LIVE
SENESTE
Sådan dækkede verdenspressen COP31’s sidste dag: Ingen aftale og dommen ‘værste COP nogensinde’COP31’s fødevaresystemer: Landbrugsforhandlinger går i stå, mens nye løfter lanceresCOP31’s vindkøreplan: Fra rekordens 165 GW til 4 TW i 2035COP31’s sidste dag: Klimahandling for 24,4 milliarder dollar, mens aftalen stadig manglerTyrkiets 300 unge klimaudsendinge bringer en generations krav til COP31’s sidste dagCOP31’s klimachampions lukker handlingsagendaen i AntalyaCOP31’s sidste dag: Afsluttende plenum i gang, mens Green Zone holder sine sidste arrangementerCOP31 slutter i dag, men klimabudskabet har stadig ikke nået de fleste menneskerCOP31-udkast dropper beskyttelse af børn – unge kræver den tilbageCOP31: Kapløbet om grønt brændstof til flyvning — fra Kinas raffinaderier til Afrikas første SAF-anlægIndonesien til COP31: At plante træer er ikke nok — genopretningen skal gå ‘beyond planting’COP31’s affaldsmetan-kløft: Forkæmpere kræver forebyggelse før opsamlingCOP31’s sidste dag: Sproget om fossile brændstoffer mangler stadig, og centrale spor er uafklaredeValsemøllen tilbagekalder populært hvedemel: Kan indeholde skimmelgifteTrump, Xi og Putin holder historisk topmøde i Shenzhen og udsender fælles fredserklæringPakistan sænker benzin- og dieselpriserne igen: Benzin koster nu 322 rupees pr. literFN-domstolen: Myanmar begik folkedrab mod rohingyaerneFolketinget godkender Grønland-forsvarsaftale med USA med 109 stemmer mod ingenDanish Crown: Omsætningen falder med næsten tre milliarder — driftsresultatet næsten halveret i kerneforretningenCOP31’s stille pressekorps: Klimajournalistikken skrumper, mens nye fortællere træder fremSådan dækkede verdenspressen COP31’s sidste dag: Ingen aftale og dommen ‘værste COP nogensinde’COP31’s fødevaresystemer: Landbrugsforhandlinger går i stå, mens nye løfter lanceresCOP31’s vindkøreplan: Fra rekordens 165 GW til 4 TW i 2035COP31’s sidste dag: Klimahandling for 24,4 milliarder dollar, mens aftalen stadig manglerTyrkiets 300 unge klimaudsendinge bringer en generations krav til COP31’s sidste dagCOP31’s klimachampions lukker handlingsagendaen i AntalyaCOP31’s sidste dag: Afsluttende plenum i gang, mens Green Zone holder sine sidste arrangementerCOP31 slutter i dag, men klimabudskabet har stadig ikke nået de fleste menneskerCOP31-udkast dropper beskyttelse af børn – unge kræver den tilbageCOP31: Kapløbet om grønt brændstof til flyvning — fra Kinas raffinaderier til Afrikas første SAF-anlægIndonesien til COP31: At plante træer er ikke nok — genopretningen skal gå ‘beyond planting’COP31’s affaldsmetan-kløft: Forkæmpere kræver forebyggelse før opsamlingCOP31’s sidste dag: Sproget om fossile brændstoffer mangler stadig, og centrale spor er uafklaredeValsemøllen tilbagekalder populært hvedemel: Kan indeholde skimmelgifteTrump, Xi og Putin holder historisk topmøde i Shenzhen og udsender fælles fredserklæringPakistan sænker benzin- og dieselpriserne igen: Benzin koster nu 322 rupees pr. literFN-domstolen: Myanmar begik folkedrab mod rohingyaerneFolketinget godkender Grønland-forsvarsaftale med USA med 109 stemmer mod ingenDanish Crown: Omsætningen falder med næsten tre milliarder — driftsresultatet næsten halveret i kerneforretningenCOP31’s stille pressekorps: Klimajournalistikken skrumper, mens nye fortællere træder frem
Climate

COP31 slutter i dag, men klimabudskabet har stadig ikke nået de fleste mennesker

News Desk 2Offentliggjort 20. november 2026
COP31 slutter i dag, men klimabudskabet har stadig ikke nået de fleste mennesker
Share this story

COP31 slutter i dag i Antalya, fredag den 20. november 2026, mens forhandlerne stadig leder efter en endelig aftale. Men væk fra forhandlingslokalerne peger ny forskning på et mere stille problem: Klimabudskabet har endnu ikke nået de fleste mennesker.

Undersøgelser, der er offentliggjort omkring topmødet, viser det samme mønster i land efter land. Folk støtter klimaindsatsen. De forbinder klimaforandringerne med de fødevarepriser og det naturtab, de ser hver dag. Og alligevel siger et stort antal, at deres regeringer ikke er klar, at de sjældent hører om klimaforandringerne i deres lokale nyheder, og at de ord, eksperterne bruger, lader dem tilbage. I nogle lande har millioner af mennesker aldrig engang hørt om global opvarmning.

De fleste tvivler på, at deres regeringer er klar

En undersøgelse i syv lande fra Accelerator for Systemic Risk Assessment (ASRA), udført af Ipsos mellem den 29. september og den 9. oktober 2026, spurgte omkring 1.000 voksne i hvert af Australien, Brasilien, Indien, Sydafrika, Tyrkiet, Storbritannien og USA, om deres regering er forberedt på at reagere på klimaforandringerne.

I fem af de syv lande sagde et klart flertal, at deres regering er uforberedt: 72 procent i Tyrkiet, 69 procent i Brasilien, 66 procent i Storbritannien, 65 procent i Sydafrika og 62 procent i USA. I Tyrkiet sagde kun 15 procent, at deres regering er forberedt. Australien var mere delt, med 50 procent, der sagde uforberedt, og 34 procent, der sagde forberedt. Indien var det eneste land, hvor flere sagde forberedt, 51 procent, end uforberedt, 45 procent.

Folk forbinder ganske vist klimaforandringerne med deres hverdag. Flertal i alle syv lande sagde, at klimaforandringerne bidrager meget eller en del til højere fødevarepriser, fra 71 procent i Australien til 83 procent i Storbritannien, og til skader på økosystemer eller naturtab, fra 69 procent i Tyrkiet til 82 procent i Brasilien. Mindst to tredjedele i hvert land forbandt dem også med højere husholdningsudgifter som energi og bolig.

Alligevel er klimaforandringerne ikke den største aktuelle bekymring i noget af de undersøgte lande. Mellem 30 procent af de voksne i Australien og 49 procent i Indien nævnte dem blandt de emner, de bekymrer sig om — bag bekymringer som leveomkostninger, økonomi, arbejdsløshed og kriminalitet.

Undersøgelsen blev offentliggjort, mens verden bevæger sig forbi 1,5 graders opvarmning. FN’s miljøprogram fandt i september, at det under de nuværende politikker i vid udstrækning vurderes som uundgåeligt at overskride 1,5 grader. Spørgsmålet for regeringerne, sagde ASRA, er ikke kun, hvordan opvarmningen begrænses, men også hvordan samfundene forberedes på perioden derefter.

Støtten er stærk — COP31 klimabevidsthed er hullet

Forskning fra Yale University’s Program on Climate Change Communication, offentliggjort i dagene før COP31, viser, at hullet er information, ikke modstand.

I nationalt repræsentative undersøgelser støttede 86 procent af inderne deres regerings forpligtelse til at reducere Indiens kulstofforurening til næsten nul i 2070, og 83 procent af indoneserne støttede et lignende mål i 2060. I USA støttede 65 procent af amerikanerne at flytte økonomien fra fossile brændstoffer til 100 procent ren energi i 2050. Og 77 procent af de registrerede vælgere i USA støttede landets deltagelse i Parisaftalen.

Men den samme forskning fandt, at 36 procent af inderne aldrig har hørt om global opvarmning, og at 21 procent af indoneserne aldrig har hørt om klimaforandringerne. Da de fik en forklaring på én sætning, sagde store flertal i begge lande, at klimaforandringerne sker — men mange mennesker i det globale syd ved til at begynde med lidt eller intet om dem.

Et nyt fund, der blev tilføjet til Yale-forskningen den 17. november 2026, understreger, hvad offentligheden ønsker: I alle 18 undersøgte lande sagde flere voksne, at handling på metan ville forbedre snarere end forværre deres syn på politikerne, herunder 76 procent i Nigeria, 74 procent i Kina, 73 procent i Indonesien og 72 procent i Brasilien.

I USA sagde 68 procent af amerikanerne, at global opvarmning sker, mod 16 procent, der sagde, at den ikke gør, og 66 procent sagde, at de er bekymrede over den.

Enkle ord virker bedre

En del af problemet kan være sproget selv. Forskning fra University of Southern Californias Schaeffer Center, opdateret den 13. november 2026 med nye fund og drøftelser på COP31, fandt, at amerikanerne er mere fortrolige med — og mere bekymrede over — begreberne “climate change” og “global warming” end over “climate crisis”, “climate emergency” eller “climate justice”.

I en nationalt repræsentativ undersøgelse af 5.137 amerikanere fandt forskerne ingen beviser for, at de stærkere begreber øgede folks følelse af hast, deres vilje til at støtte klimavenlige politikker eller deres vilje til at handle. “Climate justice” klarede sig konsekvent dårligst, sandsynligvis fordi det var det mindst kendte begreb. Resultaterne var ens blandt republikanere, demokrater og uafhængige.

Fagsprog skaber det samme problem. I et studie fra 2021 sagde de interviewede, at klimaeksperter talte hen over hovedet på dem med begreber som “tilpasning”, “afbødning”, “bæredygtighed” og “fjernelse af kuldioxid”. Og i en undersøgelse af 7.338 voksne i USA var “tab af biodiversitet” det mindst kendte og mindst bekymrende begreb, der blev testet — folk forstod “naturtab” eller “udryddelse af planter og dyr” langt bedre.

De lokale nyheder bringer ikke historien

En rapport fra George Mason University’s Center for Climate Change Communication, baseret på en undersøgelse fra juli 2026 af 1.015 voksne i USA, fandt, at den kanal, folk stoler mest på, er den mest tavse om klimaforandringerne.

Kun omkring en fjerdedel af amerikanerne, 27 procent, sagde, at de hører om klimaforandringerne i deres lokale nyheder en gang om ugen eller oftere. Kun 20 procent følte sig meget eller ekstremt velinformerede om, hvordan klimaforandringerne påvirker deres lokalsamfund, og 14 procent sagde, at de slet ikke har nogen kilde til lokale klimanyheder.

Alligevel sagde omkring seks ud af ti amerikanere, 61 procent, at de stoler på lokale journalister og lokale medier — mere end de 49 procent, der stoler på nationale nyhedsorganisationer, eller de 46 procent, der stoler på folk, de følger på sociale medier. Omkring to tredjedele var mindst moderat interesserede i historier om klimaforandringernes lokale konsekvenser, og store flertal ønskede historier om vand- og luftkvalitet, fødevare- og elpriser og om, hvad deres egne lokalsamfund kan gøre.

Skolebørn ved deres borde i et lyst klasselokale under en lektion
Skolebørn i et klasselokale. Klimauddannelse er en af COP31’s erklærede prioriteter, men undersøgelser viser, at budskabet stadig når for få mennesker.

Hvad COP31 selv gjorde for bevidstheden

COP31 gjorde bevidsthed til en af sine seks prioriteter. Under “Bevidsthed på alle områder” satte formandskabet sig for at gennemføre klimarobuste landbrugspraksisser og klimauddannelse i alle samfundslag inden 2035. Antalya-protokollen, der blev lanceret den 10. november, sigter mod at få klimaforandringerne ind i skolernes læseplaner inden 2030 og at øge bevidstheden inden 2035.

På selve topmødet afholdt formandskabet den 16. november et ACE-arrangement om uddannelse, offentlig bevidsthed og børn og unge, der omsatte klimavidenskab til klimahandling gennem uddannelse, træning og offentlig deltagelse. I den offentlige grønne zone gav Tyrkiets klimaskole børn praktiske lektioner i nul affald, vedvarende energi og klimarobuste skoler. UNESCO’s Greening Education Partnership nåede 100 medlemslande, med Tyrkiet som det 100.

Behovet er tydeligt: UNESCO fandt i 2021, at mere end halvdelen af de nationale læseplaner verden over var tavse om klimaforandringerne. Den grønne zone, COP31’s offentlige ansigt, lukker i dag med “Connect To Funds”, en dag, der er dedikeret til at matche klimaprojekter med finansieringskilder.

Advarslen inde i udkastet

Der ligger også en advarsel i selve forhandlingerne. Udkastet til cover-beslutning, der blev offentliggjort den 19. november — 80 afsnit, ned fra 144 — indeholder ingen omtale af fossile brændstoffer. Det fastholder målet om at øge elektricitetens andel af verdens energiforbrug til 35 procent i 2035, op fra omkring 23 procent nu, og bekræfter målet om at tredoble tilpasningsfinansieringen inden 2035, mens detaljerne overlades til yderligere drøftelser.

En sammenligning af de officielle udkast fra ChariTree Foundation fandt, at to børnefokuserede bestemmelser fra udkastet den 16. november var fjernet fra teksten den 19. november: en, der anerkendte, at børn og unge rammes uforholdsmæssigt hårdt af klimaforandringerne, og en, der opfordrede til klima- og vandrobuste sundheds-, uddannelses- og sanitetssystemer for børn. Det reviderede udkast bevarer sprog, der anerkender børns og unges meningsfulde deltagelse, men indeholder ingen klare forpligtelser om tilgængelig, inklusiv klimauddannelse. Unge fortalere på topmødet har opfordret til, at bestemmelserne genindføres, som rapporteret i Watan News’ dækning af udkastet.

Udkastet er ikke en vedtaget aftale. Forhandlingerne fortsætter gennem den sidste dag, og den endelige tekst ventes ved midnat i Antalya — og klimatopmøder har jævnligt overskredet deres tidsfrister.

Vigtige fakta

  • 72 procent af befolkningen i Tyrkiet siger, at deres regering er uforberedt på at reagere på klimaforandringerne, ifølge ASRA/Ipsos-undersøgelsen i syv lande.
  • 36 procent af inderne har aldrig hørt om global opvarmning, og 21 procent af indoneserne har aldrig hørt om klimaforandringerne, ifølge forskning fra Yale University.
  • Kun 27 procent af amerikanerne hører om klimaforandringerne i deres lokale nyheder en gang om ugen eller oftere, ifølge George Mason University.
  • COP31 satte som mål at gennemføre klimauddannelse i alle samfundslag inden 2035 under prioriteten “Bevidsthed på alle områder”.
  • COP31 slutter fredag den 20. november 2026 i Antalya, og den endelige tekst ventes ved midnat.

COP31’s forhandlinger vil blive bedømt på den tekst, der vedtages i Antalya. Men undersøgelserne, der er offentliggjort omkring topmødet, rummer en anden dom: En aftale betyder lidt, hvis den offentlighed, den skal beskytte, ikke ved, hvad der står på spil. Bevidsthed er ikke et sidearrangement på et klimatopmøde. Det er broen mellem det, der forhandles i konferencehallerne, og det, der faktisk ændrer sig i klasselokaler, hjem og lokalsamfund.

Ofte stillede spørgsmål

Relaterede historier

Planet og miljø

Klima & bæredygtighed

Nyheder, historier og løsninger, der skaber forandring mod en grønnere og mere bæredygtig planet for kommende generationer.

Supertyfon Champi rammer kategori 5 – samtidig truer en nor’easter USA’s østkyst
Fremhævet historie

Supertyfon Champi rammer kategori 5 – samtidig truer en nor’easter USA’s østkyst

Supertyfonen Champi har igen styrket sig til kategori 5 med vindstød på op til 260 kilometer i timen, efter at den natten til lørdag passerede blot 16 kilometer syd for Guam og slog halvdelen af øens strøm ud. Vejrmyndighederne følger nu stormens bane mod Taiwan og de japanske Ryukyu-øer — samtidig bygger en nor'easter sig

Læs hele historien

GREEN JOURNALISM

Hver handling tæller

Små skridt i dag, stor effekt i morgen.

Udforsk flere historier