Nepal og Bhutan har i fællesskab foreslået en særlig Himalaya-klimadagsorden ved COP31 og beder FN’s klimakonference om at give bjergregionerne deres egen formelle plads i forhandlingerne. Forslaget, der blev offentliggjort den 31. oktober 2026, har titlen “1,5 graders temperaturstigning i Himalaya-regionen” og skal forelægges konferencen i Antalya, Tyrkiet, fra den 9. til den 20. november 2026.
Ifølge en erklæring fra sekretariatet for Nepals minister for landbrug, skove og miljø har de to lande indsendt det fælles forslag for at skabe større international opmærksomhed om de voksende klimarisici for bjergøkosystemer og lokalsamfund. Nepals minister for landbrug, skove og miljø, Geeta Chaudhary, indsendte forslaget på vegne af begge lande i henhold til regel 12 i konferencens udkast til forretningsorden.
Hvad Nepal og Bhutan har foreslået
Forslaget beder om et særskilt dagsordenspunkt om temperaturstigningen i Himalaya-regionen. Det er et forsøg på at opnå anerkendelse: De to lande argumenterer for, at Himalayas særlige klimaudfordringer ikke bliver tilstrækkeligt belyst, når bjergspørgsmål foldes ind i bredere forhandlinger om tilpasning, finansiering og tab og skader.
Forslaget fastslår, at stigende temperaturer i regionen fremskynder gletsjersmeltning, øger vandusikkerheden og udsætter lokalsamfund for ekstreme vejrhændelser, og at disse ændringer risikerer at forårsage uoprettelige skader på Himalayas økosystemer og de samfund, der er afhængige af dem.
Hvorfor Himalaya betyder langt mere end bjergene
Argumentet i forslaget rækker langt ud over Nepal og Bhutan. Floder, der udspringer i Himalaya, forsyner mere end to milliarder mennesker nedstrøms med vand, fødevarer og energi, hedder det i forslaget, mens Himalaya rummer næsten halvdelen af verdens vigtige biodiversitetsområder.
Den skala er central for de to landes argument: En region, der understøtter så stor en del af menneskehedens vand- og fødevaresystemer og rummer så stor en koncentration af biodiversitet, bør have sit eget faste punkt på klimadagsordenen i stedet for at blive behandlet som en fodnote til andre forhandlinger.
Himalaya-klimadagsorden COP31-forslaget: hvad det beder om
I henhold til forslaget har Nepal og Bhutan opfordret til videnskabelige undersøgelser af temperaturstigningen i Himalaya-regionen og af konsekvenserne af at overskride temperaturmålene. De har også foreslået en årlig dialog på højt niveau om bjerge og klimaforandringer samt indledning af en proces for at udvikle en handlingsplan for Himalayas økosystemer under FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC).
Landene har desuden opfordret til, at bjergregionernes prioriteter indarbejdes i de internationale drøftelser om klimatilpasning, klimafinansiering samt tab og skader — de tre områder, hvor bjergsamfund har mest brug for støtte, og hvor deres behov ifølge forslaget i dag er mindst synlige.
Katastroferne bag forslaget
Forslaget fremhæver de økonomiske konsekvenser af klimarelaterede katastrofer og henviser til de ødelæggende oversvømmelser i Nepals Bhotekoshi- og Trishuli-flodsystemer den 26. august 2026, udløst af en lavine, der dæmmede en flod op. Oversvømmelserne forårsagede skader for anslået 2,7 milliarder amerikanske dollar, mens genopretning og genopbygning forventes at kræve 4,7 milliarder dollar, ifølge en rapport om hurtig vurdering af katastrofebehov udarbejdet af Nepals regering.
Klimarelaterede katastrofer har også ramt Bhutan. En oversvømmelse torsdag aften, udløst af bruddet på Shintaphu-gletsjersøen, skyllede infrastruktur væk ved de naturlige varme kilder i Gasa Tshachu, ifølge rapporter gengivet af IANS. Der var fredag ikke meldt om tilskadekomne.
Hvad der sker i Antalya
COP31, den 31. partskonference under UNFCCC, finder sted i Antalya fra den 9. til den 20. november 2026. Himalaya-forslaget forelægges nu konferencen som et dagsordenspunkt, en uge før forhandlingerne åbner.
For læsere, der følger COP31, er dette forslag en af de tydeligste test af, om Antalya-forhandlingerne vil give sårbare regioner en stærkere stemme: Det beder ikke om et nyt løfte, men om en fast plads på dagsordenen, hvor bjergspørgsmål kan rejses år efter år. Relateret COP31-dækning: Congo-bassinet får stemme ved COP31, mens Tyrkiet nærmer sig Congo før Antalya.
FAKTA
- Hvem: Nepal og Bhutan i fællesskab; indsendt af Nepals minister for landbrug, skove og miljø, Geeta Chaudhary.
- Hvad: Et foreslået COP31-dagsordenspunkt med titlen “1,5 graders temperaturstigning i Himalaya-regionen”.
- Hvordan: Indsendt i henhold til regel 12 i konferencens udkast til forretningsorden; offentliggjort 31. oktober 2026.
- Hvor og hvornår: COP31, Antalya, Tyrkiet, 9.–20. november 2026.
- Ønsker: Videnskabelige undersøgelser af Himalayas temperaturstigning; en årlig dialog på højt niveau om bjerge og klimaforandringer; en proces for en handlingsplan for Himalayas økosystemer under UNFCCC; bjergprioriteter i tilpasnings-, finansierings- og tab-og-skade-forhandlinger.
- Hvorfor nu: Oversvømmelserne den 26. august 2026 i Bhotekoshi og Trishuli i Nepal (2,7 milliarder dollar i skader, 4,7 milliarder dollar til genopretning) og Shintaphu-gletsjersøens oversvømmelse i Bhutan.
- Skala: Himalayas floder forsyner mere end to milliarder mennesker nedstrøms med vand, fødevarer og energi, ifølge forslaget.
