Den Internationale Rumstation har fået ny besætning på rekordtid: NASA’s Crew 13 rekordflyvning fra Florida til ISS tog blot syv timer og 55 minutter – den hurtigste rejse, et amerikansk rumfartøj nogensinde har foretaget til rumstationen. Fire astronauter ankom til stationen natten til fredag dansk tid, klar til et halvt år med forskning og vedligeholdelse i kredsløb.
FAKTA: Crew 13 rekordflyvning
- Mission: NASA SpaceX Crew-13
- Rumfartøj: Crew Dragon "Grace" på Falcon 9-raket
- Opsendelse: 1. oktober 2026 kl. 17:10 dansk tid (11:10 EDT), Space Launch Complex 40, Cape Canaveral, Florida
- Sammenkobling: Natten til 2. oktober kl. 01:05 dansk tid (19:05 EDT), ISS’ Harmony-modul
- Rejsetid: 7 timer og 55 minutter – hurtigste amerikanske flyvning til ISS nogensinde
- Besætning: Jessica Watkins (kommandør, USA), Luke Delaney (pilot, USA), Joshua Kutryk (Canada), Sergey Teteryatnikov (Rusland)
- Ophold: Cirka seks måneder
Besætningen på Crew 13 rekordflyvning
NASA-astronauten Jessica Watkins kommanderede missionen, med NASA-kollegaen Luke Delaney som pilot. Besætningen blev fuldendt af den canadiske astronaut Joshua Kutryk og den russiske kosmonaut Sergey Teteryatnikov. For Delaney, Kutryk og Teteryatnikov var det den første tur i rummet.
Watkins skrev historie på flere fronter: Hun er den første sorte kvinde, der har ledet en besætning på vej i kredsløb, og hun er den første NASA-astronaut, der har fløjet med Crew Dragon to gange. Hendes første tur til ISS var i 2022, hvor hun tilbragte 170 dage på stationen. Den nye besætning afløser Crew 12, som har været om bord siden februar, og som forventes at vende hjem tidligst den 5. oktober.
Syv timer og 55 minutter: Så hurtig var turen
Dragon Grace lagde til ISS kl. 19:05 EDT, efter en flyvning på præcis 7 timer og 55 minutter fra opsendelsen kl. 11:10 EDT. Ifølge NASA er det den hurtigste rejse fra opsendelse til sammenkobling, et amerikansk rumfartøj nogensinde har udført til stationen. De fleste tidligere Crew Dragon-flyvninger har taget mellem 15 og 24 timer.
| Flyvning | Rejsetid fra opsendelse til sammenkobling |
|---|---|
| Typisk Crew Dragon-flyvning | 15–24 timer |
| Crew 13 (Grace), 1. oktober 2026 | 7 timer og 55 minutter (rekord) |
Den forkortede rejsetid skyldes en optimeret baneprofil, der udnytter ISS’ position i forhold til opsendelsesstedet. For astronauterne betyder den hurtige tur mindre tid i den trange kapsel – og for fremtidige missioner viser den potentialet for mere effektive bemandede flyvninger.
Tre ugers forsinkelse på grund af brændstoflækage
Opsendelsen var oprindeligt planlagt tre uger tidligere, men blev udskudt, efter at teknikere opdagede en lækage i rumkapselens brændstofsystem under de sidste kontroller. NASA og SpaceX ryddede først kapslen til flyvning, da fejlen var udbedret.
Også på selve opsendelsesdagen var vejret en bekymring, med tordenbyger og kraftige vindstød over Florida. Falcon 9 lettede dog planmæssigt, og rakettens første trin landede sikkert tilbage på landingszonen ved Cape Canaveral. Læs hele historien om Crew 13’s rekordflyvning til ISS.
Seks måneder med forskning om bord
De fire astronauter skal bruge det næste halve år på videnskabelige eksperimenter og vedligeholdelse af den aldrende station. Ifølge NASA omfatter forskningen blandt andet væv dyrket af menneskelige stamceller til forbedret behandling af hjertekarsygdomme og Parkinsons sygdom, undersøgelser af blodgennemstrømning i rummet, dyrkning af afgrøder og test af nyt udstyr til overvågning af astronauternes helbred.
Eksperimenterne skal understøtte fremtidige missioner til Månen og Mars. Se NASA’s egen gennemgang af ankomsten: Dragon Docks Bringing SpaceX Crew-13 to Station.
Konklusion
Crew 13’s rekordflyvning markerer et teknologisk spring for bemandede amerikanske rummissioner og viser styrken i det fortsatte internationale samarbejde om ISS – en amerikansk kommandør, en canadisk astronaut og en russisk kosmonaut side om side, anført af den første sorte kvindelige kommandør i kredsløb. Med stationens udfasning omkring 2030 peger den hurtige rejse også fremad: Kortere transittider gør fremtidige bemandede missioner – til Månen, Mars og kommercielle stationer – både billigere og mere effektive.
