Vezirköprü, Tyrkiet — Klimabekymring er høj blandt tyrkiske teenagere på landet og hænger tæt sammen med deres mentale helbred: Næsten halvdelen af de 782 gymnasieelever, der indgik i en ny fagfællebedømt undersøgelse, scorede på eller over den kliniske grænse for generaliseret angst. Undersøgelsen, der blev offentliggjort den 16. oktober 2026 i tidsskriftet BMC Public Health, giver et af de hidtil klareste billeder af, hvordan klimaforandringerne tynger unge langt fra storbyerne.
Forskningen omfattede elever fra 9. til 12. klasse på alle offentlige gymnasier i Vezirköprü-distriktet i den nordtyrkiske Samsun-provins mellem april og juni 2026. Hver elev udfyldte to validerede instrumenter: Climate Change Worry Scale, som måler intensiteten af klimarelateret bekymring, og Generalized Anxiety Disorder-7-skalaen, et udbredt klinisk screeningsværktøj for angstsymptomer. Undersøgelsen blev godkendt af den etiske komité for ikke-interventionel klinisk forskning ved Samsun Universitet, og der blev indhentet skriftligt samtykke fra forældre eller værger til deltagere under 18 år.
Klimabekymring og angst følges ad
Tallene er opsigtsvækkende. Den gennemsnitlige klimabekymringsscore var 30,31, og den gennemsnitlige angstscore var 8,78 — men 353 elever, svarende til 45,1 procent af stikprøven, scorede på eller over 10 på angstskalaen, den tærskel der konventionelt bruges til at markere sandsynlig generaliseret angstlidelse.
Mest betydningsfuld var sammenhængen mellem de to mål: Klimabekymring og generaliseret angst var moderat korrelerede med en Spearman-koefficient på 0,573 og en p-værdi under 0,001. Forfatteren understreger, hvad det betyder — og hvad det ikke betyder. Dataene kan ikke afgøre, om klimabekymring driver angsten, om allerede ængstelige elever grubler mere over globale trusler, eller om begge deler fælles underliggende drivkræfter. Mønsteret er korrelationelt, ikke kausalt, men dets styrke i en stikprøve af denne størrelse er svær at afvise.
Piger og tunge brugere af sociale medier er hårdest ramt
Regressionsanalysen viste, hvilke faktorer der uafhængigt forudsagde klimabekymring. Piger var den mest ramte sociodemografiske gruppe: Deres mediane bekymringsscore var 34,0 mod 26,0 for drenge. Elever, der havde oplevet en ekstrem vejrhændelse i deres lokalområde inden for det seneste år, scorede højere end dem, der ikke havde, med 33,0 mod 30,0.
Den skarpeste gradient fandtes ved brugen af sociale medier. Elever, der brugte mindre end én time dagligt på sociale platforme, havde en median bekymringsscore på 25,0; dem med én til seks timer scorede 30,0; og dem med over seks timer om dagen nåede 36,0. Tung brug — over seks timer dagligt — havde en standardiseret effekt på 0,275 i regressionsmodellen, tæt på selve angstscoren (0,339). Konstant eksponering for klimanyheder, katastrofebilleder og online-diskurs om miljøkollaps kan holde truslen psykologisk nærværende på måder, traditionelle medier ikke gør — selvom undersøgelsen ikke kan bevise kausalitet, da allerede bekymrede elever også kan opsøge mere klimaindhold online.
FAKTA
- Hvad: En tværsnitsundersøgelse af 782 gymnasieelever i Vezirköprü, Samsun, Tyrkiet, der målte klimabekymring og generaliseret angst.
- Offentliggjort: 16. oktober 2026 i BMC Public Health (åben adgang, DOI 10.1186/s12889-026-29987-2).
- Hovedfund: 45,1 % af eleverne scorede på eller over den kliniske grænse for generaliseret angst; klimabekymring og angst var moderat korrelerede (ρ = 0,573).
- Mest ramte: Piger (median 34,0 mod 26,0), elever med over seks timers daglig brug af sociale medier (36,0 mod 25,0) og elever, der havde oplevet en lokal ekstrem vejrhændelse.
- Forfatterens anbefaling: Skolebaserede programmer for mental sundhed og klimalæsning, der adresserer klimarelateret mistrivsel direkte, med særligt fokus på piger og tunge brugere af sociale medier.
Skoler kan være en del af svaret
Undersøgelsens forfatter, folkesundhedsspecialist dr. Yasin Sağlam, distriktssundhedsdirektør i Vezirköprü, peger på en konkret reaktion. Skolebaserede indsatser mod klimarelateret mistrivsel kan tjene et dobbelt formål: at lindre en specifik kilde til bekymring og samtidig give en indgang til at identificere elever med bredere angstproblemer, der har brug for klinisk støtte. Landdistrikter mangler ofte tilstrækkelige tilbud for mental sundhed, hvilket gør skolerne til det naturlige — og nogle gange det eneste — sted at nå disse teenagere.
Hvorfor teenagere på landet betyder noget i klimadebatten
Det, der adskiller denne undersøgelse, er dens landdistriktsfokus. Landdistrikter antages ofte at være afskærmet fra klimaforandringernes psykologiske virkninger, fordi de mangler storbyernes tætte mediemiljøer og aktivistkulturer. Men direkte møder med oversvømmelser, tørke, storme eller hedebølger i ens eget lokalsamfund ser ud til at forvandle abstrakte globale fortællinger til konkret personlig sårbarhed — hvilket tyder på, at den mentale byrde for teenagere på landet vil vokse, efterhånden som ekstremvejr bliver hyppigere.
Timingen er bemærkelsesværdig for Tyrkiet selv: Landet er vært for COP31 i Antalya fra 9. til 20. november 2026, hvor den 14. november er dedikeret til børn, unge, uddannelse og færdigheder. Tyrkiet blev for nylig det 100. medlem af UNESCO’s Greening Education Partnership og har dermed sat læring og unge i centrum for sin klimadagsorden.
Læs mere om unge og klimadagsordenen i Watan News’ klimadækning og vores tidligere reportage om, at COP31 sætter unge og uddannelse i centrum.
Undersøgelsen føjer sig til den voksende internationale litteratur om øko-angst — kronisk bekymring over miljøødelæggelse — og giver, med forfatterens ord, et solidt grundlag for at forstå, hvordan unge i mindre undersøgte miljøer bearbejder klimatruslen, samt en skabelon for lignende forskning andre steder.
