Jakarta plastiktraktat-forhandlingerne fik ny fremdrift i denne uge, da Indonesien og Norge samlede delegerede fra 11 lande i den indonesiske hovedstad til et tre dage langt uformelt møde med sigte på at finde fælles fodslag om en juridisk bindende global aftale mod plastforurening. Mødet, der fandt sted fra den 13. til den 15. oktober, er det seneste i en række uformelle samtaler, der forbereder den næste officielle forhandlingsrunde i marts 2027.
Jakarta plastiktraktat-samtalerne sætter handling over hele livscyklussen på bordet
Mødet blev arrangeret i fællesskab af Indonesiens Miljøministerium og Miljøkontrolagentur og Norges Klima- og Miljøministerium. Regeringsrepræsentanter udvekslede synspunkter og undersøgte mulige fællesnævnere for et internationalt instrument, der skal tackle plastforurening på tværs af plastens fulde livscyklus – fra produktdesign og produktion til forbrug og affaldshåndtering.
Indonesien brugte mødet til at argumentere for, at traktaten skal gå videre end blot at håndtere affald, efter det er opstået. Den indonesiske delegation understregede, at forebyggelse, bedre produktdesign og stærkere indsamlingssystemer skal udvikles side om side for at stoppe udsivningen af plast til miljøet.
“Vores ministerium støtter udviklingen af et effektivt og gennemførligt internationalt instrument, under hensyntagen til national suverænitet, balancen mellem retten til et godt og sundt miljø og retten til udvikling samt nationale planer som det primære grundlag for gennemførelsen,” sagde Agus Rusly, direktør for affaldsreduktion og cirkulær økonomi i ministeriet, den 15. oktober. Han tilføjede, at de globale bestræbelser også skal tage højde for forskellene i landenes vilkår og kapacitet.
Forhandlingerne bygger på et mandat fra 2022: FN’s Miljøforsamling pålagde gennem resolution 5/14 det mellemstatslige forhandlingsudvalg (INC) at udvikle et juridisk bindende instrument mod plastforurening. Efter mere end et år med fastlåste runder er processen ifølge Det Internationale Videnskabsråd (ISC) nu i en afgørende fase, og den chilenske ambassadør Julio Cordano, der overtog formandsposten i INC i februar 2026, udtrykte i oktober håb om, at en traktat kan vedtages på den næste officielle session, INC-5.4, i marts 2027.
Indonesiens affaldstal skærper sagen
Tal citeret af det indonesiske ministerium viser, hvorfor Jakarta ønskede mødet. Plastens andel af landets samlede affaldsstrøm steg fra 11 procent i 2010 til næsten 20 procent i 2024, og uden markant indgriben kan den nå 50 procent i 2050. Emballage, beholdere og indkøbsposer udgør omkring 40 procent af Indonesiens plastaffald, ifølge ministeriet.
Den 15. oktober besøgte delegaterne affaldshåndteringsanlæg og lokale initiativer i det sydlige Jakarta og det sydlige Tangerang, herunder lokalsamfundsbaseret sortering ved Bank Sampah Induk Gesit, Jakarta Recycling Center og Pesanggrahan-anlægget for reduktion, genbrug og genanvendelse. Besøgene satte også fokus på de uformelle affaldsarbejderes rolle gennem Koperasi Pemulung Berdaya, det kooperativ der organiserer affaldsplukkere, som udgør rygraden i plastindsamlingen i mange udviklingslande.
Erhvervslivet var også repræsenteret. Karyanto Wibowo, direktør for public affairs og bæredygtighed i Danone Indonesien, sagde, at industrien støttede en ambitiøs global indsats: “Vi mener, at det mellemstatslige forhandlingsudvalg kan være en meget vigtig lejlighed til at fremme en mere ambitiøs og effektiv global ramme for at reducere plastforurening gennem en cirkulær økonomisk tilgang.”
Zero-waste-pres vokser på en anden front i Europa
Mens Jakarta-mødet søgte konsensus blandt regeringer, øgede civilsamfundet presset i Europa i samme uge. Den 13. oktober offentliggjorde Zero Waste Europe studiet “Incineration overcapacity in Europe: 2026 data update”, som viser, at EU’s forbrændingsanlæg samlet nåede en kapacitet på 198,4 millioner tons affald i 2022, mens kun omkring 133,6 millioner tons affald blev behandlet. Europa har dermed næsten 65 millioner tons uudnyttet forbrændingskapacitet, baseret på officielle Eurostat-data.
Ifølge studiet er der identificeret planer om at bygge eller udvide anlæg, der skal brænde yderligere mindst 8 millioner tons affald. “Der er virkelig ingen begrundelse for at fortsætte med at bygge nye forbrændingsanlæg,” sagde Janek Vähk, politisk chef for zero pollution i Zero Waste Europe. “Vores prioritet bør være at reducere affald, øge genbrug og genanvendelse og styrke sorterings- og indsamlingsordninger.”
Zero Waste Europe og 83 andre organisationer opfordrede i fællesskab til et moratorium for ny og udvidet forbrændingskapacitet i et åbent brev til EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, offentliggjort den 14. oktober. Organisationerne bad også EU-Kommissionen om at inddrage kommunal affaldsforbrænding i EU’s kvotehandelssystem (EU ETS) uden gratis kvoter og om at indføre tiltag, så genanvendelige materialer sorteres fra blandet affald i stedet for at blive brændt. Initiativet var en del af den globale aktionsuge mod forbrænding, som løb fra den 13. til den 16. oktober 2026.
En ledsagende rapport fra Global Alliance for Incinerator Alternatives, “The Burn Book”, profilerer 20 forbrændingsanlæg verden over, herunder Amager Bakke i Danmark, Isséane-forbrændingsanlægget i Frankrig, Attero Moerdijk-anlægget i Holland og affalds-til-energi-anlægget i Rom, som stadig er under opførelse. Ifølge Zero Waste Europe vil Rom-projektet, hvor byggeriet begyndte i maj 2026, binde byen til en 33-årig koncession for et af Europas største nye kommunale forbrændingsanlæg, selvom byen planlægger at øge den separate indsamling til 70 procent i 2035.
Hvad sker der nu
Jakarta-mødet fulgte efter et uformelt møde for delegationschefer i Bangkok fra den 27. til den 30. september, det andet af sin slags siden juni, hvor forhandlerne arbejdede ud fra formandens skitse “Aid to Negotiations”. En ny udgave af dokumentet forventes inden en sidste runde uformelle samtaler fra den 25. januar til den 2. februar 2027, med den formelle INC-5.4-runde planlagt til marts 2027. Det Internationale Videnskabsråd har lanceret en indkaldelse af videnskabelige bidrag til forhandlingerne med frist den 23. oktober 2026.
Kløften er fortsat stor: Et flertal af lande har opfordret til ambitiøse, juridisk bindende tiltag, herunder grænser for plastproduktionen, som OECD forventer kan stige med omkring 60 procent til 736 millioner tons om året i 2040, mens en mindre blok af hovedsagelig olieproducerende stater har presset på for at begrænse traktaten til affaldshåndtering i den nedre ende af livscyklussen. Jakarta-mødets fokus på hele livscyklussen og Europas pres mod at brænde affald i stedet for at forebygge det peger begge i samme retning: Traktaten vil kun gøre sig fortjent til navnet “zero waste”, hvis den tager fat om forureningen ved kilden.
FAKTA
- Delegerede fra 11 lande mødtes i Jakarta fra den 13. til den 15. oktober til en uformel konsultation om den globale plastiktraktat, arrangeret i fællesskab af Indonesien og Norge.
- Indonesien citerede tal, der viser, at plastens andel af det nationale affald steg fra 11 procent i 2010 til næsten 20 procent i 2024 og potentielt kan nå 50 procent i 2050.
- Zero Waste Europes studie fra oktober 2026 fandt en EU-forbrændingskapacitet på 198,4 millioner tons mod 133,6 millioner tons behandlet affald – altså næsten 65 millioner tons uudnyttet kapacitet.
- Zero Waste Europe og 83 andre organisationer offentliggjorde den 14. oktober et åbent brev med opfordring til et EU-dækkende moratorium for ny og udvidet affaldsforbrænding.
- Den næste formelle forhandlingsrunde, INC-5.4, er planlagt til marts 2027, og INC-formanden siger, at vedtagelse af traktaten der er mulig.
