Justitsminister Nicolai Wammen (S) vil forbyde anklagere at bære religiøse symboler og andre synlige politiske symboler i danske retssale. Udmeldingen kom i et skriftligt svar til Ekstra Bladet, efter at anklager Zahra Sediqi fra Statsadvokaten i Viborg på LinkedIn skrev, at hun er stolt over at være den første anklager i Danmark, der bærer tørklæde. Læs hele sagen på Watan News’ danske hovedside.
FAKTA
- Justitsminister Nicolai Wammen (S) vil have de samme regler for anklagere som for dommere, når det gælder religiøse og politiske symboler i retsmøder.
- Debatten er affødt af, at anklager Zahra Sediqi fra Statsadvokaten i Viborg på LinkedIn skrev, at hun er stolt over at være den første anklager i Danmark, der bærer tørklæde.
- Siden 2009 har retsplejeloven forbudt dommere og lægdommere at fremtræde på en måde, der kan opfattes som en tilkendegivelse af deres religiøse eller politiske tilhørsforhold.
- Anklagemyndigheden oplyser til DR, at der i dag ikke findes interne retningslinjer, som forbyder medarbejdere at bære hijab på arbejdet.
- Foreningen af Offentlige Anklagere bakker ubetinget op om Zahra Sediqi og oplyser, at hun til fulde har overholdt de gældende regler.
- Wammen: „Hverken muslimske eller andre synlige religiøse symboler må kunne svække borgernes tillid til, at det, der foregår i danske retssale, er objektivt.“
Sagen, der startede debatten
Det var et opslag på LinkedIn, der satte gang i det hele. Anklager Zahra Sediqi, der arbejder ved Statsadvokaten i Viborg, skrev, at hun er stolt over at være den første anklager i Danmark, der bærer tørklæde. Opslaget vakte opsigt og nåede hurtigt Christiansborg.
Danmarksdemokraternes udlændingeordfører, Dennis Flydtkjær, stillede efterfølgende spørgsmål til justitsministeren. Han undrede sig over, at det er tilladt for anklagere at bære tørklæde, når der siden 2009 har været regler imod det for dommere og lægdommere. Ifølge TV2 og DR har hverken DR eller Ekstra Bladet fået en kommentar fra Zahra Sediqi selv, da hun er på ferie.
Justitsministeren vil ændre loven
I sit skriftlige svar til Ekstra Bladet slår Nicolai Wammen fast, at der skal gælde de samme regler for anklagere, som der gør for dommere, når det kommer til at bære religiøse og politiske symboler i retsmøder. Han har bedt sit embedsværk om at udarbejde et forslag til en regelændring.
Ministerens begrundelse er hensynet til borgernes tillid. Anklagerens funktion er at repræsentere samfundet og oplyse sagen, og derfor skal der ikke kunne sås tvivl om sagernes upartiske behandling. Socialdemokratiets retsordfører, Lea Wermelin, bakker op om udmeldingen og understreger, at dommere og anklagere er samfundets repræsentanter i retssalen.
Christiansborg i København. Justitsminister Nicolai Wammen har bedt sit embedsværk udarbejde et forslag, der forbyder anklagere at bære religiøse symboler i retssale.
Religiøse symboler for anklagere: Reglerne i dag
Der er i dag forskel på reglerne. Siden 2009 har det været en del af retsplejeloven, at en dommer under retsmøder ikke må fremtræde på en måde, der er „egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold“. Det samme gælder dommerens holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt, og reglerne omfatter også lægdommere.
For anklagere findes derimod ingen tilsvarende forbud. Anklagemyndighedens kommunikationsafdeling oplyser til DR, at der ikke er interne retningslinjer, som forbyder medarbejdere at bære det muslimske tørklæde hijab, mens de er på arbejde. Det er netop denne forskel, som justitsministeren nu vil fjerne.
Partiernes holdninger
Den politiske opbakning til et forbud ser ud til at være bred. Her er de centrale aktørers positioner, som de fremgår af dækningen hos TV2, DR og Ekstra Bladet:
| Aktør | Holdning |
|---|---|
| Nicolai Wammen (S), justitsminister | Vil forbyde anklagere at bære religiøse og politiske symboler i retsmøder; har bedt embedsværket udarbejde forslag |
| Lea Wermelin (S), retsordfører | Bakker op: dommere og anklagere er samfundets repræsentanter og skal fremstå fuldstændig upartiske |
| Karina Lorentzen (SF), retsordfører | Støtter forbuddet, men kalder det „super ærgerligt“, at politikerne ikke handlede proaktivt tidligere |
| Dennis Flydtkjær (Danmarksdemokraterne) | Stillede spørgsmålet, der startede debatten: der må ikke være tvivl om objektiviteten i en retssal |
| Mikkel Bjørn (DF), udlændinge- og integrationsordfører | Kritiserer forskellen på reglerne for anklagere og dommere |
| Maria Georgi Sloth (Radikale), retsordfører | Ser ikke noget problem i, at en anklager i retten bærer tørklæde |
| Foreningen af Offentlige Anklagere | Uforstående over for opmærksomheden; bakker ubetinget op om Zahra Sediqi, der har overholdt reglerne |
Neutralitet mod religionsfrihed
Sagen rammer kernen i en principiel debat. På den ene side står hensynet til, at retssystemets aktører fremstår fuldstændig neutrale, så ingen borger kan tvivle på, at det kun er sagens akter, der dømmes efter. På den anden side står individets ret til at udtrykke sin tro og identitet.
Danmarksdemokraternes Dennis Flydtkjær formulerede balancen over for DR: „Anklageren er nødvendigvis ikke farvet af, at hun bærer tørklæde. Der må bare ikke være nogen tvivl om, at det kun er sagens akter, man dømmes for.“ Omvendt bakker Foreningen af Offentlige Anklagere op om Sediqi og peger på, at hun har passet sit arbejde efter de gældende regler.
Konklusion
Med justitsministerens udmelding og bred politisk opbakning ser en regelændring ud til at være på vej. Anklagere vil dermed blive ligestillet med dommere og lægdommere, når det gælder forbuddet mod religiøse og politiske symboler i retssale. Spørgsmålet om, hvordan balancen mellem neutralitet og religionsfrihed bedst sikres, vil dog fortsat præge debatten, efterhånden som Justitsministeriet konkretiserer sit forslag.
