Regeringen har præsenteret sit finanslovsforslag for 2027. På et pressemøde i Finansministeriet fredag morgen den 9. oktober lagde finansminister Peter Hummelgaard sammen med tre kolleger regeringens politiske prioriteringer for næste år på bordet — efter at valget i marts og den efterfølgende regeringsdannelse udskød præsentationen fra august, hvor kun et teknisk forslag blev fremlagt.
FAKTA
- Finanslovsforslaget for 2027 blev præsenteret fredag den 9. oktober klokken 8 på et pressemøde i Finansministeriet.
- Til stede var finansminister Peter Hummelgaard samt økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr, skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt og minister for erhverv- og konkurrencekraft Martin Lidegaard.
- Tidlig pension (Arne-pension) foreslås hævet med 3.095 kroner om måneden fra 1. januar 2027, og aldersgrænsen på 64 år fastholdes for årgangene 1963-1965.
- Regeringen vil lempe modregningsreglerne for efterlønnere og personer på tidlig pension, der arbejder ved siden af ydelsen.
- 900 millioner kroner afsættes årligt til folkeskolen, og 150 millioner til flere uddannede medarbejdere i dagtilbud.
- Forslaget er endnu ikke vedtaget — det skal nu forhandles i Folketinget.
Et stærkere forsvar af Danmark
Finanslovsforslaget har titlen »Et stærkere forsvar af Danmark – et styrket Danmark at forsvare«, fremgår det af Finansministeriets materiale, som omtales af Faglige Seniorer. Udover finansministeren deltog økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr, skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt og minister for erhverv- og konkurrencekraft Martin Lidegaard i præsentationen. Hele pressemødet blev livestreamet på fm.dk.
Regeringen fremsatte allerede i august et teknisk finanslovforslag uden nye politiske beslutninger. På grund af folketingsvalget i marts og den efterfølgende regeringsdannelse blev præsentationen af regeringens politiske prioriteringer udskudt til oktober. Fredagens præsentation viser dermed, hvad regeringen vil prioritere i det kommende år.
3.095 kroner mere til tidlig pension
Et af forslagets mest konkrete elementer er en markant forhøjelse af tidlig pension, den såkaldte Arne-pension. Ydelsen foreslås hævet med 3.095 kroner om måneden fra 1. januar 2027. Det bekræfter både Faglige Seniorer og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) med henvisning til finanslovsudspillet.
Desuden vil regeringen fastholde aldersgrænsen på 64 år for årgangene 1963, 1964 og 1965, så de berørte årgange får mulighed for tidlig pension i op til fire år frem for tre. Samtidig lægger regeringen op til lempeligere regler for modregning, når personer på efterløn, fleksydelse og tidlig pension arbejder ved siden af ydelsen.
De konkrete nye modregningsregler er endnu ikke offentliggjort — regeringen har ikke oplyst, hvor mange timer man fremover vil kunne arbejde, eller hvor stor den økonomiske gevinst for den enkelte bliver. Forslaget skal først omsættes til konkrete regler og gennem den nødvendige politiske behandling.
FH: Ansvarlig finanslov — men skarp kritik af seniorpension
Fagbevægelsens Hovedorganisation er overordnet godt tilfreds med forslaget. FH’s formand Morten Skov Christiansen kalder det »grundlæggende en ansvarlig finanslov, hvor regeringen tager hånd om væsentlige velfærdsområder til gavn for vores børn, ældre og syge«.
Han glæder sig især over udstrakte hånd til områder, hvor store virksomheder har lukket produktionen. FH peger på fyringsrunder i blandt andet Harboøre og Nakskov, hvor mange har mistet deres arbejde, og kalder det vigtigt at investere i de hårdt ramte områder.
Men regeringen møder også skarp kritik fra FH. Forslaget lægger op til at gøre det sværere at få tildelt seniorpension for mennesker med markant nedsat arbejdsevne — og det afviser FH. Christiansen siger, at forslaget rammer nogle af de mest udsatte og nedslidte lønmodtagere, og opfordrer regeringen til at tage elementet helt ud af den endelige finanslov.
900 millioner til folkeskolen
På skoleområdet vil regeringen i alt prioritere 900 millioner kroner årligt på folkeskolen. Det fortalte fire ministre — undervisningsminister Magnus Heunicke, børneminister Jacob Mark, uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og minister for erhverv og konkurrencekraft Martin Lidegaard — i et interview med Politiken.
200 millioner kroner skal gå til en særlig indsats på 100 udvalgte skoler, hvor eleverne klarer sig særligt dårligt i dansk og matematik. Yderligere 200 millioner afsættes til små folkeskoler i landdistrikter, mens 500 millioner skal gå til et generelt løft af landets folkeskoler.
Meldingen kommer i kølvandet på en Pisa-undersøgelse for omkring en måned siden, som viste, at danske 15-årige klarer sig historisk dårligt. Regeringen ønsker blandt andet flere timer med to lærere i undervisningen, men der er ifølge Politiken ikke planer om et lønløft til folkeskolelærerne.
Flere uddannede voksne i dagtilbud
Regeringen afsætter desuden 150 millioner kroner til at få flere uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter ind i dagtilbuddene. Beløbet er en del af en samlet ramme på 300 millioner kroner til børn og dagtilbud på næste års finanslov og bliver første skridt i arbejdet med en ny uddannelses- og rekrutteringsstrategi for det pædagogiske område, oplyser Socialistisk Folkeparti.
Hvad sker der nu?
Finanslovsforslaget er et udspil — det skal nu forhandles og vedtages i Folketinget, før pengene kan stå på kontoen. Lovprogrammet for folketingsåret 2026/2027 viser, at flere af de konkrete lovforslag først ventes fremsat i november 2026 og februar 2027.
Læs mere om dansk politik på Watan News’ danske sektion, herunder valget af Henrik Frandsen som Folketingets formand og advarslen til Venstre-oprørere om splittelse ved sprøjteforbud.
Konklusion
Med finanslovsforslaget for 2027 lægger regeringen op til markante løft af tidlig pension og folkeskolen — men også til en stramning af seniorpensionen, som fagbevægelsen møder med skarp kritik. De kommende måneders forhandlinger i Folketinget afgør, hvad der står tilbage i den endelige finanslov.
