Mens COP31 går ind i sin sidste uge i Antalya, har de tre klimaudsendinge fra Stillehavet opfordret verdens ledere til at omsætte klimatilsagn til hurtig, praktisk handling og advaret om, at regionen ikke har råd til yderligere forsinkelser. Ved et COP31-arrangement i Antalya tirsdag den 17. november med titlen “Perspectives from the Pacific COP31 Envoys: Pacific Priorities, Global Action” fremlagde udsendingene regionens tre prioriteter: at holde den globale opvarmning på 1,5 grader, at gøre klimafinansiering tilgængelig, tilgængelig og overkommelig, og at sætte havet i centrum for klimaløsningerne.
Generalsekretæren for Pacific Islands Forum, Baron Waqa, bakkede op om opfordringen og sagde, at globale klimatilsagn skal række ud over løfter og give håndgribelige resultater for befolkningerne i Stillehavet. Udsendingenes budskab kommer, netop som ministrene overtager forhandlingerne: Tirsdag den 17. november er dagen for hav, have, natur og arealanvendelse ved COP31, og samme dag begynder konferencens højniveausegment.
Tre udsendinge, tre prioriteter
Stillehavets udsending for Oceanien, Tina Stege — Kristina Eonemto Stege fra Marshalløerne — sagde, at det fortsat er ufravigeligt for landene i Stillehavet at holde grænsen på 1,5 graders global opvarmning inden for rækkevidde. Hun opfordrede til videnskabsbaseret handling, hurtigere gennemførelse af klimatilsagn og en retfærdig og ligelig omstilling væk fra fossile brændstoffer og sagde, at landene må fremskynde bestræbelserne på at bringe den globale opvarmning tilbage under 1,5 grader så hurtigt som muligt. Advarslen er skarp: FN advarede i september om, at den globale opvarmning sandsynligvis vil overstige 1,5 grader over førindustrielt niveau og dermed bryde Parisaftalens mest ambitiøse temperaturmål.
Stillehavets udsending for adgang til klimafinansiering, Ruel Yamuna fra Papua Ny Guinea, sagde, at klimafinansiering skal være tilgængelig, tilgængelig og overkommelig for ølandene i Stillehavet. Han fremhævede regionens arbejde med at oprette Pacific Resilience Facility og presset for reformer, der skal forenkle de internationale klimafinansieringsprocesser, og sagde, at stærkere partnerskaber og finansieringsmekanismer, der bringer ressourcerne tættere på landene og samfundene i Stillehavet, er afgørende for at styrke klimaresiliensen.
Stillehavets udsending for havet, Inia Seruiratu MP fra Fiji, opfordrede til, at havet sættes i centrum for de globale klimaløsninger. Med udgangspunkt i sine erfaringer med havstigninger i Fiji understregede han behovet for at integrere havprioriteter i klimapolitikkerne, øge investeringerne i stillehavsledede løsninger og sikre, at klimafinansieringen når de sårbare kystsamfund.
Pacific Resilience Facility på 500 millioner dollars
Bag Yamunas finansieringskrav ligger et konkret forslag: en regional resiliensfond for samfund, der er truet af stigende hav og ekstremvejr. I en samtale med nyhedsbureauet Anadolu på sidelinjen af COP31 den 12. november sagde Yamuna, at Pacific Resilience Facility er blandt regionens vigtigste prioriteter på topmødet. “Vores mål for PRF, Pacific Resilience Facility, er 500 millioner amerikanske dollars,” sagde han.
Yamuna erkendte, at beløbet ikke vil dække regionens bredere klimafinansieringsbehov, men beskrev det som et vigtigt udgangspunkt for finansiering af små, lokalt ledede projekter og initiativer. Et tilsagnsarrangement for faciliteten ventes senere på ugen og bygger videre på fremdriften fra de seneste forberedende møder i Fiji, hvor der blev givet yderligere seks tilsagn til dens kapitalisering.
Hvorfor finansiering er så svær at få fat i
Udsendingenes finansieringssag bygger på de forhindringer, som landene i Stillehavet møder i praksis. Yamuna sagde, at små øregeringer ofte mangler den tekniske kapacitet, der skal til for at udarbejde finansieringsansøgninger, og at nogle regeringer kun har én eller to tekniske medarbejdere til flere opgaver. Kun et begrænset antal lokale institutioner i Stillehavet er godkendt til at få direkte adgang til internationale klimamidler, så landene er ofte afhængige af internationale organisationer — herunder FN’s Udviklingsprogram, FN’s Miljøprogram og Verdensbanken — til at udarbejde og indsende forslag.

Det kan tage mellem 12 og 24 måneder at udarbejde et finansieringsforslag, mens Den Grønne Klimafonds sekretariat har fastsat en tidslinje på ni til 12 måneder for at føre forslag fra konceptnoter til fulde ansøgninger. “I teorien er det fantastisk — ni måneder skåret væk. Men i praksis er det en udfordring,” sagde Yamuna. Han opfordrede til reformer, der strømliner finansieringsprocedurerne og sikrer, at klimafinansieringen hurtigere når de sårbare samfund.
I en samtale med Agence France-Presse ved COP31’s åbning den 9. november var Yamuna bramfri om finansieringsforhandlingernes politik: “Forhandlinger om klimafinansiering ‘vil altid være en udfordring, fordi det hele handler om konkurrerende prioriteter.’” Han tilføjede: “Det er som jul. Man har en lang ønskeliste … man vil have det hele, men man kan ikke få det hele.”
Indsatsen blev fastslået af FN selv: Udviklingslandene får brug for 305 milliarder amerikanske dollars om året i 2035 for at tilpasse sig klimaforandringerne — næsten ti gange det, de i dag modtager fra velhavende lande. Og for Stillehavet er truslen allerede her. “Klimaforandringer er ikke noget abstrakt eller noget, vi bare taler om, som vil ske om 5 til 10 år. Det sker allerede,” sagde Yamuna og pegede på stigende hav, oversvømmede landbrugsjorder og stadig mere ekstremvejr. Nogle samfund på lavtliggende atoller søger allerede om flytning og genbosætning. Tuvalus klimaminister, Maina Talia, udtrykte det således ved topmødets åbning: “Denne COP skal reagere på overskridelsen for at redde lande som mit fra at forsvinde.”
Landene i Stillehavet søger også fremskridt for en erklæring og handlingsplan om adgang til finansiering, der blev udarbejdet efter forberedende klimamøder i Fiji og Tuvalu. Initiativet, som blev annonceret af Australiens minister for klimaforandringer og energi, Chris Bowen, skal afhjælpe de langvarige barrierer, der forhindrer sårbare lande i at få adgang til klimafinansiering, og forhandlingerne fortsætter frem mod en forventet formel underskrivelse senere på ugen.
Hvem de tre udsendinge er
De tre udsendinge blev formelt udnævnt i juni 2026 gennem et fælles brev fra COP31’s udpegede præsident og forhandlingspræsidenten, med tilslutning fra Stillehavets klimaministre. De arbejder under COP31-ordningen, hvor Tyrkiet har formandskabet, Australien er forhandlingspræsident, og Stillehavet var vært for pre-COP-møderne i Fiji og Tuvalu.
Stege, Marshalløernes klimaudsending, har årtiers erfaring med internationalt klimadiplomati, herunder lederroller i High Ambition Coalition. Yamuna er Papua Ny Guineas særlige udsending for klima og miljø og suppleant i Den Grønne Klimafonds bestyrelse. Seruiratu, en ledende politiker fra Fiji, har tidligere været Global Climate Champion og har omfattende erfaring med klimapolitik, katastroferisikostyring og havforvaltning.
Ved annonceringen af udnævnelserne sagde Bowen: “Klimaudsendingene vil være stærke fortalere for Stillehavet på den globale scene.” Sefanaia Nawadra, generaldirektør for Sekretariatet for Pacific Regional Environment Programme, sagde: “Vores klimaudsendinge fra Stillehavet bærer mere end en titel, de bærer stemmerne, værdierne og de levede realiteter i vores Blå Stillehav.” Watan News har tidligere præsenteret det bredere korps af klimaambassadører, der arbejder ved COP31, fra regeringsudsendinge til ungdomsdelegater: Klimaambassadører ved COP31: Hvem de er, og hvad de laver i Antalya.
Et kontor for Den Grønne Klimafond i Stillehavet
I en beslægtet udvikling ved COP31 underskrev Fijis minister for information, miljø og klimaforandringer, Lynda Tabuya — Stillehavets politiske forkæmper for klimafinansiering — en hensigtserklæring med Den Grønne Klimafonds administrerende direktør, Mafalda Duarte, der bekræfter Suva som værtsby for fondens subregionale kontor for Stillehavet. Kontoret skal styrke den regionale adgang til klimafinansiering og bringe Den Grønne Klimafond tættere på ølandene og samfundene i Stillehavet, og det forventes at gøre klimafinansieringen mere lydhør over for landene i Stillehavets prioriteter.
Hvorfor denne uge er vigtig
Udsendingenes krav kommer på konferencens afgørende tidspunkt. Højniveausegmentet er i gang, og forhandlingerne fortsætter, indtil COP31 slutter den 20. november, og Stillehavets holdning er, at globale tilsagn skal omsættes til målbare handlinger, hvor grænsen på 1,5 grader, klimafinansiering og havbeskyttelse forbliver centrale. Et udkast til en aftale om udfasning af fossile brændstoffer er allerede til drøftelse i Antalya: COP31-udkast sætter udfasning af fossile brændstoffer på dagsordenen. For udsendingene fra Stillehavet er testen i den sidste uge enkel: om ordene, der aftales i Antalya, når ud til atollerne, landsbyerne og kysterne, som allerede lever med konsekvenserne.
Vigtige fakta
- 500 millioner amerikanske dollars er målet for Pacific Resilience Facility, den regionale fond for samfund, der er truet af stigende hav og ekstremvejr.
- 1,5 grader er den opvarmningsgrænse, som landene i Stillehavet kalder ufravigelig — FN advarede i september om, at opvarmningen sandsynligvis vil overstige den.
- 305 milliarder amerikanske dollars om året er, hvad FN siger, at udviklingslandene får brug for i 2035 for at tilpasse sig klimaforandringerne — næsten ti gange det, de i dag modtager.
- 12 til 24 måneder kan det tage små øregeringer at udarbejde finansieringsforslag, mod Den Grønne Klimafonds tidslinje på ni til 12 måneder.
- Omkring 30 procent af den menneskeskabte kuldioxid og omkring 90 procent af den overskydende varme optages af havet, ifølge FN’s Miljøprogram — mens små østater bidrager med under 1 procent af de globale drivhusgasemissioner, men står over for alvorlige risici.























