Valget i New Zealand lørdag den 7. november 2026 gav ingen klar vinder. Premierminister Christopher Luxons parti National blev størst, men langt fra et flertal, og det endelige resultat afhænger nu af særstemmerne, der først tælles færdigt den 27. november.
Med over 99 procent af stemmerne optalt fik National 29,3 procent af partistemmerne – kun lige foran Labour med 29,2 procent. Begge store partier fik under 30 procent af stemmerne, og deres samlede stemmeandel på omkring 60 procent er historisk lav.
FAKTA
- Valget blev afholdt lørdag den 7. november 2026; afstemningen begyndte den 26. oktober, og næsten 3,8 millioner var stemmeberettigede.
- Med over 99 procent af stemmerne optalt fik National 29,3 procent af partistemmerne og Labour 29,2 procent.
- National fik 42 mandater og er dermed langt fra at kunne danne regering alene.
- Sammen med ACT (13 mandater) og New Zealand First (12 mandater) står den siddende blok på 67 mandater.
- Det nye midterparti Opportunity kom over spærregrænsen på fem procent med 5,9 procent af stemmerne og får syv mandater i parlamentet.
- Det officielle resultat offentliggøres først den 27. november, når særstemmerne er talt.
National størst – men langt fra flertal
Premierminister Christopher Luxon ventede til efter midnat, før han talte til sine støtter i Auckland. Han sagde, at National igen er det største parti i parlamentet, og at partiet har en vej til at danne den næste regering – men at resultatet er for tæt til at afgøre. Han erklærede ikke sejr.
Oppositionsleder Chris Hipkins, hvis Labour-parti blev næststørst, har heller ikke erkendt nederlag. Valgkampen var domineret af leveomkostninger, sundhedsvæsen, boliger og økonomien.
De små partier afgør det
De Grønne fik deres bedste resultat nogensinde med 13,3 procent af stemmerne og 16 mandater. Det libertarianske ACT fik 11,0 procent, og det populistiske New Zealand First fik 9,8 procent.
Tilsammen står National, ACT og New Zealand First på 67 mandater. Venstreblokken – Labour, De Grønne, Te Pāti Māori og det nye parti Opportunity – står tilsammen på 63 mandater. På grund af såkaldte overhængsmandater kan det nye parlament få 130 pladser, hvilket er rekord under det proportionale valgsystem, og der skal 66 mandater til et flertal.
Opportunity bryder igennem
Valgaftenens store historie var midterpartiet Opportunity. Partiet, der ledes af den 38-årige Qiulae Wong, kom for første gang over spærregrænsen på fem procent og får syv mandater i parlamentet.
Wong har lovet en ikke-partipolitisk og pragmatisk dagsorden, der bygger på socialt liberale, teknokratiske og miljøvenlige idealer, og hun har sagt, at partiet vil samarbejde med begge sider. Opportunity kan derfor blive afgørende for, hvem der ender med at danne regering.
| Parti | Partistemmer | Mandater |
|---|---|---|
| National | 29,3 % | 42 |
| Labour | 29,2 % | Ikke endeligt opgjort |
| De Grønne | 13,3 % | 16 |
| ACT | 11,0 % | 13 |
| New Zealand First | 9,8 % | 12 |
| Opportunity | 5,9 % | 7 |
Særstemmerne kan ændre alt
Særstemmer er stemmer, der er afgivet uden for vælgerens egen valgkreds, herunder stemmer fra udlandet. De tælles over de næste tre uger og kan ændre resultatet, fordi de historisk har tendens til at favorisere venstrefløjen.
Valgkommissionen offentliggør først det officielle resultat den 27. november. Derefter kan der følge uger med koalitionsforhandlinger, før det står klart, hvem der skal danne New Zealands næste regering.
Hvad sker der nu
New Zealand står over for en periode med usikkerhed. Den siddende blok har et spinkelt forspring på 67 mod 63 mandater, men særstemmerne kan stadig vippe balancen. Begge blokke skal nu forberede sig på forhandlinger, hvor de små partier – og især det nye parti Opportunity – får afgørende indflydelse på landets fremtidige regering.
