Danskernes transportadfærd er i forandring, men ikke på den måde, mange forestiller sig. Den nye befolkningsundersøgelse Danmark i Bevægelse fra Syddansk Universitet viser, at danskernes cykling går tilbage: Færre sætter sig i sadlen for at komme på arbejde eller til uddannelse end for fem år siden – og det er især de unge, der lader cyklen stå. Mens 28 procent cyklede mindst tre gange om ugen i 2020, er andelen i 2025 faldet til 26 procent.
Læs også den danske version af denne artikel på Watan News’ hovedside.
FAKTA
- Danmark i Bevægelse: befolkningsundersøgelse fra Syddansk Universitets Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund med knap 198.000 besvarelser i 2025, sammenlignet med 2020.
- 28 % → 26 %: andelen af befolkningen, der cykler mindst tre gange om ugen for at komme på arbejde eller til uddannelse.
- 19 % færre: blandt de 15–19-årige er antallet af »hverdagscyklister« faldet med 19 procent på fem år; blandt de 20–29-årige er faldet 11 procent.
- 4 % → 12 %: andelen af danske cyklister, der har kørt på en elcykel, som kan køre hurtigere end tilladt, fra 2024 til 2026 (Wilke for Rådet for Sikker Trafik).
- Under 10 km: halvdelen af danskerne har under ti kilometer til arbejde, men kun hver femte tager cyklen (analyse fra DI).
De unge fravælger cyklen
Undersøgelsen tegner et billede af et Danmark, hvor cyklen mister terræn. Faldet slår især igennem hos de unge: Blandt de 15–19-årige er der på fem år blevet 19 procent færre »hverdagscyklister«, og blandt de 20–29-årige er faldet 11 procent. Det er bekymrende, vurderer projektleder Jens Høyer-Kruse, for det er i de unge år, at transportvanerne grundlægges.
»Cyklen har tidligere været rygraden i de unges mobilitet, og det nuværende fravalg kan få vidtrækkende konsekvenser for deres bevægelsesvaner senere i livet,« siger han. Direktør i Cyklistforbundet Kenneth Øhrberg Krag er enig og peger på, at udviklingen er ærgerlig – ikke mindst for folkesundheden, da det er betydeligt sundere at cykle end at køre i bil.
Det er ikke afstanden, der er problemet
Undersøgelsen har ikke kortlagt alle årsagerne til faldet, men én nærliggende forklaring kan udelukkes: Det er ikke, fordi danskerne har fået længere til arbejde. Tværtimod har mange faktisk fået kortere til arbejde, oplyser forsker Jens Høyer-Kruse. I stedet peger han på, at der i dag er flere husstande med mere end én bil, og at den ekstra bil ofte lånes ud til de yngste i familien.
»Så kan de køre til gymnasiet eller erhvervsuddannelsen, og derfor cykler de mindre,« siger han. Med udbredelsen af elcykler ville det ellers være forventeligt, at flere tog cyklen. »Men måske har elcyklerne været med til at dæmme op for en endnu værre udvikling. Uden dem var der måske endnu flere, der havde sat cyklen i garagen,« siger Jens Høyer-Kruse.
Elcyklerne vokser – men også problemerne
Elcyklen er en af de få lyspunkter i statistikken, men den bringer også nye problemer med sig. En undersøgelse, som analysebureauet Wilke har gennemført for Rådet for Sikker Trafik, viser, at andelen af danske cyklister, der har kørt på en elcykel, som kan køre hurtigere end tilladt, er steget fra 4 til 12 procent fra 2024 til 2026 – en tredobling på blot to år.
Udviklingen har fået Forbrugerrådet Tænk og Cyklistforbundet til at klage til myndighederne over forhandlere, der sælger ulovligt hurtige køretøjer som elcykler. »De skaber utryghed for andre trafikanter og udgør en fare for sig selv og andre,« siger direktør Kenneth Øhrberg Krag. En elcykel, der via app eller display kan indstilles til at køre hurtigere end 25 km/t, er ikke lovlig på offentlig vej.
Store gevinster ved mere cykling
Potentialet er fortsat enormt. Ifølge en analyse fra DI har halvdelen af danskerne under ti kilometer til arbejde, men kun hver femte tager cyklen. Tallene fra DI viser samtidig, hvad der står på spil: 10 procent mere cykling kan give op mod 267.000 sparede sygedage om året og en sundhedsgevinst på 2,5 milliarder kroner – og hver bilkilometer, der erstattes af en cykelkilometer, tjener samfundet cirka 8,39 kroner.
Hos Cyklistforbundet efterlyser man en national cykelstrategi fra regeringen med blandt andet flere cykelstier på landet og bedre cykelparkering ved stationerne, så flere kan kombinere cykel og tog. For mange af dem, der kunne tage cyklen, men ikke gør det, har faktisk både en fin cykelsti og en cykel – her handler det om at få vendt vanerne.
Opmærksomheden halter i trafikken
Adfærden i trafikken handler ikke kun om transportmiddel. En ny EKKO-måling fra 2026 blandt 1.559 voksne danskere viser, at 40 procent nogle gange, ofte eller meget ofte har opdaget, at de har bevæget sig gennem trafikken uden rigtigt at være mentalt til stede. 37 procent har oplevet først bagefter at blive opmærksomme på noget, der var sket omkring dem.
»Sikkerhed er det ultimativt vigtigste for os, og det handler ikke kun om bilen og teknologien omkring os, men også om mennesket og den opmærksomhed, vi tager med os ud i trafikken,« siger Lovisa Bramsvik, direktør i Volvo Car Denmark, som står bag målingen. På den positive side svarer 74 procent, at de ofte oplever at få mere ro i hovedet, når de færdes i trafikken.
Konklusion
Den nye undersøgelse tegner et billede af et Danmark i bevægelse – men i en anden retning end mange havde håbet. Danskerne cykler mindre, især de unge, mens elcyklerne boomer og ulovligt hurtige modeller skaber utryghed. Samtidig viser tallene, at gevinsten ved at få flere op på cyklen er til at tage og føle på: bedre folkesundhed, færre sygedage og milliarder i samfundsgevinst.
Skal udviklingen vendes, kræver det ifølge forskere og interesseorganisationer både bedre infrastruktur, en national cykelstrategi og et særligt fokus på de unge – for vanerne fra ungdommen følger med ind i voksenlivet.
