Amerikanerne stemmer tirsdag den 3. november 2026 ved midtvejsvalget 2026, der afgør, hvem der kontrollerer Kongressen i de sidste to år af præsident Donald Trumps embedsperiode. Alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus er på valg, og 35 pladser i Senatet skal besættes, heraf to ved suppleringsvalg.
Valget beskrives som en folkeafstemning om præsidenten og hans politik, selv om Trump selv ikke er på stemmesedlen. Resultatet vil afgøre, om republikanerne beholder deres snævre flertal i begge kamre, eller om demokraterne overtager et eller begge kamre.
FAKTA
- Valgdato: Tirsdag den 3. november 2026.
- På valg: Alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus samt 35 pladser i Senatet.
- Nuværende flertal: Republikanerne har 218 mod 214 i Huset og 53 mod 47 i Senatet.
- Det kræver et flertalsskifte: Demokraterne skal have en nettogevinst på fire pladser i hvert kammer.
- Målinger på valgdagen: Demokraterne står til 50,5 procent mod republikanernes 42,4 procent i det vægtede gennemsnit af målinger.
- Første resultater: De første resultater ventes tidligt onsdag morgen europæisk tid.
Hvad viser målingerne før midtvejsvalget 2026?
Ifølge Nordeas gennemgang af målingerne peger de seneste tal på omkring 90 procents sandsynlighed for et demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus og omkring to tredjedeles sandsynlighed for demokratisk kontrol med Senatet. Markederne har ifølge Nordea allerede delvist indpriset et såkaldt “blue sweep”, hvor demokraterne vinder flertallet i begge kamre.
Det vægtede gennemsnit af målinger opgjort den 3. november giver demokraterne 50,5 procent af stemmerne mod republikanernes 42,4 procent, mens andre partier står til 7,1 procent. Hver enkelt måling har en statistisk usikkerhed på typisk mellem 1,5 og 3 procentpoint.
Historien taler imod præsidentens parti
Historisk har præsidentens parti klaret sig dårligt ved midtvejsvalg. Siden 1922 har præsidentens parti i gennemsnit mistet omkring 30 mandater i Repræsentanternes Hus og fire i Senatet, viser Nordeas historiske opgørelse.
Samtidig er kun omkring 40 til 50 af Husets 435 pladser reelt konkurrenceprægede, fordi mange distrikter er blevet mere politisk ensartede gennem de seneste tre årtier. For at vinde Senatet skal demokraterne vinde i stater, som Trump vandt med store marginer i 2024.
Leveomkostninger og sikkerhed præger valgdagen
Leveomkostningerne er et centralt tema for vælgerne, og mange vælgere er utilfredse med de høje priser. Derudover afholdes der en lang række guvernørvalg samme dag, som også følges tæt.
Det amerikanske justitsministerium planlægger at sende omkring 1.000 valgobservatører ud på valgdagen, hvilket er omkring tre gange så mange som ved det seneste midtvejsvalg. Ministeriet afviser, at observatørerne skal virke intimiderende, mens nogle lokale valgmyndigheder har udtrykt bekymring.
Konklusion
Midtvejsvalget den 3. november 2026 bliver en afgørende test for det politiske landskab i USA. Spørgsmålet er ikke, om præsidenten fortsætter, men under hvilke betingelser han skal regere de sidste to år: Med et Kongresflertal bag sig eller med en stærkere demokratisk kontrol i et eller begge kamre.
