen som et forsøg på at styrke samarbejdet mellem Danmark, Grønland og USA inden for rammerne af det eksisterende rigsfællesskab. USA’s udenrigsminister Marco Rubio hilste aftalen velkommen torsdag den 19. november, samme dag som Folketingets godkendelse.

Aftalen falder desuden sammen med en bredere udvikling, hvor Arktis får stadig større strategisk betydning. Smeltende is åbner nye sejlruter, og stormagternes interesse for regionens ressourcer og militære positioner er vokset. Grønlands geografiske placering mellem Nordamerika og Europa gør øen central for overvågning og forsvar i Nordatlanten.

Konklusion

Med 109 stemmer for og ingen imod har Folketinget nu godkendt forsvarsaftalen mellem Danmark, Grønland og USA. Aftalen moderniserer samarbejdet fra 1951, åbner for nye amerikanske forsvarsområder ved Narsarsuaq og Mestersvig samt en udvidelse af Pituffik Space Base og udelukker aktører uden for EU og NATO fra kontrol i strategiske sektorer. Samtidig opretholdes Danmarks suverænitet, og det grønlandske folks ret til selvbestemmelse anerkendes. Når Danmark og Grønland har meddelt Washington, at procedurerne er afsluttet, træder aftalen i kraft. Læs også artiklen her: Folketinget godkender Grønland-forsvarsaftale med USA med 109 stemmer mod ingen.

Relaterede artikler

Ofte stillede spørgsmål

Relaterede historier

Planet og miljø

Klima & bæredygtighed

Nyheder, historier og løsninger, der skaber forandring mod en grønnere og mere bæredygtig planet for kommende generationer.

Supertyfon Champi rammer kategori 5 – samtidig truer en nor’easter USA’s østkyst
Fremhævet historie

Supertyfon Champi rammer kategori 5 – samtidig truer en nor’easter USA’s østkyst

Supertyfonen Champi har igen styrket sig til kategori 5 med vindstød på op til 260 kilometer i timen, efter at den natten til lørdag passerede blot 16 kilometer syd for Guam og slog halvdelen af øens strøm ud. Vejrmyndighederne følger nu stormens bane mod Taiwan og de japanske Ryukyu-øer — samtidig bygger en nor'easter sig

Læs hele historien

GREEN JOURNALISM

Hver handling tæller

Små skridt i dag, stor effekt i morgen.

Udforsk flere historier