En af USA’s mest kendte Trump-støtter, Amy Kremer, går nu forrest i en landsdækkende kampagne mod opførelsen af nye AI-datacentre. Kampagnen ‘Humans First’ har med en busturné gennem 27 stater samlet borgere fra begge politiske fløje – og skabt en uventet sprække i præsident Donald Trumps støttebase. Følg historien på Watan News’ danske udgave.
FAKTA
- Kampagnen: ‘Humans First’s ‘Data Center Revolt’ – en busturné mod udbygningen af AI-datacentre i USA.
- Formanden: Amy Kremer – Tea Party-aktivist, grundlægger af Women for Trump og medlem af Republikanernes landsudvalg i Georgia.
- Turnéen: Omkring 35 stop i 27 stater fra 12. september til 5. oktober, hvor turnéen afsluttes i Silicon Valley – ca. 7.500 miles.
- Kravet: Større lokal gennemsigtighed, medbestemmelse for beboere og et opgør med hemmelige aftaler og skatteyder-finansierede subsidier. Kampagnen kræver ikke et generelt forbud mod datacentre.
- Uenigheden: Præsident Donald Trump bakker op om en hurtig udbygning af AI-infrastruktur, mens Kremer mener, at beslutningerne hører hjemme på lokalt niveau – hun betegner sig fortsat som en trofast støtte af præsidenten.
Fra Tea Party til ‘Data Center Revolt’
Amy Kremer er ikke et nyt ansigt i amerikansk politik. Hun blev landskendt som en af drivkræfterne bag Tea Party-bevægelsens landsdækkende busturnéer i 2009, og hun har siden stået i spidsen for organisationen Women for America First. Hun var desuden en af arrangørerne bag Trumps vælgermøde i Washington den 6. januar 2021, som gik forud for stormen på Kongressen – hun deltog ikke selv i optøjerne, og hendes organisation fordømte angrebet.
I dag er Kremer medlem af Republikanernes landsudvalg for Georgia og formand for organisationen Humans First, der beskriver sig selv som et konservativt græsrodsnetværk. Hendes engagement mod datacentre voksede ud af bekymring for, hvordan de store anlæg påvirker lokalsamfundene, og organisationen drager paralleller til den græsrodsaktivisme, der definerede Tea Party-årene.
Busturnéen: 35 stop i 27 stater
Turnéen begyndte den 12. september i forbindelse med Republikanernes midtvejskonvent i Dallas, Texas, og har siden bevæget sig gennem sydstaterne og langs østkysten. Ruten omfatter blandt andet Texas, Ohio, Iowa, Georgia og North Carolina – stater, der også er afgørende slagmarker op til midtvejsvalget til november.
Ved de enkelte stop har Kremer og hendes allierede holdt møder med beboere i områder, hvor nye datacentre er planlagt. I Effingham County i Georgia gjorde bussen holdt ved det omstridte ‘Project Camellia’, OpenAI’s planlagte datacentercampus på 1.400 acres til 20 milliarder dollar, som beboerne kritiserer for at være forhandlet på plads bag lukkede døre. I Montgomery County i Missouri samledes over 50 mennesker til et af stoppene.
Opmødet har dog været blandet. Flere steder har kun et lille antal deltagere mødt op – ved et stop i Alexandria, Virginia, havde 18 personer tilmeldt sig – og spørgsmål om organisationens rækkevidde og finansiering står fortsat ubesvarede. Turnéen afsluttes den 5. oktober i Silicon Valley i Californien.
Borgere ved en planlagt datacenter-byggeplads under Humans First-kampagnens ‘Data Center Revolt’-turné. (Illustrationsfoto: Watan News)
Uenigheden med Trump om AI-datacentre
Præsident Donald Trump har gentagne gange bakket op om udbygningen af datacentre og skrev for nylig, at den eneste grund til, at lokalsamfund ikke skulle ønske datacentre, er, hvis de ønsker at ende som ‘bagud og fattige’. Det er en linje, Amy Kremer åbent er uenig i.
‘Jeg støtter præsidenten. Jeg har været en af hans største støtter, og jeg er ham taknemmelig, men jeg er simpelthen uenig med ham i denne sag,’ sagde Kremer i et interview og udtrykte håb om, at præsidenten vil lytte til borgerne og moderere sin holdning. Hun understreger, at hendes modstand mod datacentre ikke ændrer hendes støtte til Trump – beslutningerne om byggeri hører efter hendes mening hjemme lokalt, ikke i Det Hvide Hus eller Kongressen.
Lokalsamfundenes bekymringer om AI-datacentre
Modstanden mod de store datacentre handler først og fremmest om deres aftryk på lokalsamfundene. Anlæggene sluger enorme mængder energi, hvilket lægger pres på lokale elnet og kan øge elregningerne, og kølingen af serverne kræver store mængder vand – en særlig bekymring i tørkeplagede områder. Beboere frygter desuden støj fra ventilationsanlæg og tab af landbrugsjord.
Kampagnen peger også på manglende gennemsigtighed: Projekter forhandles ofte på plads under fortrolighedsaftaler, mens skatteyderne ender med regningen for de nødvendige infrastrukturforbedringer. En Gallup-måling har vist, at omkring syv ud af ti amerikanere er imod et datacenter i nærheden af deres hjem – en modstand, der rækker på tværs af partiskel.
Politisk betydning op til midtvejsvalget
Debatten om AI-regulering er blevet et centralt tema op til midtvejsvalget, og turnéens rute gennem vigtige slagmarksstater har ikke undgået at tiltrække sig opmærksomhed. I Kongressen er forhandlingerne om en føderal ramme for AI-regulering intensiveret samtidig med, at græsrodsmodstanden vokser.
‘Humans First’ positionerer sig som en stemme for almindelige borgere, der føler sig overset i den hastige teknologiske udvikling. Om bevægelsen kan omsætte de små lokale møder til reel politisk indflydelse, vil vise sig i de kommende måneder – men den har allerede synliggjort en sjælden sprække i den republikanske lejr. Læs flere internationale nyheder på Watan News.
Konklusion
Amy Kremers skift fra fremtrædende Trump-støtte til frontfigur i kampen mod AI-datacentre understreger den voksende bekymring for teknologiens samfundsmæssige aftryk. Kampagnen ‘Humans First’ repræsenterer et forsøg på at give stemme til borgere, der føler sig overset i den hastige teknologiske udvikling.
Ved at samle folk på tværs af politiske skel viser bevægelsen, at visse bekymringer kan overskride partilinjer – og potentielt forme fremtidens politiske landskab for AI-regulering i USA.
