London, 18. oktober 2026 — Syv ud af ti briter siger, at de vil skære ned på kød og mejeriprodukter for at forbedre landets fødevaresikkerhed, ifølge en ny rapport fra The Vegan Society, der blev offentliggjort på Verdens Fødevaredag den 16. oktober 2026. Resultaterne sætter plantebaseret fødevaresikkerhed i centrum for debatten om, hvordan Storbritannien skal brødføde sig selv efter den varmeste sommer og den værste høst nogensinde.
Rapporten med titlen How Can Plant-Based Diets Support Global Food Security? bygger på en ny undersøgelse af befolkningens holdninger og på den aktuelle viden om kost, arealanvendelse og klimarobusthed. Den argumenterer for, at et skift mod en mere planterig kost er et af de mest praktiske greb til at gøre fødevaresystemet mere sikkert, mere effektivt og mindre sårbart over for kriser.
FAKTA
- Hvad: The Vegan Societys nye rapport How Can Plant-Based Diets Support Global Food Security?, offentliggjort på Verdens Fødevaredag den 16. oktober 2026.
- Undersøgelse: 7 ud af 10 vil skære ned på kød og mejeriprodukter for at forbedre fødevaresikkerheden; 82 % mener, at en bæredygtig fødevareforsyning bør være en topprioritet for regeringen; 51 % støtter politikker, der flytter det britiske fødevaresystem væk fra husdyrbrug og mod flere plantebaserede proteiner.
- Baggrund: Storbritannien har netop oplevet den varmeste sommer nogensinde, og ifølge Defras estimater har England haft den værste høst i mængde for korn og oliefrø, siden detaljerede optegnelser begyndte i 1984.
- Kerneargument: Husdyrbrug omdirigerer store mængder spiselige afgrøder og jord til foder; spises afgrøderne direkte af mennesker, kan der ifølge et studie frigives kalorier nok til at brødføde yderligere 7,2 milliarder mennesker.
- Klimakobling: Husdyrbrug står for op til 20 % af drivhusgasudledningerne, og omkring 80 % af verdens landbrugsjord er knyttet til det.
Plantebaseret fødevaresikkerhed: Hvad undersøgelsen viser
Undersøgelsens resultater peger på en befolkning, der allerede tænker over sammenhængen mellem det, der lander på tallerkenen, og landets evne til at brødføde sig selv. Ifølge rapporten er 82 % enige i, at en bæredygtig fødevareforsyning bør være en topprioritet for regeringen — en bemærkelsesværdig konsensus i en debat, der ellers handler om landbrugsstøtte og handelsaftaler.
Halvdelen af de adspurgte (51 %) støttede politikker, der skal flytte det britiske fødevaresystem væk fra husdyrbrug og mod flere plantebaserede proteiner — udtrykkeligt for at gøre landet mere fødevaresikkert. Den opbakning betyder noget, fordi den antyder, at det skift, rapporten anbefaler, ikke skal påtvinges en uvillig befolkning: viljen er ifølge undersøgelsen allerede til stede.
Hvorfor Storbritanniens fødevaresikkerhed er under pres
Rapporten kommer på et tidspunkt med usædvanlig bekymring for den britiske fødevareproduktion. Met Office har foreløbigt bekræftet, at 2026 bød på den varmeste sommer nogensinde i Storbritannien, og en analyse fra Energy and Climate Intelligence Unit (ECIU) af Defras data anslår, at England har lidt den værste høst i mængde for korn og oliefrø i optegnelser, der går tilbage til 1984.
Regeringens egen nationale sikkerhedsvurdering, offentliggjort tidligere i år, konkluderede, at Storbritannien “ikke i øjeblikket kan producere nok mad til at brødføde sin befolkning ud fra de nuværende kostvaner” — en sætning, rapporten citerer for at argumentere, at problemet er strukturelt og ikke blot en dårlig sæson. Når høsten svigter i et land, der er stærkt afhængigt af import, bliver argumentet for at bruge indenlandsk jord og afgrøder så effektivt som muligt svært at ignorere.
Fra mark til tallerken: argumentet om jord og klima
Rapportens centrale argument handler om effektivitet. Husdyrbrug undergraver ifølge rapporten fødevaresikkerheden ved at omdirigere store mængder spiselige afgrøder og jord til foder til husdyr. Omdirigeres disse afgrøder til direkte menneskeføde, kan de tilgængelige kalorier øges markant, og store jordarealer frigives.
Tallene, den citerer, er slående: grise returnerer kun 11 % af de kalorier og 15 % af det protein, de fodres med, som kød, mens køer kun returnerer 5 % af kalorierne og 10 % af proteinet. Et nyligt studie anslog, at hvis alle afgrødekalorier i stedet blev spist direkte af mennesker, ville der blive kalorier nok til at brødføde yderligere 7,2 milliarder mennesker.
Rapporten lægger også vægt på input og sårbarhed. Produktion af animalske produkter kræver typisk større mængder landbrugsinput end plantebaserede alternativer, så et skift væk fra husdyrbrug ville mindske landes afhængighed af importeret foder, gødning og energi — og gøre fødevaresystemerne mere robuste over for klima-, geopolitiske og pandemi-relaterede kriser. Langt størstedelen (80 %) af verdens landbrugsjord er knyttet til husdyrbrug gennem græssende dyr og dyrkning af deres foder; den frigivne græsningsjord kan ifølge rapporten bruges til naturoprettelse og klimatilpasning, herunder skovrejsning og genopretning af tørvemoser.
Om klimaet fastslår rapporten, at afhængigheden af kød og mejeriprodukter er en væsentlig drivkraft bag klimaforandringerne, med husdyrbrug som kilde til op til 20 % af drivhusgasudledningerne samt enorme skader på biodiversiteten og vandtab. Animalske fødevarer er ifølge rapporten særligt sårbare over for klimachok, fordi klimakrisen truer deres produktion både direkte — ved at ramme husdyrene — og indirekte, ved at ramme de afgrøder, der dyrkes som dyrefoder.
Hvad sker der nu?
The Vegan Society præsenterer rapporten som et bidrag til regeringens kommende fødevarestrategi og argumenterer for, at plantebaserede fødevarer og landbrug bør stå centralt i den. Organisationen har længe ført kampagne om emnet: en tidligere briefing om fødevaresikkerhed fra marts 2026 fremsatte et lignende argument, og Storbritanniens klimaråd (Climate Change Committee) har tidligere anbefalet mere plantebaseret mad i den gennemsnitlige kost — en reduktion på 20 % i mejeriforbruget i 2035 og 35 % i kødforbruget i 2050 i sit syvende CO2-budget.
Om ministrene handler på det, må tiden vise. Men med svigtende høst, forbrugere der allerede er villige til at ændre vaner, og regeringens egen sikkerhedsvurdering, der advarer om, at de nuværende kostvaner ikke kan opretholdes med indenlandsk produktion, forsvinder rapportens spørgsmål — hvordan plantebaseret kost kan understøtte fødevaresikkerheden — næppe lige med det samme.
Bæredygtigt forbrug vinder også frem andre steder i Europa: 81 procent af europæerne stoler på EU’s miljømærke, viser en ny undersøgelse.
Konklusion
Fødevaresikkerhed er ikke længere et abstrakt politisk begreb i Storbritannien — det er en høst tabt til hede, en sikkerhedsvurdering der advarer, og en befolkning der er klar til at spise anderledes. The Vegan Societys rapport argumenterer for, at det mest kraftfulde redskab måske allerede ligger på tallerkenen.
