En transatlantisk dieselstrid er bilagt, efter at G7-landene den 2. oktober blev enige om at frigive 100 millioner tønder olie og diesel fra nødlagre gennem Det Internationale Energiagentur. Aftalen kom, efter at USA havde lagt pres på Tyskland og Frankrig for at trække 120 millioner tønder diesel ud af de europæiske nødlagre og truet med et amerikansk eksportforbud. Den 5. oktober bekræftede USA’s præsident Donald Trump, at truslen er væk: »Vi indfører ikke noget eksportforbud … Europa har trådt til og frigivet deres lagre.«
FAKTA
- USA havde krævet, at EU frigav 120 millioner tønder diesel over seks måneder, ifølge kilder citeret af nyhedsbureauet Reuters.
- Den amerikanske præsident havde overvejet at forbyde amerikansk dieseleksport for at dæmpe hjemlige priser forud for midtvejsvalget i november.
- Den 2. oktober blev G7-landene i et videomøde enige om at frigive 100 millioner tønder nødlagre, med dieselen forrest i de første 20 dage.
- Efter aftalen oplyste Trump den 5. oktober, at eksportforbudet ikke bliver til noget.
- Dieselprisen ved standeren i EU nåede rekordhøje 2,24 euro pr. liter i starten af oktober, og priserne er steget 38 procent siden slutningen af februar.
Truslen: et amerikansk eksportforbud på diesel
Den 30. september oplyste Donald Trump i Det Ovale Værelse, at han overvejede et forbud mod amerikansk dieseleksport. Dagen efter, den 1. oktober, rapporterede Reuters med henvisning til tre kilder, at USA’s regering havde bedt Tyskland og Frankrig om at trække nødlagre af diesel ned for at lette de globale brændstofpriser.
Budskabet fra Washington var, at de to lande skulle frigive samlet 120 millioner tønder diesel over seks måneder — ellers kunne USA indføre et eksportforbud. Ifølge Reuters havde amerikanske embedsmænd især Frankrig og Tyskland i sigtekornet, fordi de mente, at landene ikke fuldt ud havde fulgt op på tidligere løfter om at frigive olie- og brændstoflagre.
Finansminister Scott Bessent sagde, at regeringen undersøgte, om et forbud mod dieseleksport var gennemførligt. Energiminister Chris Wright sagde samtidig, at USA forventede snart at få nye dieselforsyninger fra Europa. Den franske præsident Emmanuel Macron forberedte i mellemtiden et videomøde med G7-lederne om priserne og lagrene i samarbejde med Det Internationale Energiagentur.
G7-aftalen: 100 millioner tønder gennem Energiagenturet
Den 2. oktober blev G7-lederne i et videomøde, som Macron var vært for, enige om at frigive op til 100 millioner tønder diesel og råolie fra nødlagrene over fire måneder, med en betydelig dieseludmøntning i de første 20 dage. G7-landene bekræftede samtidig, at de ikke ville indføre eksportrestriktioner på energi mellem medlemslandene.
Aftalen var et kompromis: 100 millioner tønder er mindre end de 120 millioner tønder diesel, som USA havde krævet af Europa alene, og frigivelsen sker i Energiagenturets regi, sådan som de europæiske regeringer ønskede det.
| Punkt | USA’s krav | G7-aftalen |
|---|---|---|
| Mængde | 120 millioner tønder diesel | 100 millioner tønder råolie og diesel |
| Periode | Seks måneder | Fire måneder, med dieselen forrest i de første 20 dage |
| Mekanisme | Krav til Tyskland og Frankrig — ellers amerikansk eksportforbud | Koordineret frigivelse gennem Det Internationale Energiagentur |
Efter aftalen sagde Trump, at et eksportforbud aldrig rigtig havde været på bordet — selv om han den 22. september havde sagt, at han gik ind for et. Den 5. oktober bekræftede han over for journalister, at USA ikke vil indføre forbudet.
Rekordhøje dieselpriser og et stramt marked
Striden udspillede sig på baggrund af et dieselmarked under hårdt pres. Den gennemsnitlige pumpepris for diesel i EU nåede rekordhøje 2,24 euro pr. liter ifølge EU-Kommissionens ugentlige oliebulletin, offentliggjort den 1. oktober, mod 1,59 euro før krigen i Iran begyndte. Den Internationale Vejtransportunion IRU opgjorde prisstigningen til 38 procent siden slutningen af februar.
Efter at EU i 2023 forbød søbåren russisk diesel, er Europa blevet dybt afhængigt af amerikanske raffinaderier, som i år har leveret omkring en tredjedel af EU’s dieselimport og tæt på halvdelen i august. Forsyningsvejene gennem Hormuzstrædet blev reelt lukket, efter at konflikten med Iran begyndte den 28. februar, og ukrainske droneangreb på russiske raffinaderier fik senere Moskva til at forlænge sit eget forbud mod dieseleksport til udgangen af oktober.
For Europas vejtransport er regningen mærkbar: Omkring 96 procent af lastbilerne på EU’s veje kører på diesel, ifølge brancheforeningen ACEA.
Uenighed i Washington
I USA’s regering var der ikke enighed om truslen mod Europa. Energiminister Chris Wright sagde, at »det stumpe værktøj, det er at forbyde dieseleksport, virker slet ikke«. Indenrigsminister Doug Burgum sagde sig »slet ikke sikker« på, at et forbud ville sænke dieselpriserne.
Brancheorganisationen American Petroleum Institute og det amerikanske handelskammer advarede sammen om, at et forbud ville stramme udbuddet og hæve omkostningerne hjemme i USA. Goldman Sachs anslog, at et forbud kunne sænke de amerikanske dieselpriser med omkring fire procent, mens det ville skubbe de europæiske engrosomkostninger op med omkring to procent.
På europæisk side advarede EU’s handelskommissær Maroš Šefčovič om, at et forbud ville komme som en overraskelse for europæerne og have »meget dramatiske konsekvenser for vores økonomiske resultater«. En talskvinde for EU-Kommissionen sagde, at EU »fuldt ud afviser« den amerikanske trussel, og at et forbud »ikke ville gavne nogen«.
Markederne letter — men vinterrisikoen består
Markederne har reageret på aftalen: I Storbritannien, hvor dieselen den 2. oktober passerede to pund pr. liter, faldt priserne tilbage til lige under to pund den 9. oktober, og analysehuset ING’s råvarenotat fra den 5. oktober viste, at raffinaderiernes avancer på diesel er svækket markant siden frigivelsen blev annonceret.
Men nødlagrene er nu tyndere. Energiagenturets regler kræver, at medlemslandene til enhver tid har lagre svarende til 90 dages nettoimport, og de europæiske regeringer må nu gå ind i vinteren med slankere buffere. Hvis temperaturerne i Nord- og Mellemeuropa falder under det normale fra november til februar, kan dieselmarkedet stramme til igen — denne gang uden det samme sikkerhedsnet.
Flere nyheder om amerikansk økonomi og politik kan læses på Watan News’ danske amerikasektion, og den danske forsides nyhedsoversigt findes på watannews.dk/dk.
Konklusion
Den transatlantiske dieselstrid er for nu bilagt: USA har droppet truslen om eksportforbud, og G7-landene frigiver 100 millioner tønder nødlagre gennem Energiagenturet. Priserne er begyndt at falde, men de europæiske lagre er blevet tyndere, og vinteren vil vise, om kompromiset var stærkt nok.
Spørgsmål og svar
Hvad krævede USA af Europa?
USA bad ifølge Reuters EU om at frigive 120 millioner tønder diesel fra nødlagrene over seks måneder og truede samtidig med at forbyde amerikansk dieseleksport, hvis kravene ikke blev mødt.
Hvad blev G7-landene enige om?
Den 2. oktober blev lederne enige om at frigive op til 100 millioner tønder olie og diesel over fire måneder gennem Det Internationale Energiagentur, med dieselen forrest i de første 20 dage.
Bliver der et amerikansk eksportforbud på diesel?
Nej — den 5. oktober bekræftede Donald Trump, at USA ikke vil indføre noget forbud, efter at Europa havde sagt ja til at frigive lagre.
