Ved COP31 i Antalya har Pacific Resilience Facility — den første fond for klimatilpasning, som Stillehavets ledere selv ejer og driver — passeret 200 millioner dollar i tilsagn og giver dermed øsamfund en ny kilde til penge til at beskytte sig mod stigende havniveau og kraftigere storme.
I samme uge lancerede COP31-formandskabet en ny mekanisme, der skal bringe grøn industri til verdens mindst udviklede lande, begyndende med ti pilotlande.
Stillehavsfond passerer 200 millioner dollar
Pacific Resilience Facility (PRF) er den første fond for samfundsbaseret tilpasning og modstandsdygtighed i Stillehavets ølande, som ledes, ejes og drives af Stillehavets ledere selv, ifølge COP31-formandskabet. Fonden har nu sikret sig mere end 200 millioner dollar i tilsagn, og blandt dem, der har annonceret nye tilsagn i 2026, er Storbritannien, Canada, Irland, Danmark, Nederlandene, Norge, Republikken Korea, Fiji, Papua Ny Guinea og Republikken Marshalløerne.
Ved COP31 blev Minderoo Foundation fondens første filantropiske donor med et tilsagn på 5 millioner dollar, hvilket udvider koalitionen bag Stillehavs-ledet modstandsdygtighed.
Pengene betyder noget, fordi de er designet til at nå lokalsamfundene direkte som tilskud, ikke som lån. Stillehavets ledere har insisteret på, at finansieringen skal nå de mennesker, der har mest brug for den, og Palaus præsident Surangel Whipps Jr. har sagt, at fonden skal levere finansiering helt ud til den sidste mil, og at det ikke kan være flere lån til en krise, som ønationerne kun har bidraget minimalt til. Fonden sigter mod at rejse 500 millioner dollar for at blive fuldt operationel, med et endeligt mål på 1,5 milliarder dollar.
Før COP31 lå tilsagnene lige under 200 millioner dollar efter nye forpligtelser ved pre-COP-møderne i Fiji i oktober, så meddelelserne i Antalya skubbede fonden forbi milepælen.
COP31’s forhandlingspræsident Chris Bowen sagde: “Klimaforandringer er en eksistentiel trussel mod Stillehavet. De sætter allerede liv, levebrød, kulturer og nationers fremtid på spil.” Han tilføjede, at verden må svare “ved at opbygge modstandsdygtighed i den skala og med den hastighed, som denne krise kræver, understøttet af tilgængelig finansiering og praktisk handling”.
En ny mekanisme for de mindst udviklede lande
COP31-formandskabet lancerede mekanismen for grøn industrialisering i de mindst udviklede lande (LDC-GIF), som forbinder grønne industriprojekter i de mindst udviklede lande med teknologi, teknisk støtte og finansiering. Mekanismen ledes af Tyrkiet med FN’s Teknologibank for de mindst udviklede lande som sekretariat og blev lanceret med ti pilotlande sammen med internationale organisationer og multilaterale udviklingsbanker.
I modsætning til en fond er mekanismen et faciliteringsknudepunkt: Den fører projekter fra idéstadiet til bankabel status og matcher landenes behov med teknologi, ekspertise og eksisterende finansieringskilder. I sine første tre år sigter den mod at modne mindst ti grønne industriprojekter i de mindst udviklede lande og mobilisere næsten 100 millioner dollar i investeringer fra klimafonde og den private sektor, ifølge mekanismens konceptnotat. Sekretariatet skal være operationelt inden for tre måneder efter lanceringen, og de første indkaldelser af grønne industriprojekter er planlagt inden for tolv måneder.
For de 44 mindst udviklede lande er omstillingen til grøn industri fortsat ufærdig, sagde FN’s konference for handel og udvikling (UNCTAD) forud for lanceringen og tilføjede, at mekanismen tager udgangspunkt i landenes prioriteter og retter sig mod projekter, der allerede er bankable eller tæt på at være det.
Landsbyen Narikoso i Fiji, et kystsamfund, der står over for stigende havniveau. Stillehavs-ledet finansiering er designet til at nå netop sådanne lokalsamfund direkte.
Flere penge bevæger sig ved COP31
Tyrkiets platform for investeringer i industriel dekarbonisering (TIDIP) annoncerede projekter, der vil modtage op til 250 millioner dollar fra Klimainvesteringsfondene (CIF), hvilket understøtter platformens mål om at mobilisere mere end 6 milliarder dollar inden 2030.
CIF annoncerede også op til 190 millioner dollar i tilpasningsfinansiering til fem lande og en region under programmet Accelerating Resilience Investments and Innovations for Sustainable Economies (ARISE), som hjælper med at omsætte klimarisiko til finansieringsklare investeringsplaner. Det samme program støtter allerede genopretning af mangrover i Bangladesh med op til 30 millioner dollar i klimafinansiering.
Tariye Gbadegesin, administrerende direktør for Klimainvesteringsfondene, sagde, at efterspørgslen efter ARISE viser, at landene “ikke venter med at handle på klimamodstandsdygtighed”, og tilføjede, at det, der ofte mangler, er “den katalytiske finansiering, der er nødvendig for at omsætte disse prioriteter til investerbare muligheder i stor skala”.
FAKTA
- Pacific Resilience Facility: mere end 200 millioner dollar i tilsagn; den første tilpasningsfond, der ledes, ejes og drives af Stillehavets ledere.
- Minderoo Foundation: 5 millioner dollar, fondens første filantropiske donor.
- Fondens mål: 500 millioner dollar for at blive fuldt operationel; endeligt mål 1,5 milliarder dollar.
- LDC-GIF: lanceret ved COP31 med ti pilotlande; ledet af Tyrkiet; FN’s Teknologibank som sekretariat.
- TIDIP: op til 250 millioner dollar fra CIF med et mål om at mobilisere mere end 6 milliarder dollar inden 2030.
- CIF ARISE: op til 190 millioner dollar i tilpasningsfinansiering til fem lande og en region.
Hvad lederne sagde
COP31-præsident Murat Kurum sagde, at klimaindsatsen “skal levere resultater, hvor folk bor”, og tilføjede: “Byerne er dér, hvor gennemførelsen bliver virkelig — i de hjem, folk bor i, den infrastruktur, de er afhængige af, og den energi, de bruger hver dag.”
Meddelelserne kom på ledertopmødets anden dag, hvor mere end 100 ledere satte fokus på modstandsdygtige byer og boliger som centrum for klimahandlingen.
