PARIS — Op mod 500 franske skoler lukker helt eller delvist mandag den 5. oktober. Det meddeler undervisningsminister Édouard Geffray søndag, efter at de landsdækkende elevprotester over forfaldne skolebygninger og lærermangel er eskaleret til voldelige optøjer med tusindvis af anholdelser og snesevis af sårede. Undervisningen suspenderes på alle gymnasier, hvor sikkerheden ikke kan garanteres.
FAKTA
- Hvad: Mellem 400 og 500 franske gymnasier suspenderer undervisningen helt eller delvist mandag den 5. oktober.
- Hvem meddelte det: Undervisningsminister Édouard Geffray, søndag den 4. oktober 2026.
- Hvorfor: Landsdækkende elevprotester over overfyldte klasser, lærermangel, forfaldne bygninger og årtiers underinvestering i skolevæsenet.
- Anholdelser: Omkring 5.000 personer, de fleste teenagere, er blevet anholdt siden mandag; alene fredag blev over 1.700 anholdt.
- Skader: 78 ansatte i skolevæsenet er kommet til skade ifølge ministeren; omkring 230 sårede blandt elever og ansatte i alt ifølge The New York Times.
- Ødelæggelser: 24 skoler er blevet »hærget eller nedbrændt« siden bevægelsens start.
- Næste skridt: Elev- og fagforeninger har indkaldt til en ny landsdækkende aktionsdag og lærerstrejke tirsdag den 6. oktober.
Franske skoler lukker, hvor sikkerheden svigter
Undervisningsminister Édouard Geffray oplyste søndag på France 2 og France Inter, at mellem 400 og 500 af landets cirka 3.700 gymnasier allerede fredag havde suspenderet undervisningen, og at »formentlig lige så mange« vil gøre det mandag – dog med en gradvis, delvis genoptagelse. Lukningerne sker, når »sikkerhedsbetingelserne ikke er opfyldt« – enten af materielle årsager eller fordi ansatte »direkte er blevet angrebet«, forklarede ministeren ifølge nyhedsbureauet AFP.
24 skoler er blevet »hærget eller nedbrændt« i forbindelse med urolighederne, og 78 ansatte i uddannelsessektoren er kommet til skade siden protesternes start – »det har vi aldrig set før«, sagde Geffray. Han har bedt om, at undervisningen så vidt muligt fortsætter på afstand, hvor blokader eller ødelæggelser forhindrer eleverne i at møde op.
Sådan begyndte protesterne
Bevægelsen begyndte den 17. september på gymnasiet Saint-Exupéry i forstaden Créteil sydøst for Paris, hvor elever protesterede over undervisningsforholdene og manglende vikarer for fraværende lærere. Den 24.-25. september spredte blokader og forstyrrelser sig til flere skoler i Paris-området, hvorefter elevorganisationer opfordrede til at udvide mobiliseringen til hele landet.
Den 29. september var flere hundrede skoler berørt, og fredag den 2. oktober registrerede undervisningsministeriet 564 franske skoler med aktioner eller forstyrrelser – knap 400 af dem holdt helt lukket. Siden har bevægelsen spredt sig fra Lille og Nantes til Lyon, Toulouse, Marseille og Strasbourg, og universitetsstuderende har sluttet sig til med blokader af omkring 30 universitetsområder.
Elevernes krav: færre i klasserne, flere lærere
Demonstranterne er typisk 15-18 år gamle. Ifølge det danske nyhedsbureau Ritzau kræver de bedre skemaer, flere lærere og færre elever i klasserne. Eleverne beskriver klasser med omkring 35 elever, utætte lofter, ødelagte toiletter og mangel på basale forsyninger – på nogle skoler er der rapporteret om rotter og kakerlakker.
»Vores skole er blokeret på grund af manglende midler, manglende lærere og for få borde. Vi har ingen sygeplejersker og ingen opsyn, og alt hvad de gør for os, er at tage vores telefoner,« sagde den 17-årige elev Juliette Masson fra gymnasiet Clémenceau i Montpellier til AFP.
Eskalation: voldelige optøjer og tusindvis af anholdelser
Det, der begyndte som fredelige blokader, er eskaleret til grov vold: skraldespande og barrikader er sat i brand, skoleindgange ødelagt, og der er meldt om egentlige brande i skolebygninger blandt andet i Nantes og Rouen. I Marseille blev brandmænd omringet af hundredvis af unge, tvunget væk fra deres brandbil, som derefter blev sat i brand. Indenrigsministeriet oplyser, at 1.949 personer blev anholdt på én enkelt dag, og at 305 politifolk og gendarmer blev såret – The New York Times rapporterer om op mod 400 sårede politifolk.
Geffray mener, at »især ultravenstre-aktivister har infiltreret elevbevægelsen« og taget den som gidsel med ekstrem vold. Regeringskontoret Matignon vurderer, at bevægelsen er slået over i »byvold« (violences urbaines) og peger ifølge efterretningstjenesterne på partiet La France insoumise og dets »ultra-venstre stedfortrædere« – en beskyldning partileder Jean-Luc Mélenchon afviser, samtidig med at han har opfordret eleverne til udelukkende at bruge ikke-voldelige metoder. Justitsminister Gérald Darmanin har lovet en hård retslig linje og vil sende regningen for ødelæggelserne – anslået til 25-30 millioner euro – videre til forældrene.
Ny aktionsdag tirsdag den 6. oktober
Elevorganisationerne og fagforeningerne har indkaldt til en ny landsdækkende demonstrationsdag tirsdag den 6. oktober, og lærerne er kaldt til strejke samme dag. Geffray mødtes fredag med elevrepræsentanterne, men de afviste hans forslag om en høringsplatform som »røgskærm« og kræver »konkrete tiltag«: massiv ansættelse af lærere og en nødplan for skolebygningerne.
Konklusion
Med op mod 500 lukkede skoler mandag og en ny aktionsdag tirsdag er der intet, der tyder på, at de franske skoleprotester er ved at ebbe ud. Regeringen står under massivt pres for at svare på elevernes krav om mindre klasser, flere lærere og bedre bygninger – samtidig med at den skal genoprette roen i en bevægelse, myndighederne mener er blevet kapret af voldelige grupper.
Samme historie på vores hovedsite: 500 franske skoler lukker: Stor krise rammer uddannelse i Frankrig. Mere nyt fra verden: Watan News Verden.
