Sudans hærchef Abdel Fattah al-Burhan har afvist forhandlinger med den paramilitære styrke RSF og lovet, at hæren vil generobre hver eneste centimeter af det territorium, RSF kontrollerer. Udtalelsen kom tirsdag den 6. oktober under et offentligt arrangement i landsbyen Village 5 i Amri-området i Merowe, Northern State – samme dag som nye meldinger om dræbte civile i Vestkordofan og tusindvis af fordrevne i Blå Nil.
FAKTA
- Sudan RSF: Hærchefen afviser forhandlinger med RSF og lover at generobre alt RSF-kontrolleret territorium (6. oktober 2026, Merowe).
- Vestkordofan: Hjælpegruppen Dar Hamar Emergency Committee beskylder RSF for at have dræbt over 10 civile i landsbyen Abu Ajal (Anadolu).
- Blå Nil: 5.525 mennesker fra 1.105 husstande flygtede fra Wad al-Mahi på tre dage, oplyser IOM.
- Diplomati: USA’s særlige rådgiver Massad Boulos mødte al-Burhan i Egypten i weekenden og opfordrede til sudanesisk-ledet dialog.
- Krigen: Har varet siden april 2023; titusindvis er dræbt, og omkring 13 millioner er fordrevet ifølge FN og internationale skøn.
Sudan og RSF: ingen vej mod våbenhvile i sigte
Ifølge Sudan Tribune kom al-Burhans udtalelser, mens han deltog i åbningen af Al-Karama Secondary School i New Amri. Han sagde til forsamlingen, at de væbnede styrker vil fortsætte med at søge en militær sejr, indtil de har genvundet kontrollen over landet, og at kampagnen vil fortsætte i Darfur, Kordofan og Blå Nil.
Al-Burhan sagde også, at beslutninger om krig, fred og forhandlinger tilhører statens institutioner – herunder Sikkerheds- og Forsvarsrådet – snarere end enkeltpersoner. Ifølge Anadolu kræver de hær-ledede myndigheder fortsat, at RSF trækker sig ud af byer og offentlige institutioner, afleverer våben og står til ansvar for påståede overgreb – betingelser, ikke en aftale begge parter har accepteret.
Udtalelserne bekræfter den militære linje i konflikten. De varslede hverken en våbenhvileaftale eller dokumenterede yderligere territoriale gevinster for hæren.

Civile betaler prisen i Vestkordofan og Blå Nil
Samtidig med al-Burhans tale kom nye meldinger om overgreb mod civile. Ifølge en rapport fra Anadolu beskylder den lokale hjælpegruppe Dar Hamar Emergency Committee RSF-krigere for at have angrebet landsbyen Abu Ajal sydøst for En Nahud i Vestkordofan, hvor mere end 10 civile skulle være blevet dræbt. Dødstallet er ikke uafhængigt bekræftet, og RSF har ikke svaret på beskyldningen.
I delstaten Blå Nil flygtede anslået 5.525 mennesker fra 1.105 husstande fra landsbyer i Wad al-Mahi-området over tre dage – lørdag, søndag og mandag – ifølge Anadolu med henvisning til Den Internationale Organisation for Migration (IOM). Alene mandag forlod omkring 1.770 mennesker deres hjem og bevægede sig mod Al-Rosaires-området.

Internationalt pres for en politisk løsning
Al-Burhans udmelding kom efter et møde i weekenden med USA’s særlige rådgiver for arabiske og afrikanske anliggender, Massad Boulos, i Egypten. Ifølge Associated Press mødtes Boulos med al-Burhan lørdag ved en frokost, som Egyptens præsident Abdel Fattah el-Sissi var vært for. Washington og andre mæglere søger en humanitær våbenhvile og en vej mod en civilledet regering.
Boulos skrev efterfølgende på X, at fred kan opnås “gennem en inklusiv sudanesisk-ejet og sudanesisk-ledet national dialog” med overgang til en civilledet regering. Det amerikanske udenrigsministerium har tidligere udtalt, at hverken de sudanesiske væbnede styrker, RSF eller deres respektive ledere “repræsenterer legitim, forfatningsmæssig regeringsførelse for Sudan”.
Krigen begyndte i april 2023, da et magtopgør mellem hærchefen og RSF-lederen om planer for at integrere den paramilitære styrke i hæren udviklede sig til åben konflikt. Gentagne mæglingsforsøg har ikke ført til en varig afslutning på kampene.
Relaterede artikler
Læs også vores dækning af droneangrebet i El-Obeid, hvor mindst 10 mennesker blev dræbt tidligere på måneden.
Konklusion
Al-Burhans afvisning af forhandlinger lægger afstand til de internationale bestræbelser på en politisk løsning og peger mod fortsat krig i Darfur, Kordofan og Blå Nil. For civilbefolkningen betyder det fortsat risiko for overgreb, flugt og manglende adgang til hjælp – i en konflikt, der allerede har skabt en af verdens største fordrivelseskriser.










































