Lucknow — Uttar Pradeshs regering har godkendt politikken Uttar Pradesh Sustainable Aviation Fuel Manufacturing Promotion Policy-2026, som gør delstaten til en af de første i Indien med en målrettet incitamentspakke til produktion af renere flybrændstof. Beslutningen blev truffet på et regeringsmøde under ledelse af delstatens førsteminister Yogi Adityanath den 9. oktober 2026, hvor 39 forslag om industri, landbrug, beskæftigelse og teknologi blev vedtaget, ifølge rapportering fra Hindustan Times og Free Press Journal.
Politikken skal gøre Uttar Pradesh til et centralt knudepunkt for bæredygtigt flybrændstof — på engelsk sustainable aviation fuel, forkortet SAF. Det er et brændstof med lavere kulstofaftryk end konventionelt flybrændstof, fremstillet af ikke-fossile råstoffer som landbrugsrester, kommunalt affald og brugt madolie. Det kan blandes med konventionelt brændstof og bruges i eksisterende fly uden ændringer af motorerne, og det anses derfor for den mest praktiske kortsigtede vej til at reducere luftfartens udledninger.
FAKTA
- Beslutning: Uttar Pradeshs regering godkendte politikken for bæredygtigt flybrændstof den 9. oktober 2026.
- Anlægskategorier: store (investering på 200–500 crore rupees), mega (500–1.500 crore rupees) og ultra-mega (over 1.500 crore rupees).
- Råstoffer: landbrugsrester som risskaller, hvedestrå og sukkerrørsbagasse, kommunalt affald og ikke-spiselige oliefrø.
- Vigtigste incitamenter: fritagelse for stempelafgift, fritagelse for gebyrer for ændret arealanvendelse, refusion af netto delstats-GST, rentetilskud, 100 % fritagelse for elafgift i op til 10 år, tilskud til kompetenceudvikling og refusion af patentgebyrer.
- Ansvarlig myndighed: Uttar Pradesh New and Renewable Energy Development Agency (UPNEDA); politikken gælder i fem år.
Hvorfor bæredygtigt flybrændstof er vigtigt netop nu
Luftfarten er en af de sværeste sektorer at omstille. Ifølge IATA kan bæredygtigt flybrændstof reducere de livscyklusbaserede kulstofudledninger med op til 80 procent sammenlignet med konventionelt flybrændstof, fordi det kulstof, der udledes under flyvningen, tidligere er optaget af den biomasse, brændstoffet er fremstillet af. Men det koster i dag to til fem gange mere end konventionelt brændstof, og den globale produktion er langt fra det, kommende krav vil kræve.
Indien bevæger sig hurtigt. Regeringen har godkendt vejledende mål om iblanding af 1 procent i 2027, 2 procent i 2028 og 5 procent i 2030 på internationale flyvninger, oplyste minister for civil luftfart Murlidhar Mohol i parlamentet — mål tilpasset CORSIA, ICAO’s markedsbaserede ordning hvis obligatoriske fase begynder i 2027.
Incitamenter, kategorier og sådan fungerer politikken
Ifølge BioEnergy Times inddeles SAF-produktionsanlæg under Uttar Pradesh-politikken i tre kategorier efter kapitalinvestering: store anlæg med investeringer på 200 til 500 crore rupees, mega-anlæg på 500 til 1.500 crore rupees og ultra-mega-anlæg med investeringer over 1.500 crore rupees.
Incitamentspakken omfatter fritagelse for eller refusion af stempelafgift, fritagelse for gebyrer for ændret arealanvendelse og udviklingsgebyrer, refusion af netto delstats-GST, rentetilskud og fuld fritagelse for elafgift i op til 10 år, samt tilskud til kompetenceudvikling og refusion af patentgebyrer. Hvor det er nødvendigt, kan der tilbydes skræddersyede pakker, og der oprettes ekspertisecentre. UPNEDA er udpeget som ansvarlig myndighed med et evalueringsudvalg under direktøren. Finansminister Suresh Khanna og departementschef Alok Kumar orienterede pressen efter mødet.
En landdistriktsøkonomi bag det grønne brændstof
Det, der adskiller politikken, er dens råstoflogik. Uttar Pradesh har rigelige mængder risskaller, hvedestrå og sukkerrørsbagasse, der kan omdannes til bæredygtigt flybrændstof via pyrolyse og forgasning, mens delstatens stærke sukkerrørs- og ethanolindustri understøtter alcohol-to-jet-vejen. Ved at skabe et marked for disse materialer vil politikken også opbygge værdikæder i landdistrikterne og give landmændene ekstra indtægt fra materiale, der ofte brændes af.
Produktionen af bæredygtigt flybrændstof i Indien er stadig i sin vorden, så de første investorer vil afprøve, om delstatens incitamenter kan lukke prisgabet til konventionelt brændstof. Hvis politikken tiltrækker de projekter, den sigter mod, kan Uttar Pradesh forvandle landbrugsaffald til et af de hurtigst voksende bindeled mellem det landlige Indien og den globale indsats for renere rejser. Læs mere af vores dækning i Watan News’ klimasektion.
Konklusion
Uttar Pradeshs politik for bæredygtigt flybrændstof viser, hvordan omstillingen til renere luftfart bevæger sig fra internationale løfter til konkret industripolitik på delstatsniveau. Med nationale iblændingskrav fra 2027 er kapløbet nu i gang om at bygge de anlæg, der kan levere brændstoffet — og de landbrug, der kan levere råstofferne.
