Verdens mest forurenende bygninger er rykket ind i centrum af COP31-resultatet. Udkastet til den samlede beslutning, der blev offentliggjort i Antalya onsdag, byder Antalya-kompakten for energieffektive bygninger velkommen med målet om at skære den operationelle energiintensitet i den globale bygningsmasse med mindst 25 procent inden 2035.
Kompakten, der blev lanceret af COP31-formandskabet den 29. oktober 2026, er en frivillig ramme, der er åben for tilslutning fra alle parter. Den blev udviklet under ledelse af COP31-formandskabet i Türkiye med støtte fra sekretariatet for den UNEP-værtede Global Alliance for Buildings and Construction (GlobalABC).
Fakta
- Hovedmål: at reducere den operationelle energiintensitet i den globale bygningsmasse med mindst 25 procent inden 2035 i forhold til 2020.
- Andet mål: at fremskynde effektiv elektrificering af bygninger til støtte for formandskabets 35-by-35-mål om at øge elektricitetens andel af det globale endelige energiforbrug til 35 procent inden 2035.
- Hvorfor det betyder noget: Ifølge UNEP’s Global Status Report on Buildings and Construction står bygninger for næsten 40 procent af de energirelaterede CO2-udledninger og energiforbruget.
- Status: Kompakten er frivillig og åben for tilslutning fra alle parter og interessenter. Den skaber ingen bindende forpligtelser, og landene vil gå forskellige veje efter deres udgangspunkt, nationale forhold og kapacitet.
- Seneste skridt: Udkastet til COP31’s samlede beslutning, offentliggjort den 19. november 2026, byder kompaktens lancering velkommen i punkt 78(c).
Hvorfor bygninger betyder noget
Bygninger og byggeri står for over en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger, fortalte COP31-formandskabet ministrene ved bygningsministermødet i Antalya, og nye bygninger forbruger en tredjedel af al den energi, der produceres. De valg, der træffes om bygninger i dag, vil forme byer og lokalsamfund i årtier: Halvdelen af de bygninger, der vil findes i 2050, er endnu ikke bygget, og de fleste eksisterende bygninger skal renoveres.
En særrapport fra Det Internationale Energiagentur, offentliggjort i begyndelsen af november, viste, at bedre bygningsklimaskærme, elektrificerede anvendelser, mere effektivt udstyr og bredere adgang til ren madlavning tilsammen kan skære bygningers energiintensitet med mere end 25 procent inden 2035, hvilket viser, at kompaktens hovedmål er inden for rækkevidde med nutidens teknologi.

Hvad kompakten beder landene om at gøre
Kompakten fastlægger seks prioriterede indsatsområder for regeringer, byer, finansielle institutioner og byggesektorens interessenter:
- At sætte bygningers energieffektivitet og elektrificering i centrum af nationale strategier som supplerende prioriteter.
- At fremme bygninger med høj energi- og CO2-ydelse.
- At fremskynde renovering af eksisterende bygninger.
- At reducere efterspørgslen og elektrificere opvarmning, køling, madlavning og apparater samt fremme nul- og lavemissionsløsninger i bygninger.
- At forbedre den faktiske, målte ydelse og gøre bygninger til fleksible aktiver for energisystemerne.
- At mobilisere finansiering, markeder og gennemførelseskapacitet.
Tiltagene spænder fra skrappere energikoder og renoveringsprogrammer til investeringer i sociale boliger, skoler, hospitaler og anden offentlig infrastruktur, hvilket kan sænke energiomkostningerne, forbedre serviceydelserne og beskytte sårbare samfund.
Ministre bakker op om kompakten i Antalya
Kompakten blev præsenteret for landene til tilslutning ved det andet ministermøde i Det Mellemstatslige Råd for Bygninger og Klima (ICBC) den 12. november 2026 under COP31’s temadag om modstandsdygtige byer og det byggede miljø i Antalya. Ministre fra Kenya, Brasilien, Frankrig og Nederlandene udtrykte offentligt støtte til kompakten, ifølge UNEP’s rapportering fra mødet.
Tyskland annoncerede en støtte på en million amerikanske dollar til GlobalABC’s sekretariat og sagde, at investeringerne i sektoren skal tredobles, sammen med mere ambitiøs regulering og standardisering. World Business Council for Sustainable Development sagde, at dets 200 medlemmer er forpligtet til at omsætte kompakten til praktisk gennemførelse. Branchereportering indikerede, at 23 lande havde bakket op om kompakten inden den 13. november.
COP31-præsident Murat Kurum sagde: “Bygninger er hjertet i vores byer og i energiomstillingen. Med Antalya-kompakten bevæger vi os fra ambition til gennemførelse – vi fremskynder praktisk handling for at gøre bygninger mere effektive, modstandsdygtige og bæredygtige i hele verden.” Han tilføjede, at bedre effektivitet og hurtigere elektrificering kan sænke energiomkostningerne, styrke energisikkerheden og give boliger, skoler, hospitaler og arbejdspladser, der er mere overkommelige, komfortable og sunde.
Yves-Laurent Sapoval, medformand for GlobalABC og formand for ICBC, sagde, at halvdelen af de bygninger, der vil findes i 2050, endnu ikke er bygget, og at de fleste eksisterende bygninger skal renoveres, og opfordrede alle regeringer til at støtte kompakten.
Fra lancering til beslutningsudkast
Kompakten bygger på Déclaration de Chaillot, som mere end 70 lande tilsluttede sig i 2024, og som anerkendte, at overgangen til næsten nulemissions- og modstandsdygtige bygninger også skal fremme overkommelighed, komfort, sundhed, energisikkerhed og en retfærdig omstilling. Det Mellemstatslige Råd for Bygninger og Klima blev oprettet senere samme år for at støtte gennemførelsen af erklæringen.
GlobalABC, der blev grundlagt ved COP21, er værtet af UNEP og har mere end 400 medlemmer, herunder 71 lande. ICBC tæller nu 70 lande med 53 medlemmer og 17 observatører.
Udkastet til den samlede beslutning, der blev offentliggjort den 19. november, er stadig et udkast: Det skal forhandles af parterne, før COP31 slutter fredag den 20. november. Udkastet til beslutningen om resultatet af det globale statusopgørelse forventes offentliggjort separat. Som frivillig ramme afhænger kompaktens virkning af, hvor mange lande der tilslutter sig den, og hvordan de omsætter den til politik, finansiering og håndhævelse. Læs mere om COP31’s elektrificeringsfremstød i vores historie om elektrificeringspakken og om forhandlingernes tilstand i vores rapport om dødvandet.























