EU og Storbritannien arbejder på at uddybe forsvarssamarbejdet frem mod topmødet mellem EU og Storbritannien den 20. november 2026 i Bruxelles. Det blev understreget mandag den 2. november ved møder i Bruxelles mellem EU’s udenrigschef Kaja Kallas og den britiske forsvarsminister Wes Streeting.
Ifølge et udkast til topmødets fælleserklæring, som nyhedsmediet Rapporteur har set, håber Bruxelles og London at kunne bekræfte en aftale om Storbritanniens deltagelse i EU’s civile krisestyringsmissioner. Kallas sagde efter mødet, at hun gerne ser fremskridt i aftalen om Storbritanniens deltagelse i både civile og militære missioner, og tilføjede: Der er to uger tilbage.
FAKTA
- Topmøde: EU-Storbritannien-topmøde den 20. november 2026 i Bruxelles.
- Deltagere: Storbritanniens premierminister Andy Burnham møder EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og Det Europæiske Råds formand António Costa.
- Hovedemne: En rammeaftale (FPA) om Storbritanniens deltagelse i EU’s civile og militære missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).
- Baggrund: London underskrev sidste år en sikkerheds- og forsvarspartnerskabsaftale (SDP), som banede vejen for deltagelse i krisestyring og missioner.
- Udestående: Spørgsmålet om Storbritanniens deltagelse i forsvarsprogrammet SAFE er endnu ikke afklaret.
Civile missioner kan blive det første konkrete resultat
De civile FSFP-missioner har til formål at støtte politi, retsvæsen og civil administration i partnerlande. En underskrevet rammeaftale vil fastlægge de overordnede vilkår for Storbritanniens deltagelse og muliggøre et konkret fælles bidrag til at tackle fælles trusler med særligt fokus på europæisk sikkerhed, fremgår det af udkastet dateret den 30. oktober.
Kallas beskrev Storbritannien som en afgørende partner for europæisk sikkerhed og pegede på det tætte samarbejde om sanktioner samt bekæmpelse af hybride trusler og udenlandsk informationsmanipulation.
Streeting advarer mod protektionisme
Streeting advarede samtidig mod, at EU’s industrielle strategi med fokus på europæisk produktion kommer til at udelukke britiske virksomheder. Han kaldte en sådan udvikling for selvødelæggende protektionisme og argumenterede for, at selv en fordobling af forsvarsudgifterne ikke ville kunne omsættes, hvis den industrielle base ikke er stærk nok.
For Storbritannien er NATO fortsat den vigtigste forsvarsorganisation, understregede Streeting. Den britiske linje beskrives som NATO først, men ikke kun NATO. Streeting mødtes også med EU’s forsvarskommissær Andrius Kubilius og rejste senere mandag videre til Berlin for samtaler med den tyske forsvarsminister Boris Pistorius.
Hvad mangler at blive afklaret?
Kallas erkendte, at der endnu ikke er et resultat om britisk deltagelse i SAFE-programmet, som kan blive fornyet og udvidet i EU’s næste syvårige budget. Hun sagde, at EU ikke er nået dertil endnu, mens Streeting sagde, at Storbritannien vil vurdere, om deltagelse tjener britiske interesser.
Topmødet den 20. november ventes desuden at behandle handelsbarrierer, ungdomsmobilitet, CO2-relaterede omkostninger og de bredere bilaterale forbindelser, ligesom Bruxelles ventes at presse London til at bidrage til Ukraines budgetunderskud for 2027 og øge støtten til landet.
Konklusion
Møderne den 2. november viser, at EU og Storbritannien er tættere på en konkret forsvarsaftale end længe, men at de sværeste spørgsmål om industrisamarbejde og finansiering endnu ikke er løst. Topmødet den 20. november bliver testen på, om den politiske vilje kan omsættes til underskrevne aftaler.
