Danskerne vil gerne købe genbrug og få deres ting repareret – men i praksis er det for svært, for dyrt eller for besværligt. Det viser en ny repræsentativ undersøgelse fra Brancheforeningen Cirkulær og analysevirksomheden Epinion, som 1.005 danskere deltog i i marts 2026. Undersøgelsen stiller skarpt på affaldsforebyggelse med fokus på genbrug og reparation af tøj, elektronik og møbler, og den tegner et billede af et land, der producerer alt for meget affald, men hvor viljen til at gøre noget ved det er stor.
Danmark er blandt EU’s største affaldsproducenter
Ifølge analysen er Danmark et af de lande i EU, der producerer mest affald og har det højeste ressourceaftryk. Kun fire procent af den danske økonomi er cirkulær – det vil sige, at langt størstedelen af materialerne stadig ender som affald efter brug. Hvis alle mennesker i verden levede som danskerne, ville det kræve næsten fem jordkloder.
Det er baggrunden for undersøgelsen: Danmark skal blive langt bedre til at forebygge affald og holde ressourcer i omløb. Det er en forudsætning for at nå EU’s genanvendelsesmål, reducere de samlede affaldsmængder og leve op til ambitionen om at være et reelt grønt foregangsland. Ifølge Europa-Parlamentet skal minimum 55 procent af det kommunale affald genbruges fra 2025, stigende til 60 procent fra 2030 og 65 procent fra 2035.
Mange har prøvet genbrug – få gør det regelmæssigt
Mellem 65 og 77 procent af danskerne har nogensinde købt eller fået genbrug, men andelen er markant lavere, når der spørges til de seneste 12 måneder: 44 procent har købt brugt tøj og sko, 32 procent brugte møbler og kun 22 procent brugt elektronik.
Viden er tilsyneladende ikke barrieren. De fleste danskere ved godt, hvor de kan købe eller få genbrug – også for elektronik, hvor vidensniveauet dog er lavest med 75 procent. Tøj opleves som nemmest at genbruge, mens elektronik kræver den største indsats. Men intentionen om at genbruge i løbet af det næste år ligger betydeligt lavere, end både viden og den oplevede indsats forudsiger. Barriererne er ifølge analysen blandt andet bekymring for kvalitet og holdbarhed, manglende tryghed og garanti, en grundlæggende præference for nyt samt praktiske forhold som levering og forudsigelighed.
Reparation forebygger mere affald – men opleves som svært
Reparation er også udbredt, men billedet er mere varieret end for genbrug. Inden for det seneste år har 35 procent af danskerne fået repareret tøj eller sko, 22 procent har fået repareret elektronik og 12 procent har fået repareret møbler.
Den oplevede indsats er generelt større ved reparation end ved genbrug. Møbler skiller sig ud som den kategori, der opleves som mest krævende: 39 procent svarer, at det vil kræve en stor eller meget stor indsats at få møbler repareret. For elektronik svarer 26 procent det samme, mens det kun er 16 procent for tøj og sko.
Reparation er dog det mest effektive værktøj mod affald: Erstatningsgraden for reparation ligger mellem 54 og 70 procent på tværs af kategorierne, mod 40 til 52 procent for genbrug. Det betyder, at en vellykket reparation i højere grad fortrænger et nyindkøb, end genbrug gør.
Prisen er den største barriere for reparation
Det er ikke manglende viden, der holder danskerne fra at reparere – det er prisen og tilgængeligheden. Kun hver fjerde forbruger er villig til at betale mere end 1.000 kroner for at få et stykke elektronik repareret. Produkter opleves desuden som ureparerbare, fordi de er forseglede, limede eller bygget i kompositmaterialer, og der mangler reservedele eller et synligt, gennemsigtigt reparationsmarked.
Samlet set synes 36 procent af danskerne, at det er svært eller meget svært at forebygge affald. Til gengæld er der opbakning til at bruge pengene anderledes: 50 procent er enige i, at affaldsgebyret skal kunne bruges på affaldsforebyggelse.
Strukturelle rammer frem for kampagner
Brancheforeningen Cirkulær anbefaler på baggrund af undersøgelsen, at den danske indsats for affaldsforebyggelse i højere grad retter sig mod de strukturelle rammer – tryghed, praktisk tilgængelighed og at gøre brugt til et naturligt valg – frem for informationskampagner rettet mod den enkelte forbruger. Affaldsforebyggelse er det øverste og vigtigste trin i affaldshierarkiet, og EU’s affaldsrammedirektiv definerer det som de foranstaltninger, der mindsker mængden af affald, før det overhovedet opstår.
FAKTA: Danskerne og affaldsforebyggelse i tal
- 1.005 danskere deltog i den repræsentative undersøgelse, som Epinion gennemførte for Brancheforeningen Cirkulær i marts 2026.
- 4 procent af den danske økonomi er cirkulær. Danmark er blandt EU’s største affaldsproducenter og har det højeste ressourceaftryk.
- 44 / 32 / 22 procent har købt brugt tøj og sko, møbler og elektronik inden for de seneste 12 måneder.
- 35 / 22 / 12 procent har fået repareret tøj og sko, elektronik og møbler inden for det seneste år.
- Kun hver fjerde vil betale mere end 1.000 kroner for at få elektronik repareret – prisen er den største barriere.
- 55 / 60 / 65 procent af det kommunale affald skal genbruges fra henholdsvis 2025, 2030 og 2035 ifølge EU’s mål.
- Læs også: Malaysia vil aflede 53 procent af affaldet fra lossepladser inden 2035 og Regeringen vil erstatte loft over emballagegebyr med benchmark.
Konklusion
Undersøgelsen fra Brancheforeningen Cirkulær og Epinion viser, at danskerne grundlæggende gerne vil genbruge og reparere – men at det i praksis er for svært, for dyrt og for utrygt. Hvis Danmark skal leve op til sin ambition om at være et grønt foregangsland og nå EU’s genanvendelsesmål, peger undersøgelsen på, at løsningen ikke er flere kampagner, men bedre rammer: reparation skal være billigere, nemmere og mere trygt end at købe nyt.
