NEW YORK — Verdens ledere godkendte torsdag den 24. september i konsensus FN’s første erklæring om havstigning. Den politiske tekst støtter en formodning om, at lande, der mister land til det stigende hav, fortsat er stater og kan bevare stabile havzoner.
Erklæringen blev godkendt på et heldags højniveaumøde i forbindelse med FN’s Generalforsamlings årlige generaldebat. Ifølge FN’s mødereferater godkendte de delegerede udkastet “med henblik på at sende det til Generalforsamlingen til formel vedtagelse”. Der er tale om en politisk erklæring, ikke en bindende traktat, og den skaber ikke i sig selv nye midler.
Hvad erklæringen siger
Ifølge UN News dækker teksten fire områder:
- Videnskab og data: bedre observation, deling af data og stærkere varslingssystemer.
- Finansiering og modstandskraft: mere forudsigelig og tilgængelig finansiering, især for små udviklingsø-stater og de mindst udviklede lande.
- Levebrød og kultur: beskyttelse af kystsamfundenes levebrød og kulturarv samt inddragelse af de berørte i beslutningerne.
- International ret: en formodning til fordel for fortsat statsstatus og muligheden for at bevare havzoner fastsat under FN’s havretskonvention, trods de fysiske forandringer, som havstigningen medfører.
Medlemslandene blev også enige om at holde endnu et højniveaumøde om emnet inden udgangen af Generalforsamlingens 84. samling.
En rekordstigning
Ved åbningen af mødet sagde FN’s generalsekretær, António Guterres, at det globale havniveau steg med næsten seks millimeter i 2024 – den største årlige stigning, der nogensinde er målt. “Stigende have sænker fremtider,” sagde han. Han henviste til skøn fra FN’s Klimapanel (IPCC), hvorefter havet ventes at stige en halv meter frem mod 2100, selv i det bedste scenarie. Ifølge UN News bor omkring 770 millioner mennesker mindre end fem meter over højvandslinjen.
Guterres opfordrede til handling på tre fronter: at skære i udledningerne, beskytte lokalsamfund og lukke juridiske huller. Han sagde, at de globale udledninger skal toppe med det samme og falde med 60 procent inden 2035, og at finansieringen af klimatilpasning skal tredobles. “G20 skal gå forrest, og COP31 i Tyrkiet skal levere,” sagde han.
Juridisk sikkerhed for østaterne
For lavtliggende stater som Tuvalu og Marshalløerne er den juridiske formulering selve kernen i teksten. Palaus præsident, Surangel Whipps Jr., der talte på vegne af Alliancen af Små Østater (AOSIS), sagde: “For stater, der bogstaveligt talt er defineret af havet omkring os, vil havstigningens konsekvenser ændre livet fuldstændigt.” Tuvalus premierminister, Feleti Teo, hilste erklæringen velkommen som afgørende for landets fremtid.
Kap Verdes premierminister, Francisco Carvalho, hvis land var med til at lede forhandlingerne, sagde, at godkendelsen i konsensus viser, at multilateralismen stadig virker. Jamaica, der talte på vegne af Det Caribiske Fællesskab (CARICOM), hilste anerkendelsen af stabile havzoner og statslig kontinuitet velkommen som en sikring af suverænitet, sikkerhed og levebrød.
Det amerikanske medie Grist rapporterede, at USA ikke blokerede teksten. Grist bemærkede også, at formuleringen om statsstatus ligger i forlængelse af Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse om klima fra sidste år, hvor domstolen fastslog, at bortfaldet af et af en stats grundlæggende elementer “ikke nødvendigvis ville medføre tab af dens statsstatus”.
‘Ikke målstregen’
Mange talere sagde, at teksten nu skal omsættes til penge og handling. “Erklæringen er afgørende, men den må ikke være det sidste, dette organ gør,” sagde Aren Palik, vicepræsident i Mikronesiens Forenede Stater. Maldivernes vicepræsident, Hussain Mohamed Latheef, efterlyste en mekanisme til overvågning af havstigningen og sagde: “Vi kan ikke håndtere det, der ikke kan måles.”
De nye tilsagn på mødet var beskedne. EU-kommissær Costas Kadis pegede på OceanEye International Alliance, som Europa-Kommissionen og Canada har lanceret, og som har sikret tilsagn for 250 millioner dollar til havobservation. Storbritannien fremhævede 330 millioner pund i tilsagn til den niende genopfyldning af Global Environment Facility samt en politik, hvorefter landet anerkender en stats statsstatus, selv hvis den mister noget af eller hele sit landområde til havet.
Som Grist påpegede, vil erklæringen ikke i sig selv øge de midler, der er til rådighed for sårbare stater. Guterres har allerede knyttet næste skridt til COP31 i Antalya, der finder sted fra 9. til 20. november.
Ofte stillede spørgsmål
Er erklæringen juridisk bindende?
Nej. Det er en politisk erklæring, der blev godkendt i konsensus på et højniveaumøde i FN og sendt til Generalforsamlingen til formel vedtagelse. Den skaber ikke i sig selv nye traktatforpligtelser eller nye fonde.
Hvad betyder “fortsat statsstatus” her?
Teksten lægger til grund, at et land bevarer sin status som stat og kan fastholde de havzoner, det har fastsat under FN’s havretskonvention, selv hvis havstigningen formindsker eller oversvømmer dets landområde.
Hvad sker der nu?
Teksten går videre til Generalforsamlingen til formel vedtagelse, og medlemslandene er blevet enige om endnu et højniveaumøde inden udgangen af Generalforsamlingens 84. samling. COP31 i Antalya (9.–20. november) bliver den næste store klimaprøve.
Kilder
- UN News, 24. sep. 2026: https://news.un.org/en/story/2026/09/1168430
- FN’s mødereferater SEA/2254, 24. sep. 2026: https://press.un.org/en/2026/sea2254.doc.htm
- Grist (Jake Bittle), 24. sep. 2026: https://grist.org/international/united-nations-sea-level-rise-declaration-islands/
