Når verdens ledere samles i Antalya i november til COP31, vil de fleste følge forhandlingerne gennem de journalister, der dækker dem. Hvor godt den dækning bliver lavet, og hvor sikkert, er ved at blive en historie i sig selv.
Et stofområde, der rører ved alt
I juni lancerede UNESCO og OSCE’s repræsentant for mediefrihed håndbogen “Reporting the Environment: A Practical Manual for Journalists” på Verdensmiljødagen. Ifølge UNESCO er klimaforandringer, tab af biodiversitet og forurening ikke længere kun videnskabshistorier. De præger i stigende grad den offentlige debat om sundhed, fødevarer, vand, bolig, migration, job, sikkerhed, teknologi og regeringsførelse.
Håndbogen tager fat på de problemer, journalister møder i hverdagen på stofområdet, blandt andet mis- og desinformation, falsk balance, digital sikkerhed, juridiske trusler, kildebeskyttelse, løsningsorienteret journalistik og kunstig intelligens’ voksende indflydelse.
“Udfordringen i dag er ikke kun miljøforandringerne. Det er at sikre, at folk har adgang til pålidelig information om de forandringer,” siger Mariya Gabriel, UNESCO’s assisterende generaldirektør for kommunikation og information.
Prisen for at rapportere
Med henvisning til sin World Trends Report oplyser UNESCO, at mindst 749 journalister, medier og redaktionelle teams, der dækker miljøstof, blev angrebet i 89 lande mellem 2009 og 2023. Mindst 46 miljøjournalister er blevet dræbt siden 2010. UNESCO peger på de magtfulde interesser, der ofte er på spil i historier om energi, jord, minedrift og skovhugst.
“Når miljøjournalister ikke kan rapportere frit og sikkert, mister samfundet en af sine vigtigste kilder til ansvarlighed,” siger ambassadør Jan Braathu, OSCE’s repræsentant for mediefrihed.
UNESCO advarer desuden om, at miljødesinformation, drevet af AI-genereret indhold, greenwashing og vildledende påstande, skaber mistillid i samfundet.
Hvor publikum finder nyhederne
Reuters Institute’s Digital News Report 2026 viser, at platforme for første gang er mere populære globalt end både tv og nyhedssites og -apps som nyhedskilde. Rapporten beskriver større omskiftelighed end i 2025, og folks reaktioner spænder fra “angst, tilbagetrækning og kynisme” til åbenhed over for nye kilder og formater.
Tilbagetrækning er en særlig risiko for klimajournalistikken. UNESCO’s håndbog spørger, hvordan redaktioner kan dække miljøkriser uden at efterlade publikum overvældet og uengageret. Svaret er journalistik med rod i dokumentation, kontekst og ansvarlighed.
Styrke i samarbejde
Nogle redaktioner svarer igen ved at slå kræfterne sammen. Covering Climate Now, der blev grundlagt i 2019 af Columbia Journalism Review og The Nation, har ifølge egne oplysninger mere end 500 nyheds- og mediepartnere i 60 lande. Organisationen mener, at medmindre nyhedsmedierne markant forbedrer deres klimadækning, vil den folkelige bevidsthed og politiske vilje, der skal til for at tackle krisen, ganske enkelt ikke opstå. Den oplyser også, at den søger yderligere finansiering for at kunne videreføre samarbejdet.
Organisationens journalistpriser for 2026 modtog mere end 1.200 bidrag, som blev bedømt af et panel på 120 journalister fra over 30 lande og territorier. En af vinderne i kategorien for store projekter var et samarbejde mellem 14 redaktioner i 11 lande, ledet af Internews’ Earth Journalism Network. Projektet undersøgte, hvordan datacentre i hele Asien trækker på energi og vand, ofte på bekostning af klimasårbare lokalsamfund.
Derfor betyder Antalya noget
COP31 finder sted 9.-20. november i Antalya EXPO Center. Tyrkiet er vært og har COP-formandskabet, mens Australien er formand for forhandlingerne. Et Pre-COP-møde holdes i Fiji 5.-8. oktober.
For journalister fra fattigere lande er den første forhindring ofte overhovedet at komme til forhandlingerne. Climate Change Media Partnership, der ledes af Earth Journalism Network og Stanley Center for Peace and Security, har ifølge egne oplysninger bragt mere end 550 journalister fra lav- og mellemindkomstlande til FN’s klimaforhandlinger siden 2007. Til COP31, programmets 19. udgave, blev stipendiet for første gang åbnet for uafhængige “creator-journalister”, der leverer klimadækning direkte via sociale medier og andre digitale platforme.
Watan News skrev 26. september om IFJ’s gratis onlinekursus i klimajournalistik.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår og hvor finder COP31 sted?
9.-20. november 2026 i Antalya EXPO Center i Tyrkiet. Et Pre-COP-møde holdes i Fiji 5.-8. oktober.
Hvordan bliver journalister akkrediteret til COP31?
Medieakkreditering foregår via UNFCCC’s online registreringssystem.
Kan journalister stadig søge COP31-mediestipendiet?
Nej. Ansøgningsfristen for Climate Change Media Partnerships COP31-stipendium var 17. juni 2026, og arrangørerne oplyste, at der ville blive givet besked om afgørelser i begyndelsen af september.
Kilder
- UNESCO, “New UNESCO and OSCE RFoM manual strengthens environmental journalism amid rising disinformation”: https://www.unesco.org/en/articles/new-unesco-and-osce-rfom-manual-strengthens-environmental-journalism-amid-rising-disinformation
- Reuters Institute for the Study of Journalism, Digital News Report 2026: https://reutersinstitute.politics.ox.ac.uk/digital-news-report/2026
- Covering Climate Now, About: https://coveringclimatenow.org/about/
- Covering Climate Now, The 2026 Covering Climate Now Journalism Awards: https://coveringclimatenow.org/projects/the-2026-ccnow-journalism-awards/
- Earth Journalism Network, COP31 Climate Change Media Partnership Reporting Fellowship for Journalists: https://earthjournalism.net/opportunities/cop31-climate-change-media-partnership-reporting-fellowship-for-journalists
