Europa-Parlamentet har vedtaget sine prioriteter for EU’s første antikorruptionsstrategi. Resolutionen, der blev vedtaget ved håndsoprækning på torsdagens plenarsamling i Strasbourg, opfordrer Kommissionen til skærpede regler mod korruption, stærkere grænseoverskridende håndhævelse og bedre beskyttelse af dem, der afslører korruption.
FAKTA
- Hvad: Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution med prioriteter for Kommissionens kommende første EU-antikorruptionsstrategi.
- Hvornår: Torsdag den 8. oktober 2026 på plenarsamlingen i Strasbourg.
- Baggrund: EU’s antikorruptionsdirektiv trådte i kraft i maj 2026, og Kommissionen ventes at fremlægge strategien inden årets udgang.
- Hovedkrav: Skærpede regler for politisk finansiering, udbud og lobbyisme samt flere ressourcer til Den Europæiske Anklagemyndighed.
Hvad vedtog Parlamentet om EU antikorruption?
Resolutionen fastlægger Parlamentets holdning til, hvad den kommende strategi skal indeholde, men ændrer ikke i sig selv loven. Strategien skal styrke forebyggelse, håndhævelse og integritet i hele EU og tage hånd om nye korruptionsrisici i forbindelse med organiseret kriminalitet og nye teknologier.
I teksten understreger Parlamentet, at korruption undergraver borgernes tillid, demokratiet og retsstaten, forvrider den økonomiske aktivitet og åbner døren for organiseret kriminalitet og fjendtlige aktører. Oplevet straffrihed kan ifølge resolutionen være lige så skadelig for den demokratiske legitimitet som korruptionen selv.
Onsdag havde medlemmerne stillet spørgsmål til kommissær Michael McGrath om den strategi, der ventes offentliggjort inden udgangen af 2026.
Skarpere forebyggelse og integritet
På forebyggelsesområdet kræver Parlamentet en evidensbaseret kortlægning af korruptionsrisici, uddannelse og skærpede regler for offentlige udbud, tilskud og gennemsigtighed.
Medlemmerne ønsker desuden mere harmoniserede standarder for interessekonflikter, gaver, sponsorerede rejser, formueerklæringer og karriereskift fra offentlige poster til private stillinger samt klarere lobbyregler.
Resolutionen opfordrer til fælles regler for politisk finansiering og større gennemsigtighed om politiske fonde og mellemled. EU-institutionerne selv skal underkastes strenge antikorruptionsstandarder, understøttet af en løbende evaluering fra de øvrige EU-institutioner.
Den hollandske Renew Europe-repræsentant Raquel García Hermida-van der Walle, der er medforfatter til resolutionen, opfordrede efter afstemningen til hurtig handling og sagde, at hver dag uden gennemførte antikorruptionsforanstaltninger skader ofrene.
Styrket håndhævelse på tværs af grænser
På håndhævelsesområdet opfordrer Parlamentet til tættere samarbejde og datadeling mellem nationale myndigheder og EU-organer som Europol, Eurojust, Den Europæiske Anklagemyndighed og OLAF.
Antikorruptionsorganer skal være uafhængige og tilstrækkeligt udstyrede, mens Den Europæiske Anklagemyndighed bør have flere ressourcer til alvorlig grænseoverskridende korruption. Medlemsstater, der endnu ikke har tilsluttet sig anklagemyndigheden, opfordres til at gøre det.
Resolutionen kobler korruption til organiseret kriminalitet, hvidvask og skjul af aktiver og kræver stærkere tiltag til at spore, indefryse, konfiskere og tilbageføre udbytte fra kriminalitet. Den peger også på risici ved kryptoaktiver og uigennemsigtige ejerskabsstrukturer og gentager opfordringen til at udfase investoropholdsordninger, de såkaldte gyldne visa.
Vagthunde og overvågning
Civilsamfundet og antikorruptionsvagthunde skal inddrages i alle faser af strategien, og whistleblowere og undersøgende journalister skal have stærkere beskyttelse.
Parlamentet kræver desuden, at EU bliver fuldt medlem af Europarådets antikorruptionsorgan GRECO, så EU-institutionerne underkastes samme kontrol som nationale myndigheder. ECR’s ordfører Mariusz Kamiński sagde under onsdagens debat, at hvis EU virkelig vil bekæmpe korruption, må det begynde med sine egne institutioner.
Endelig ønsker medlemmerne fælles indikatorer til at vurdere antikorruptionspolitikker, mere konkrete og målbare anbefalinger i Kommissionens årlige retsstatsrapporter, stærkere retsstatskonditionalitet i EU’s næste langtidsbudget og antikorruptionsmål i EU-finansierede programmer.
Nøgletal om korruption i EU
Baggrunden for resolutionen er blandt andet nye tal, som Parlamentet henviser til:
| Måling | Resultat |
|---|---|
| Potentiel årlig gevinst ved yderligere EU-indsats mod korruption | Op til 58,5 mia. euro |
| Andel af europæere, der mener, korruption er udbredt i deres land (Eurobarometer 2025) | 69 % |
| Andel af kriminelle netværk, der på den ene eller anden måde bruger korruption (Europol) | Næsten 60 % |
| Andel af EU-virksomheder, der mener, partifinansiering ikke er gennemsigtig nok | 64 % |
| Andel af virksomheder, der mener, bestikkelse af højtstående embedsmænd ikke straffes passende | 56 % |
Næste skridt
Det er nu op til Kommissionen at fremlægge den første EU-antikorruptionsstrategi inden årets udgang. Resolutionen er Parlamentets udspil til indholdet, men det er medlemsstaterne, der i sidste ende skal gennemføre direktivets krav nationalt inden for to år efter direktivets ikrafttræden i maj 2026.
Læs flere nyheder om Europa og Danmark på Watan News’ danske side.
