Det lettiske valgresultat er historisk: Statsminister Andris Kulbergs’ midterparti, Forenet Liste, har vundet parlamentsvalget i Letland med 35,3 procent af stemmerne og 42 af parlamentets 100 mandater – den største sejr ved et lettisk valg, siden landet genvandt sin uafhængighed i 1991. Resultatet, der er blevet beskrevet som en »jordskredssejr«, betyder, at den 47-årige Kulbergs står til at fortsætte som statsminister i spidsen for en ny pro-ukrainsk regering.
FAKTA
- Valget: Parlamentsvalg til Saeima (100 mandater) i Letland lørdag den 3. oktober 2026.
- Resultatet (97 procent optalt, Reuters): Forenet Liste 35,3 procent – 42 mandater; Letland Først 13,4 procent; Suveræn Magt 10,8 procent; Nationalalliancen 9,1 procent; Det Progressive Parti 11,3 procent (valgstedsmåling).
- Historisk sejr: Den største valgsejr siden uafhængigheden i 1991. Valgdeltagelsen var 51,8 procent mod 59,4 procent i 2022.
- Andris Kulbergs, 47: Forretningsmand og rallykører på amatørniveau; statsminister siden maj 2026.
- Citat: »Det er utroligt godt. Jeg havde ikke forventet sådan et resultat«, sagde Kulbergs valgaftenen.
- Regeringsdannelse: Kulbergs udelukker samarbejde med Letland Først og pro-russiske partier; flertal er muligt med Nationalalliancen eller De Progressive.
- 14 partier var opstillet; spærregrænsen er 5 procent.
Et historisk lettisk valgresultat
Med 97 procent af stemmerne optalt står Forenet Liste til 35,3 procent af stemmerne, hvilket giver partiet 42 mandater i det 100 mandater store parlament. Allerede valgaftenen pegede en valgstedsmåling fra lettisk tv på 35,6 procent til regeringspartiet – markant mere end meningsmålingerne op til valget havde tydet på.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der tale om den største sejr ved et lettisk parlamentsvalg, siden landet genvandt sin uafhængighed i 1991. Valgdeltagelsen endte på 51,8 procent – et fald fra 59,4 procent ved valget i 2022.
| Parti | Stemmer | Mandater |
|---|---|---|
| Forenet Liste | 35,77 % | 42 |
| Letland Først | 13,27 % | 17 |
| Suveræn Magt | 11,89 % | 15 |
| Nationalalliancen | 9,02 % | 10 |
| Det Progressive Parti | 7,93 % | 9 |
| Ny Enhed | 6,43 % | 7 |
| Unionen af Grønne og Landmænd | 4,47 % | 0 (under spærregrænsen) |
Foreløbigt resultat ved 98,4 procent optalte stemmer (den centrale valgkommission).
Kulbergs vil fortsætte som statsminister
Andris Kulbergs kom til magten i maj, efter at den tidligere koalitionsregering brød sammen på grund af sin håndtering af hændelser, hvor militære droner ubemærket fløj ind i Letland. Selvom dronerne var ukrainske, har embedsmænd beskyldt Rusland for at have fået dem til at afvige fra deres flyveruter.
Valgaftenen sagde Kulbergs, at han håbede at kunne fortsætte som statsminister: »Det er utroligt godt. Jeg havde ikke forventet sådan et resultat.« Ifølge politologen Roberts Kits kan Forenet Liste sikre sig et flertal sammen med enten den nationalistiske Nationalalliance eller de liberale Progressive. Kulbergs har lovet at forbedre regeringsførelsen, skære i bureaukratiet og reducere de offentlige udgifter.
Over for journalister på valgaftenen lovede han fortsat støtte til Ukraine og en hård linje over for Moskva: »Ethvert økonomisk bånd til Rusland gør os svage.« Under valgkampen lovede han desuden at fastholde forsvarsudgifterne på fem procent af bruttonationalproduktet og styrke Letlands evne til at imødegå droner.
Nej til samarbejde med pro-russiske partier
Kulbergs har udelukket ethvert regeringssamarbejde med partiet Letland Først, der er inspireret af den amerikanske præsident Donald Trump og hans MAGA-bevægelse. Partiet, der i valgkampen bejlede kraftigt til det russiske mindretal i landet, blev valgets næststørste med omkring 13 procent af stemmerne.
Samtidig afviser han samarbejde med pro-russiske partier. Det pro-russiske Suveræn Magt står til knap 12 procent af stemmerne, mens Det Progressive Parti – ledet af den tidligere forsvarsminister Andris Spruds, der vil bruge mindst fem procent af bnp på forsvar – kan blive en mulig koalitionspartner.
Sikkerhed og Ukraine-krigen prægede valgkampen
Krigen i Ukraine og forholdet til Rusland var gennemgående temaer i valgkampen. Mange lettiske vælgere er påvirket af advarslerne om mulig russisk aggression, og regeringerne i de baltiske lande har i månedsvis advaret om, at Rusland kan være ved at forberede sabotage, cyberangreb og andre hybride angreb i Europa for at undergrave støtten til Ukraine. Rusland afviser beskyldningerne.
Frem mod valget var der udbredt frygt for russisk indblanding, men valgdagen forløb uden systematiske forstyrrelser. For Letlands NATO-allierede er resultatet en positiv nyhed: det sikrer en fortsættelse af den nuværende forsvars- og sikkerhedspolitiske linje.
Konklusion
Det lettiske parlamentsvalg har givet Andris Kulbergs og Forenet Liste en historisk sejr – den største siden uafhængigheden i 1991 – og cementeret landets pro-ukrainske og vestlige kurs. Med 42 mandater mangler partiet dog et flertal alene, så de kommende ugers regeringsforhandlinger afgør, om Kulbergs kan samle Nationalalliancen eller De Progressive bag sig – uden om både Letland Først og de pro-russiske partier. Følg seneste nyt fra verden her på Watan News.
