Havet, en af planetens vigtigste klimaallierede, mister noget af sin evne til at optage kulstof, viser en ny rapport fra FN, der blev offentliggjort den 28. oktober 2026. Rapporten opfordrer til vedvarende investeringer i Ocean Carbon Intelligence, en ramme, der forbinder havvidenskab, overvågningsteknologi, datainfrastruktur og analyseværktøjer, så regeringer og investorer kan træffe klimabeslutninger på et evidensbaseret grundlag.
Rapporten om fremskridt inden for klimateknologi 2026, med titlen Navigating Ocean-based Technologies, er udarbejdet af UNEP Copenhagen Climate Centre i samarbejde med Climate Technology Centre and Network og Teknologiudvalget under FN’s rammekonvention om klimaændringer. Den blev offentliggjort i København, få dage før COP31 åbner i Antalya i Türkiye den 9. november 2026.
Vigtigste fakta
- Rapport: Climate Technology Progress Report 2026: Navigating Ocean-based Technologies, offentliggjort 28. oktober 2026.
- Udarbejdet af: UNEP Copenhagen Climate Centre, Climate Technology Centre and Network og UNFCCC’s Technology Executive Committee.
- Havets rolle: Havet optager omkring 30 procent af de menneskeskabte kuldioxidudledninger og cirka 90 procent af den overskydende varme, som klimaændringerne skaber.
- Svækket kulstofoptag: Klimaændringerne har allerede reduceret havets evne til at optage kulstof med anslået 6 procent, sammenlignet med en verden uden menneskeskabte klimaændringer.
- Kerneforslag: Investér i Ocean Carbon Intelligence: havovervågning, datainfrastruktur, modellering og analyseværktøjer.
- Advarsel: Havbaserede teknologier kan supplere, men ikke erstatte, hurtige og vedvarende reduktioner af drivhusgasudledninger.
Hvorfor havet er vigtigt for klimahandling
Havet er et af verdens største kulstoflagre. Ved at optage en stor del af den kuldioxid, som menneskelig aktivitet udleder, og det meste af den ekstra varme, som drivhusgasserne fanger, har det bremset den globale opvarmning og givet menneskeheden tid, hedder det i rapporten. Den regulerende funktion er nu under pres.
Stigende temperaturer, forsuring, iltsvind, forurening og nedbrydning af økosystemer forstyrrer de fysiske, kemiske og biologiske processer, der gør det muligt for havet at optage og lagre kulstof. Rapporten advarer om, at varmere vand og ændringer i havets kemi lægger et stigende pres på denne afgørende funktion og potentielt kan svække havets evne til at lagre kulstof og understøtte klimastabiliteten fremover.
“Et svagere kulstofoptag i havet efterlader mere kuldioxid i atmosfæren og gør klimamålene sværere og dyrere at nå. Havet har givet menneskeheden tid i kampen mod klimaændringerne. Vi har ikke råd til at tage den rolle for givet,” sagde Martin Krause, direktør for UNEP’s Climate Change Division.
Hvad er Ocean Carbon Intelligence?
Ocean Carbon Intelligence er rapportens centrale ramme. Den forbinder havvidenskab med overvågningsteknologier, datainfrastruktur og analyseværktøjer for at forbedre forståelsen af, hvordan kulstof bevæger sig gennem havet, og for at understøtte evidensbaseret klimahandling.
Efterhånden som regeringer, forskere og investorer i stigende grad ser mod havbaserede klimaløsninger, peger rapporten på vedvarende investeringer i havovervågning, datainfrastruktur og modellering som afgørende for at lukke kritiske videnshuller, styrke klimabeslutninger og understøtte en ansvarlig udvikling af havbaserede klimateknologier.
Der er stadig store huller. Rapporten peger på store overvågningshuller i Det Sydlige Ocean, Arktis, Det Indiske Ocean og mange kystområder og bemærker, at den globale kapacitet til at overvåge havets kulstofkredsløb er faldet i de senere år. Uden bedre overvågning kan regeringer og investorer ikke fuldt ud vurdere klimarisici eller bedømme, om havbaserede løsninger virker.
Havteknologier: muligheder og grænser
Rapporten undersøger både mulighederne og begrænsningerne ved havbaserede klimateknologier, herunder genopretning af blå kulstoføkosystemer og nye metoder til at fjerne kuldioxid fra havet. Genopretning af kystøkosystemer som mangrover, saltmarsker og ålegræs kan bidrage til at bevare naturlige kulstoflagre og styrke klimaresiliensen.
Metoder til at fjerne kuldioxid fra havet befinder sig derimod på et lavere teknologisk modenhedsniveau og er forbundet med betydelige videnskabelige, miljømæssige, sociale og styringsmæssige usikkerheder, ifølge rapporten. Yderligere vurdering vil kræve omhyggeligt designede feltforsøg og stærke sikkerhedsforanstaltninger. Rapporten er klar om rangordenen: Hurtige og vedvarende reduktioner af drivhusgasudledninger er fortsat det primære svar, og havteknologier kan ikke erstatte dybe emissionsreduktioner eller en bredere indsats for at beskytte marine økosystemer.
“Med stigende pres på havet og et voksende behov for effektiv klimahandling må prioriteten være at sikre, at havbaserede klimaløsninger styres af videnskab, retfærdighed og gennemsigtighed,” sagde Krause. “Havinnovation har et betydeligt potentiale, men succesen vil afhænge af stærk styring, offentlig tillid og vedvarende investeringer i viden, kapacitet og internationalt samarbejde.”
Østater i frontlinjen
Rapporten advarer om, at små øudviklingsstater står over for nogle af verdens alvorligste havrelaterede klimarisici, selv om de bidrager med under 1 procent af de globale drivhusgasudledninger. Havstigninger, havopvarmning, forsuring, ekstreme hændelser og nedbrydning af økosystemer truer levebrød, infrastruktur, ferskvandssikkerhed, kulturarv og i nogle tilfælde den langsigtede beboelighed.
Inia Seruiratu, Stillehavets særlige udsending for havet ved COP31, sagde, at regeringer både har en mulighed og et ansvar for at placere havet i centrum for den globale klimahandling. “Det vil kræve modigt lederskab, stærkere partnerskaber og vedvarende investeringer, samtidig med at vi anerkender, at videnskab, innovation og indfødt viden tilsammen giver os den bedste vej mod en mere modstandsdygtig fremtid,” sagde han.
Det budskab gentager Stillehavets sag ved det nylige COP31 pre-COP-møde i Fiji og Tuvalu, hvor Stillehavets ledere pressede på for, at havet får sin retmæssige plads i det globale klimaregime. Læs Watan News’ dækning af mødet her: Pacific pre-COP åbner: Fiji og Tuvalu presser på for havtiltag før COP31.
Konklusion
UNEP-rapporten præsenterer ikke havet som en erstatning for at reducere udledningerne. Den præsenterer det som en klimaallieret, hvis sundhed skal måles, forstås og beskyttes, og hvis teknologier skal styres af videnskab, gennemsigtighed og retfærdighed. For COP31-forhandlerne er det praktiske budskab at investere først i viden: bedre overvågning, bedre data og bedre modellering, så havtiltag hviler på evidens frem for håb.
