USA, Rusland og Ukraine har tirsdag åbnet to dages Ukraine-forhandlinger i Abu Dhabi – de første trilaterale samtaler siden februar 2026. Forhandlingerne, der mægles af USA, varede mere end fire timer på den første dag og blev af USA beskrevet som »meget produktive«, mens Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj kaldte dem »konstruktive og ganske substansrige«.
Læs denne historie på Watan News:
FAKTA
- Delegationer fra USA, Rusland og Ukraine åbnede tirsdag den 10. november 2026 en to dage lang forhandlingsrunde i Abu Dhabi. Det er de første trilaterale samtaler siden februar 2026.
- USA mægler forhandlingerne. Dagsordenen omfatter ifølge USA’s særlige udsending Steve Witkoff efterkrigstidens sikkerhedsaftaler, deeskalering, humanitære tiltag og en afslutning på krigen.
- Den første dags forhandlinger varede mere end fire timer. USA beskrev dem som »meget produktive«, og forhandlingerne ventes at fortsætte onsdag morgen lokal tid.
- USA repræsenteres af Jared Kushner og Steve Witkoff. Ukraine ledes af Rustem Umerov, chef for landets udenlandske efterretningstjeneste, mens Rusland ledes af Kreml-rådgiver Vladimir Medinskij.
- Det er den fjerde runde af trilaterale samtaler. Alle tidligere runder er endt uden væsentligt gennembrud, og en planlagt runde i marts blev udsat på grund af krigen i Iran.
- Europæiske lande – Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien – samt NATO og EU-Kommissionen er i Abu Dhabi til separate koordineringsmøder, men Rusland insisterer på, at selve forhandlingerne er strengt trilaterale.
Ukraine-forhandlinger i Abu Dhabi: Hvad skete der på dag ét
Forhandlingerne begyndte tirsdag i Abu Dhabi efter ni måneders pause i det USA-mæglede spor. Ifølge Ukraines delegationsleder Rustem Umerov gik parterne efter indledende konsultationer over til et trilateralt format med Ukraine, USA og Rusland. Før de trepartssamtaler mødtes de amerikanske forhandlere Jared Kushner og Steve Witkoff med repræsentanter for Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, NATO og EU-Kommissionen.
Den amerikanske side beskrev den første dag som »meget produktiv«. Præsident Zelenskyj takkede USA for at organisere samtalerne og sagde, at forhandlerne »talte indgående om substansen i sikkerhedsgarantierne for Ukraine og om grundlaget for, at garantierne fungerer på lang sigt«. Witkoff skrev, at deltagerne i koordineringsmødet med de europæiske partnere bekræftede deres fælles forpligtelse til en stærk europæisk sikkerhedsarkitektur efter krigen, og at et stærkt NATO fortsat vil være centralt for det euro-atlantiske forsvar.
Russiske og ukrainske delegationer ved forhandlingsbordet i Istanbul den 2. juni 2025. Arkivfoto.
Hvem sidder ved bordet
USA repræsenteres af præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner og Mellemøst-udsendingen Steve Witkoff. Ukraine ledes af Rustem Umerov, chef for landets udenlandske efterretningstjeneste og landets chefforhandler. Rusland har sendt viceudenrigsministrene Sergej Rjabkov og Mikhail Galuzin som delegerede, ifølge det russiske statslige nyhedsbureau TASS, samt Kreml-rådgiver Vladimir Medinskij, chefen for den militære efterretningstjeneste Igor Kostjukov og generalstabsofficeren Jurij Zjigarlovskij.
Medinskij har ledet Moskvas forhandlingshold siden de første direkte samtaler med Kyiv i Istanbul i marts 2022. Putin indvilligede i den nye runde, efter at han for to uger siden mødtes med Witkoff i Skt. Petersborg, ifølge Reuters.
Europa vil med – Rusland siger nej
Et centralt stridspunkt er Europas rolle. Repræsentanter for E4-gruppen – Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien – samt NATO og EU-Kommissionen er i Abu Dhabi og mødtes med de ukrainske og amerikanske delegationer før tirsdagens trilaterale samtaler. Umerov sagde mandag, at Ukraine »gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at Europa deltager i den diplomatiske proces«.
Rusland holder fast i, at forhandlingerne skal være strengt trilaterale. Kremls talsmand Dmitrij Peskov sagde mandag, at europæiske repræsentanter ikke kan deltage i de trilaterale forhandlinger, fordi parterne har aftalt et trepartsformat. Udenrigsminister Sergej Lavrov afviste den europæiske tilstedeværelse og sagde tirsdag: »Hvad angår europæernes involvering – ja, de fløj til Abu Dhabi. Lad dem sidde på et hotel der.«
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen sagde, at EU vil være til stede i Abu Dhabi. USA’s udenrigsminister Marco Rubio, der er i Paris til et G7-møde, sagde tirsdag, at administrationens mål er at udvide de nuværende samtaler, så europæerne bliver »repræsenteret direkte ved bordet«. Han nedtonede samtidig uenighederne mellem USA og Europa og sagde, at »vores mål er de samme«.
Hvad står på dagsordenen – og hvad er uenigheden
Witkoff har oplyst, at de nye samtaler i Abu Dhabi skal dække »efterkrigstidens sikkerhedsaftaler, deeskalering, humanitære tiltag og en afslutning på krigen«. Sikkerhedsgarantier for Kyiv står højt på dagsordenen, og ifølge Moldovas nyhedsbureau MOLDPRES skal der også tales om våbenhvile og territoriale spørgsmål, især Donbas. Den franske avis Le Progrès har derimod rapporteret, at våbenhvile ikke står på dagsordenen, og at samtalerne næppe vil føre til en sådan. Kilderne er altså uenige om, hvorvidt våbenhvile indgår i forhandlingerne.
Putin stiller fortsat maksimalistiske krav, som Kyiv tidligere har afvist, herunder russisk kontrol over Ukraines østlige Donbas-region, en reduktion af Ukraines militær og opgivelse af Kyivs ambition om at blive medlem af NATO. EU’s udenrigspolitiske chef Kaja Kallas sagde mandag, at hun så få tegn på, at Rusland var villig til at forhandle i god tro.
| Runde | Hvornår | Resultat |
|---|---|---|
| Tre trilaterale runder | Januar–februar 2026 | Ingen væsentligt gennembrud |
| Genève | Februar 2026 | Faldt under Ukraines mål, ifølge Zelenskyj |
| Planlagt runde | Marts 2026 | Udsat på grund af krigen i Iran |
| Abu Dhabi | 10.–11. november 2026 | I gang – dag ét beskrevet som »meget produktiv« |
Hvor sandsynligt er et gennembrud
Forventningerne er beskedne. Dette er den fjerde runde af trilaterale samtaler, og alle tidligere runder er endt uden væsentligt gennembrud. Tidligere på året sagde Zelenskyj, at de trilaterale samtaler i Genève i februar faldt under Ukraines mål. John Herbst, tidligere amerikansk ambassadør i Ukraine og nu ved Atlantic Council, har sagt, at forventningerne til samtalerne i Abu Dhabi bør være »meget beskedne«.
Samtalerne kommer samtidig med et fornyet europæisk pres for en mere aktiv rolle i forhandlingerne om Ukraines fremtid, efter at Trump har talt om en ny sikkerhedsaftale for Ukraine, som »måske kan omfatte hele Europa«. Élysée-paladset i Paris sagde tirsdag før samtalerne, at målet er at fastholde et grundlæggende princip: at stræben efter fred i Ukraine og sikkerhed i Europa er uløseligt forbundet.
Krigen fortsætter, mens der forhandles
Mens delegationerne taler sammen, fortsætter krigen på slagmarken. Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine er nu inde i sit femte år. I sidste uge blev mindst 55 mennesker dræbt, da Rusland kastede flere bomber mod en skolebygning i Zaporizjzja, der blev brugt som beskyttelsesrum og hjælpestation – et af krigens hidtil dødeligste enkeltangreb. Civile dødsfald i Ukraine er på det højeste niveau siden krigens begyndelse, med mere end 2.700 dræbte i russiske angreb i år, ifølge konfliktmonitoren ACLED.
Rusland har også optrappet angrebene mod Ukraines energiinfrastruktur. Angreb på elnettet efterlod natten til søndag mere end 600.000 mennesker i Dnipropetrovsk-regionen uden strøm, oplyste Zelenskyj, mens temperaturerne falder og vinteren nærmer sig. I oktober formidlede USA’s førstedame Melania Trump en midlertidig humanitær våbenhvile for den russiskbesatte by Olesjky i Kherson-regionen. Våbenhvilen gjaldt fra den 28. oktober til den 1. november.
Hvad sker der nu
Forhandlingerne ventes at fortsætte onsdag morgen lokal tid i Abu Dhabi. Uanset udfaldet er runden i sig selv et tegn på, at den diplomatiske kanal mellem USA, Rusland og Ukraine er åbnet igen efter ni måneders pause. Om samtalerne kan føre til konkrete skridt mod våbenhvile eller sikkerhedsgarantier, vil vise sig i de kommende dage – og om Europa får en plads direkte ved bordet.
