Norges regering planlægger at foreslå et midlertidigt forbud mod brug af AI-briller på udvalgte offentlige steder. Udspillet blev meldt ud mandag den 5. oktober 2026 og begrundes med frygten for, at folk kan blive fotograferet, filmet eller lydoptaget uden deres viden. Samtidig vil mindretalsregeringen fremsætte et lovforslag i Stortinget snarest muligt og nedsætte en ekspertgruppe, der skal rådgive om en permanent national regulering af kropsbåren teknologi.
FAKTA
- Forslag: Norges mindretalsregering vil foreslå et midlertidigt forbud mod AI-briller på udvalgte offentlige steder.
- Begrundelse: Frygt for, at folk risikerer at blive fotograferet, filmet eller lydoptaget uden at vide det.
- Ansvarlig minister: Digitaliserings- og forvaltningsminister Torgeir Micaelsen.
- Mulige steder: Parker, strande, museer, indkøbscentre og offentlige arrangementer samt skoler, legepladser, ungdomsklubber, lægehuse, svømmehaller og fitnesscentre med omklædningsrum.
- Ingen totalforbud: Privat brug, hvor andre ikke risikerer at blive optaget uden samtykke, forbliver tilladt.
- Næste skridt: Et lovforslag fremsættes snarest muligt i Stortinget, og en ekspertgruppe skal rådgive om permanent regulering af kropsbåren teknologi.
Midlertidigt forbud på udvalgte steder
Den norske mindretalsregering meddelte mandag, at den vil foreslå et midlertidigt forbud mod brug af AI-briller på udvalgte steder, hvor offentligheden jævnligt samles. Ifølge regeringens udmelding er målet at beskytte borgerne mod uønsket optagelse, mens den langsigtede regulering af teknologien udarbejdes.
Forslaget spejler en voksende global modstand mod kameraudstyrede smartbriller, som flere steder har skabt bekymring for privatlivets fred. Regeringen understreger samtidig, at der ikke er tale om et totalforbud.
Ministerens bekymring for optagelse uden samtykke
«Jeg er bekymret over, at ny, kraftfuld teknologi bliver indført, hvor folk risikerer at blive fotograferet, filmet eller lydoptaget uden at vide det», sagde digitaliserings- og forvaltningsminister Torgeir Micaelsen i forbindelse med udmeldingen.
Micaelsen har tidligere udtalt til NRK, at børn ikke bør skulle spekulere på, om de bliver filmet, mens de leger, og at voksne ikke bør skulle bekymre sig om, hvorvidt deres samtaler bliver optaget. Debatten har fået ny fart i Norge, efter at Oslo og flere andre kommuner allerede har indført forbud mod brillerne på skoler.
Hvilke steder kan blive omfattet
Ifølge regeringens udmelding kan forbuddet komme til at gælde steder, hvor mange mennesker samles: parker, strande, museer, indkøbscentre og offentlige arrangementer. Derudover nævnes skoler, legepladser og ungdomsklubber.
Også steder, hvor privatlivets fred er særligt følsom, kan blive omfattet: lægehuse, svømmehaller og fitnesscentre med omklædningsrum. Den præcise afgrænsning vil fremgå af det lovforslag, regeringen vil fremsætte snarest muligt.
Ingen totalforbud – privat brug undtages
Regeringen lægger vægt på, at forbuddet ikke vil være totalt. Privat brug – og brug, hvor andre ikke risikerer at blive filmet uden samtykke – vil fortsat være tilladt. Formålet er at ramme netop de situationer, hvor teknologien kan misbruges til uønsket optagelse af borgere.
Ministeren har tidligere holdt døren åben for undtagelser for blinde og svagsynede, for hvem smartbriller kan være et vigtigt hjælpemiddel. Regeringen vil samtidig undersøge, hvilken teknologi forbuddet præcist skal dække: briller med kamera og lydoptagelse, briller med kamera og AI-funktioner – eller også anden kropsbåren teknologi med kamera, lydoptagelse og/eller kunstig intelligens.
Ekspertgruppe skal rådgive om permanent regulering af AI-briller
Sideløbende med det midlertidige forbud vil regeringen nedsætte en ekspertgruppe, der skal rådgive om en permanent national regulering af kropsbåren teknologi. Gruppen skal blandt andet se på klare retningslinjer for produktion, salg og brug af AI-briller.
Målet er at finde en balance mellem teknologisk innovation og beskyttelse af borgernes rettigheder – så reguleringen holder trit med en teknologi, der udvikler sig hastigt.
International modstand mod smartbriller vokser
Norge er langt fra alene med bekymringen. I Frankrig har anklagemyndigheden i Paris indledt undersøgelser efter klager over kvinder, der er blevet filmet på gaden uden deres samtykke med intelligente briller. Organisationen e-Enfance har slået alarm over videoer, der er optaget med kameraudstyrede briller og delt på nettet, og i Storbritannien kræver en underskriftsindsamling et forbud mod at sælge brillerne.
Metas intelligente briller er blevet en kommerciel succes – selskabet solgte syv millioner par briller i 2025 – og også Google og Snap er på vej med AI-drevne briller. Meta har fastholdt, at brillerne har en indikator, der signalerer, når der optages, og at der derfor ikke er tale om skjult optagelse. Læs flere historier om teknologi på Watan News.
Konklusion
Norges planlagte midlertidige forbud mod AI-briller på udvalgte offentlige steder er et markant skridt i debatten om privatlivets fred i den digitale tidsalder. Om forslaget bliver til lov, afhænger af Stortinget – men retningen er klar: myndighederne vil ikke overlade reguleringen af kropsbåren overvågningsteknologi til markedet alene.
Udviklingen følges tæt i hele Europa, og spørgsmålet om, hvordan samfundet beskytter borgerne mod optagelse uden samtykke, vil sandsynligvis kræve fælles internationale standarder. Følg sagen på Watan News og se flere historier fra verden.
