Amerikanerne går tirsdag den 3. november 2026 til stemmeurnerne ved et midtvejsvalg, der afgør kontrollen med Kongressen for de sidste to år af præsident Donald Trumps embedsperiode. Alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus er på valg, og i Senatet skal der vælges 33 senatorer ved ordinære valg samt to ved suppleringsvalg.
Valget beskrives af Reuters som den første landsdækkende afstemning om Trumps præsidentembede, hvor vælgerne skal tage stilling til, om republikanerne skal beholde deres snævre flertal, eller om demokraterne skal overtage et eller begge kamre. Præsidenten selv er ikke på stemmesedlen, men resultatet vil forme hans muligheder for at føre sin politik igennem i resten af perioden.
FAKTA
- Valgdato: Tirsdag den 3. november 2026.
- På valg: Alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus samt 35 senatspladser.
- Nuværende flertal: Republikanerne har 218 mod 214 i Huset og 53 mod 47 i Senatet.
- Det kræver et flertalsskifte: Demokraterne skal have en nettogevinst på fire pladser i hvert kammer.
- Første resultater: De første resultater fra blandt andet Florida og Virginia ventes at give et tidligt fingerpeg om valgnattens retning.
Hvad står på spil ved USA’s midtvejsvalg 2026?
Demokraterne ventes ifølge Reuters bredt at generobre Repræsentanternes Hus, mens kampen om Senatet er mere åben. Analytikere vurderer, at kun omkring 40 til 50 af Husets 435 pladser reelt er konkurrenceprægede, fordi mange distrikter er blevet mere politisk ensartede gennem de seneste tre årtier.
For at vinde Senatet skal demokraterne vinde i stater, som Trump vandt med store marginer i 2024. Det gør et flertalsskifte i Senatet langt fra sikkert, selv om partiet står stærkt i meningsmålingerne på landsplan.
Leveomkostninger og krigen i Iran præger valget
Reuters fremhæver leveomkostningerne som et centralt tema for vælgerne. Mange vælgere er utilfredse med de høje priser, og en del peger på regeringens toldpolitik og krigen med Iran som medvirkende årsager til den nagende inflation.
Samtidig advarer valgmyndigheder om, at tætte løb kan føre til strid om vælgerberettigelse, stemmeoptælling og certificering. Det amerikanske justitsministerium planlægger at sende omkring 1.000 valgobservatører ud på valgdagen, hvilket er omkring tre gange så mange som ved det seneste midtvejsvalg. Ministeriet afviser, at observatørerne skal virke intimiderende, mens nogle lokale valgmyndigheder har udtrykt bekymring.
Et valg med stor betydning ud over USA
Resultatet kan også få betydning for, hvordan USA fører udenrigspolitik, herunder støtten til Ukraine, forholdet til Europa og den videre håndtering af konflikten med Iran. Hvis demokraterne vinder et eller begge kamre, kan det desuden føre til skærpede undersøgelser af regeringen, dens håndtering af indvandringspolitikken og krigen med Iran.
Valget kommer desuden på et tidspunkt, hvor der ifølge Reuters er stor vælgerutilfredshed med økonomien, selv om arbejdsløsheden i september lå på 4,2 procent, og de ugentlige ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse er tæt på det laveste niveau i 57 år.
Konklusion
Midtvejsvalget den 3. november 2026 bliver en afgørende test for det politiske landskab i USA. Spørgsmålet er ikke, om præsidenten fortsætter, men under hvilke betingelser han skal regere de sidste to år: Med et Kongresflertal bag sig eller med en stærkere demokratisk kontrol i et eller begge kamre.
