LIVE
SENESTE
COP31: Geely lancerer global alliance for bæredygtighed i elbilerKenya fornyer løftet om at stoppe skovrydning inden 2030 ved COP31, mens 23 lande bakker op om Antalya-brandplanenCOP31: Nul affald kan undgå 149 milliarder ton emissioner i 2050, viser ny rapportCOP31-udkast kræver udfasning af fossile brændstoffer og 120 milliarder dollar til tilpasning i 2035Vinterrejser 2026–2027: Fra nordlys i Lapland til vintersol i GolfenTredje amerikansk hangarskib ankommer til MellemøstenUkraine lancerede krigens største droneangreb mod RuslandSpanien går til valg den 29. november – og Frankrig protesterer for fjerde weekend i trækItalien giver Meta bøde på 887 millioner dollar for brug af Android-brugeres billeder uden samtykkeEbola i Congo efter seks måneder: Over 11.200 tilfælde – og næsten halvdelen dør3.645 journalister dækker COP31 – det næststørste pressekorps i COP-historienTyrkiet løber tør for vand, mens COP31 vender sig mod natur og landOver 50 lande bakker op om COP31’s geotermiske ambition for 2050COP31’s sidste uge åbner: Ministre overtager kampen for en aftale i AntalyaKlimaambassadører ved COP31: Hvem de er, og hvad de laver i AntalyaFN’s klimachef på COP31: AI’s farlige kanter skal stumpes – teknologien skal arbejde ansvarligt for klimaetSadiq Khan advarer verdens ledere ved COP31: Klima-desinformation truer planeten og demokratietParlamentarikere indtager centrum på COP31: Lovgivere samles i Antalya og lancerer ny klimaguideCOP31’s første uge slutter med klar fremdrift for konkret handling, siger formandskabetCOP31 lancerer AI- og grøn industripakke med techgiganter bag Antalya AI-pledgeCOP31: Geely lancerer global alliance for bæredygtighed i elbilerKenya fornyer løftet om at stoppe skovrydning inden 2030 ved COP31, mens 23 lande bakker op om Antalya-brandplanenCOP31: Nul affald kan undgå 149 milliarder ton emissioner i 2050, viser ny rapportCOP31-udkast kræver udfasning af fossile brændstoffer og 120 milliarder dollar til tilpasning i 2035Vinterrejser 2026–2027: Fra nordlys i Lapland til vintersol i GolfenTredje amerikansk hangarskib ankommer til MellemøstenUkraine lancerede krigens største droneangreb mod RuslandSpanien går til valg den 29. november – og Frankrig protesterer for fjerde weekend i trækItalien giver Meta bøde på 887 millioner dollar for brug af Android-brugeres billeder uden samtykkeEbola i Congo efter seks måneder: Over 11.200 tilfælde – og næsten halvdelen dør3.645 journalister dækker COP31 – det næststørste pressekorps i COP-historienTyrkiet løber tør for vand, mens COP31 vender sig mod natur og landOver 50 lande bakker op om COP31’s geotermiske ambition for 2050COP31’s sidste uge åbner: Ministre overtager kampen for en aftale i AntalyaKlimaambassadører ved COP31: Hvem de er, og hvad de laver i AntalyaFN’s klimachef på COP31: AI’s farlige kanter skal stumpes – teknologien skal arbejde ansvarligt for klimaetSadiq Khan advarer verdens ledere ved COP31: Klima-desinformation truer planeten og demokratietParlamentarikere indtager centrum på COP31: Lovgivere samles i Antalya og lancerer ny klimaguideCOP31’s første uge slutter med klar fremdrift for konkret handling, siger formandskabetCOP31 lancerer AI- og grøn industripakke med techgiganter bag Antalya AI-pledge
Klima

Havet har det bedre: Usædvanlig bedring i år trods bekymrende start

News Desk 4Offentliggjort 2. oktober 2026
Havet har det bedre: Usædvanlig bedring i år trods bekymrende start
Share this story

Iltsvind 2026 tegner foreløbig bedre end sidste år: Ved udgangen af august var iltsvindsarealet i de indre danske farvande omkring en tredjedel mindre end på samme tidspunkt i 2025 – trods en bekymrende tidlig start på sæsonen med intenst iltsvind omkring Fyn og i flere fjorde. Forskerne advarer dog om, at sæsonen ikke er slut: September er normalt den måned, hvor iltsvindet topper. Samme historie kan læses på Watan News’ danske hovedside.

FAKTA: Iltsvind 2026

  • Sidst i juli: Knap 1.200 kvadratkilometer af de indre danske farvande var berørt af iltsvind – svarende til arealet af Lolland.
  • Sidst i august: Godt 2.200 kvadratkilometer – svarende til to tredjedele af Fyn. Arealet var dermed næsten fordoblet på en måned.
  • Kraftigt iltsvind: Andelen af det berørte areal med kraftigt iltsvind steg fra 16 procent i juli til 48 procent i august.
  • Sammenligning med 2025: Ved udgangen af august var der omkring en tredjedel mindre iltsvind end på samme tidspunkt sidste år.
  • Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, iltsvindsrapport for perioden 1. juli til 26. august 2026, udarbejdet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

En tidlig og bekymrende start

Årets iltsvind begyndte meget tidligt. Allerede ved årets første tilsyn i starten af juli målte forskerne moderat iltsvind i det nordlige Bælthav, og sidst i august dækkede iltsvindet hele farvandet. Fra juli til august fordobledes det samlede iltsvindsareal, mens andelen med kraftigt iltsvind blev fem- til seksdoblet.

Udviklingen i det kraftige iltsvind kalder forsker Jens Würgler ved DCE for »ret dramatisk«. Han påpeger, at iltsvindet normalt tiltager i september, og at det eneste, der for alvor kan afhjælpe situationen, er vindforholdene. Uden længere perioder med kraftig blæst risikerer iltsvindet at brede sig yderligere og tage til i styrke.

Iltsvind 2026 – dykker måler iltindhold ved havbunden i dansk farvand
En dykker måler iltindholdet ved havbunden. Målinger fra danske, svenske og tyske myndigheder ligger til grund for Aarhus Universitets iltsvindsrapport for sommeren 2026. – Foto: Watan News

Farvandene omkring Fyn hårdest ramt

Det er især farvandene omkring Fyn, der er hårdt ramt. Intenst iltsvind er målt i dele af Limfjorden, Mariager Fjord, Knebel Vig, de vestlige kystvande i Aarhus Bugt, det nordlige Bælthav, Aabenraa Fjord, det sydlige Lillebælt, Flensborg Fjord og Femern Bælt.

I de hårdest ramte områder er der iltfrit i bundvandet, og der frigives giftig svovlbrinte fra bunden. Bunddyr og planter dør, mens fiskene flygter – og fødegrundlaget for hele økosystemet ødelægges.

Fiskeriet mærker konsekvenserne

Tal fra DTU Aqua, som DR har beskrevet, viser, at iltsvindet er så alvorligt, at fiskeriet i de berørte områder skrumper ned til 10 procent af det normale niveau. Når iltsvindet breder sig i de indre danske farvande, forsvinder blandt andet torsk, rødspætter og skrubber.

I Danmarks Fiskeriforening genkender formand Svend-Erik Andersen billedet af de iltfattige farvande. Han peger på, at fiskeriet allerede har taget ansvar: I 2025 blev der fisket med trawl på blot 0,7 procent af Østersøen – mens der ifølge ham intet er gjort ved de andre presfaktorer på havmiljøet.

Iltsvind 2026 – dansk fiskerihavn ved solopgang
Dansk fiskerihavn ved solopgang. Fiskeriet er hårdt ramt, hvor iltsvindet har bredt sig – ifølge tal fra DTU Aqua skrumper fiskeriet til 10 procent af det normale niveau i de berørte områder. – Foto: Watan News

Hvad driver iltsvindet?

Den primære synder er kvælstof fra landbruget – omkring 70 procent af belastningen tilskrives landbrugets gødning og gylle. Hertil kommer høje vandtemperaturer og svag vind, som har forværret situationen. Men billedet er mere sammensat: Kvælstof fra nabolande spiller også en rolle, især i de åbne havområder. Kort fra SEGES Innovation viser, at det sydfynske øhav og farvandene ved Bornholm primært er påvirket af nabolandes udledninger, mens danske kvælstofreduktioner betyder mest i de lukkede fjorde.

Politisk er der skred i tingene. Folketinget har med et bredt flertal vedtaget en ny gødskningslov, hvor den enkelte landmand får en grænse for, hvor meget kvælstof der må udledes til det lokale vandmiljø. Greenpeace efterlyser højere tempo i den grønne trepart, mens Danmarks Naturfredningsforening advarer om, at 2026 tegner til at blive »endnu et rædselsår« for havmiljøet og kræver en styrket indsats omkring de hårdest ramte fjorde. Læs også analysen af årets iltsvindstal sammenlignet med 2025.

Konklusion

Sammenlignet med sidste år har det danske hav det foreløbig bedre i 2026: Ved udgangen af august var iltsvindsarealet omkring en tredjedel mindre end på samme tidspunkt i 2025. Men sæsonen er ikke slut, og september er normalt den måned, hvor iltsvindet topper. Om 2026 ender som et bedre år, ved vi først, når efteråret er gået.

Den foreløbige bedring ændrer ikke ved det grundlæggende billede: Iltsvindet er fortsat på et alvorligt niveau, fiskeriet lider, og forskerne understreger, at kun vedvarende reduktioner af kvælstofudledningen – fra dansk landbrug såvel som fra nabolande – kan vende udviklingen på lang sigt.

Ofte stillede spørgsmål

Relaterede historier

Planet og miljø

Klima & bæredygtighed

Nyheder, historier og løsninger, der skaber forandring mod en grønnere og mere bæredygtig planet for kommende generationer.

Supertyfon Champi rammer kategori 5 – samtidig truer en nor’easter USA’s østkyst
Fremhævet historie

Supertyfon Champi rammer kategori 5 – samtidig truer en nor’easter USA’s østkyst

Supertyfonen Champi har igen styrket sig til kategori 5 med vindstød på op til 260 kilometer i timen, efter at den natten til lørdag passerede blot 16 kilometer syd for Guam og slog halvdelen af øens strøm ud. Vejrmyndighederne følger nu stormens bane mod Taiwan og de japanske Ryukyu-øer — samtidig bygger en nor'easter sig

Læs hele historien

GREEN JOURNALISM

Hver handling tæller

Små skridt i dag, stor effekt i morgen.

Udforsk flere historier